Mangel på opbevaringsplads. En sammenbragt familie har brug for en bedre inddeling af huset. For mange gangarealer og små rum og savner et større fællesrum.

Det er nogle af de mange udsagn, Thomas Hjort, arkitekt MAA i m4 Arkitekter og medlem af Danske BoligArkitekter, jævnligt hører fra boligejere, der ofte har samme problem: Planløsningen i deres hjem fungerer ikke.

Svært at finde gode løsninger til indretning af boligen

Ifølge Thomas Hjort er mange endt her, fordi de er flyttet ind i et hus, de aldrig er kommet videre med. Eller også har de bygget om uden at tænke over, hvordan huset skal fungere som helhed nu, og på længere sigt være mere fleksibelt.

- Man bliver hjemmeblind og har svært ved selv at se løsningerne. Men når man som arkitekt kommer med friske øjne og erfaringen fra tusindvis af andre boliger, er det meget nemmere at sige: Hvorfor gør I ikke bare sådan her, siger Thomas Hjort.

Dårlig planløsning sælger dårligt

Den dårlige planløsning kan give frustrationer i hverdagen og har også betydning for, hvor nemt det er at sælge din bolig. Det forklarer ejendomsmægler Jesper Nielsen, kendt fra tv-programmerne ”I hus til halsen” på DR1.
- Det, der er sværest at sælge, er boliger, hvor det bare er knast på knast, fordi folk har bygget til med tiden og tænkt funktionalitet i stedet for ynde og sammenhæng, siger han.

Han er derfor vild med boliger, hvor design og funktionalitet hænger sammen, og hvor man har tænkt ind, at boligen skal kunne bruges på forskellige måder.

- Vi har flest købere til boliger, der har en børneafdeling med flere værelser i den ene ende, køkkenalrum og fællesrum i midten som et hjerte, og forældreafdeling og bryggers i den anden ende, siger Jesper Nielsen.

Ikke så kompliceret at lave bedre inddeling af rum

Men hvad kan du så gøre for at få en bedre planløsning i din egen bolig?

- Jeg synes sjældent, løsningen ligger i bare at bygge ud og bygge stort. I stedet handler det om at fornemme familiens liv og færden og finde ud af, hvordan de eksisterende rammer kan bruges. Når jeg kommer ud til en familie, spørger jeg ind til behov og ønsker og prøver at lytte dobbelt så meget, som jeg taler, forklarer arkitekt Thomas Hjort.

På den måde sporer han sig ind på, om der skal etableres bryggers for at gøre hverdagen med beskidte fodboldtrøjer og løbesko nemmere. Om teenagerne har behov for deres egen afdeling. Eller om familien ønsker sig et stort fællesrum til spisning, leg og arbejde.

Find de uopdagede kvadratmeter

Alt bliver nemmere, når boligen er indrettet til de behov, din familie har. Nøglen ligger i at finde de uopdagede kvadratmeter i huset.

- I mange huse har man både entré, forstue, gang og bryggers. Men de fleste bruger kun én indgang, så her har man med det samme nogle kvadratmeter, man kan bruge på noget andet. I toetages huse og rækkehuse spilder man også ofte kvadratmeter med en trappe, der er placeret i det ene hjørne, så man er nødt til at have et gangareal i hver ende. Hvis man placerer trappen i midten af huset, kan man spare gangplads, forklarer Thomas Hjort.

Han peger også på, at spisestuen i mange boliger har potentiale til mere. Ofte er den så stor, at der er plads til opbevaring, et skrivebord eller et legehjørne, så rummet får flere funktioner og ikke blot bruges den halve time, familien spiser aftensmad sammen.

Og endeligt er det muligt at tage uudnyttede kvadratmeter i brug, fx fra skunk, loft eller kælder.

Mere plads i lejlighed

Det er sværere at finde mere plads i lejligheder. Så hvis du fx mangler et nyt værelse, må du oftest ændre ét rum til flere. Eller rykke rundt på hele planløsningen. 

13 eksempler på en bedre planløsning

Tip til nye rum

Når du etablerer nye værelser, så start med at lægge gulvet og derefter stille vægge op. På den måde slipper du for at lægge et nyt og sammenhængende gulv, når væggene brydes ned, når rummet ikke længere skal bruges til værelser.

Skab plads til den sammenbragte familie

Har du en sammenbragt familie med et varierende antal af hjemmeboende børn, kan det især skabe udfordringer at bruge kvadratmeterne rigtigt. 

- Her gælder det om ikke at stå med en kæmpe, tom bolig hver anden uge. For det er ikke rart at bo i. Man skal derfor tænke over det hele, og helt ned til køleskabstørrelse. For hver anden uge er der jo en overflod af mad og vasketøj og personer rundt om spisebordet, mens det skrumper helt ind den næste uge, siger Thomas Hjort.

Han anbefaler derfor, at man placerer værelserne, der ikke bliver brugt så ofte, sammen i den ene ende, mens de daglige funktioner, skal placeres i den anden del.

- På den måde kan man lukke ned for den ene del, når alle ikke hjemme, siger Thomas Hjort.

Er man derimod begrænset af plads, må de små børn dele værelse, til de store flytter ud, og der kan rokeres.

- Er der ikke mulighed for eget værelse, kan en alkove, hvor man kan trække for, give et weekendbarn følelsen af sit eget sted, hvor der er mulighed for lidt privatliv, siger Thomas Hjort.

Han anbefaler desuden, at man tænker i kubikmeter frem for kvadratmeter og udnytter pladsen med opbevaring under alle senge, fleksible møbler, der kan foldes ud og sammen, ligesom en hems kan skabe et ekstra rum.

Mere lys gør rummet og boligen større

At få en bedre planløsning kræver ofte, at du flytter vægge. Men at hente mere lys ind i huset kan også give helt nye perspektiver.

- Lys giver ikke flere kvadratmeter, men det giver følelsen af det. Derfor kan man udrette meget ved at vælge større vinduer og flere døre ud til omgivelserne og sikre ovenlys. Man skal også tænke i at placere køkkenalrum og stuer mod syd eller supplere med ovenlysvinduer, så man får det maksimale ud af dagslyset, anbefaler Thomas Hjort.

De udendørs kvadratmeter kan også inddrages i planløsningen. Har du en overdækket terrasse eller et orangeri, som du kan gå direkte ud i fra køkken eller stue, bliver det som et ekstra rum. Du kan også etablere et udekøkken, udendørs bad eller lignende for at spare på kvadratmeterne indenfor.

Sådan indretter du en teenager-venlig bolig

  • Lav en ekstra indgang – gerne langt fra forældresoveværelset.
  • Lav en separat ungdomsafdeling med eget bad, soveværelser og evt. fælles opholdsrum.
  • Lav et anneks – det er også en god mellemstation, før børnene flytter helt hjemmefra.

Gør din planløsning og bolig fremtidssikker

Begynder du at ændre på din planløsning, bør du dog ikke kun tænke på, hvordan dit liv ser ud netop nu, men også på, hvilke behov du kan have, når dit liv ændrer sig i fremtiden.

- De fleste har jo ikke brug for tre kontorer og ekstra strygerum, når børnene flytter hjemmefra. Det kan derfor være smart fra start at placere værelserne ved siden af hinanden og gerne op ad køkkenalrummet. Så kan de slås sammen til ét stort hobbyrum eller udvide køkkenalrummet, så der er plads til hele familien, når de får kærester og børn som kommer på besøg til aftensmad, siger Thomas Hjort.

Hvis du etablerer nye værelser, anbefaler han derfor også, at man først lægger gulv og herefter stiller vægge op. På den måde slipper man for at lægge et nyt og sammenhængende gulv, når væggene brydes ned.

Vil du lave en planløsning, der kan holde til, at et ekstra barn pludselig melder sin ankomst, kan det være en god ide at lave små værelser, hvor man kan sove og så et fælles legerum.

- Her kan børnene lege sammen og have plads til et bordfodboldbord eller en projekter. Og hvis barn nummer tre kommer, er der kvadratmeter at tage af til et ekstra værelse, siger Thomas Hjort.

Thomas Hjort anbefaler desuden, at du tænker over størrelse og placering af dør, vinduer og varmeapparat i værelserne, så sengen ikke kun kan stå ét sted, men som minimum har tre forskellige muligheder. Herudover er skydedøre, der kan opdele rum og lægge dem sammen efter behov, nyttige.