Sådan fik vi et bofællesskab

For at holde prisen nede på husene valgte 17 familier selv at styre byggeriet af deres nye bofællesskab ved Roskilde. Det var en tidskrævende og risikofyldt proces, men det har også styrket familiernes ansvarlighed og følelsen af ejerskab.

Et bofællesskab tæt på København med huse til højst halvanden million kroner. Den moderne landsby, hvor børnefamilier kan hjælpe hinanden i en travl hverdag og give ungerne en opvækst i trygge og grønne rammer. Og helst et byggeri så miljøvenligt som muligt.

 

Bofællesskab

Bofællesskabet Åhusene

Sådan lød ambitionerne fra en gruppe børnefamilier - primært førstegangskøbere bosat i København eller Roskilde, da Roskilde Kommune i 2003 udlagde et særligt område i Trekroner ved Roskilde til byggegrund for bofællesskaber.

Heste, fodboldbane og bålplads i baghaven

Blandt de håbefulde og ambitiøse familier var Dan Jensen og Gitte Benedikte Holm, der har datteren Agnes på fire år. Her i sommeren 2009 har de i fire år boet i bofællesskabet Åhusene sammen med 16 andre familier.

Bofællesskab

Både Gitte og Dan nyder deres dejlige hus i Åhusene og den gode tætte kontakt med naboerne i deres bofællesskab.

Fra køkkenvinduet har de udsigt til grønne marker og et par heste, og som regel er der et leben af børn omkring dem, for deres hus grænser op til både bofællesskabets fodboldbane og bålpladsen.


Bofællesskab
De åbne vidder nydes hver dag af hele  familien.

Ambitionen må siges at være delvis lykkedes. Kun delvis, for en del af de miljørigtige byggeplaner blev ofret på økonomiens alter undervejs, og husene endte på en pris på 1,75 mio. kr. for et råt hus uden indmad som gulve og køkken.

Prisen var afgørende

Familien Jensen/Holm er rigtig glad for at bo her og stolt over, at projektet lykkedes.
For at holde prisen nede fravalgte familierne nemlig at lave en totalentreprise, hvor et firma tager sig af byggeprocessen og styringen. I stedet blev foreningen Åhusene deres egen bygherre - og det var en både tidskrævende og risikabel beslutning. Samtidig med at elementerne til husene blev lavet i Estland for at spare penge.

- Jeg tror - set i bakspejlet - at vi har taget en noget større risiko, end vi lige var klar over dengang. Vi havde absolut ingen garantier. Og ingen at hive i retten, hvis det gik galt, siger Dan Jensen, og Gitte Benedikte Holm supplerer:
- Men vi havde jo ikke noget alternativt. Ikke hvis vi skulle holde prisen nede. Og det skulle vi. For ellers havde vi ikke råd til at flytte i hus i Trekroner.


Bofællesskab
Husene og fælleshuset danner rammen om et dejligt fællesområde, som alle aldre benytter flittigt.

Hvordan opstod ideen til Bofællesskabet Åhusene?

- I forvejen lå der et økologisk bofællesskab i Trekroner, Munksøgård, og de havde en rigtig lang venteliste. Da Roskilde Kommune valgte at satse på at få flere bofællesskaber i Trekroner og udbød grunde, som bofællesskabsprojekter kunne byde på, blev der holdt et møde for alle på ventelisten og derefter dannet en ny forening ved navn Økodrømmen, hvor vi kom med.
- Men her var forventningerne noget urealistiske. Det var en masse unge studerende, der boede meget billigt i andelslejligheder og havde en drøm om at bo økologisk og megabilligt. Dagen før vi skulle byde på grunden, faldt de fleste fra, fordi projektet blev for dyrt for dem. Så vi fik ikke den grund, vi bød på som foreningen Økodrømmen.
 - Vi var fem familier tilbage, der dannede foreningen Åhusene. Vi fik en ny arkitekt på projektet og lavede et massivt hvervearbejde. Her gjorde vi det meget klart, at nye medlemmer skulle kunne stille med de halvanden million kroner, som vi forventede, husene ville koste. Så bød vi på nabogrunden i næste runde og fik ret til at købe den, mod at vi inden for et år begyndte at bebygge den.

Hvorfor blev I selv bygherrer, og hvad indebar det?

- Vores arkitekt Klaus Lange hos tegnestuen Kant foreslog os, at vi holdt prisen nede på byggeriet ved at skære de 20 procent væk, som en totalentreprenør skal have som betaling for sit arbejde. Samtidig tog vi også selv risikoen på ca. 15 procent for, at priserne på materialer kan både falde og stige.

- Vi holdt bestyrelsesmøder hver uge, og nogle af os var også til byggemøder med vores forretningsfører og byggelederen fra arkitektfirmaet hver uge. Der var en masse beslutninger, der skulle tages. Undervejs virkede det meget kaotisk. Ofte var det tilfældigheder, der gjorde, at vi tog en bestemt beslutning.
- Vi havde også nogle gnidninger undervejs og tog en masse diskussioner på vores fællesmøder. Vi var i bestyrelsen heller ikke altid helt enige om, hvorvidt vi skulle være hårde over for leverandører og håndværkere og holde penge tilbage, eller om vi skulle betale og satse på, at den gode stemning så ville komme os til gode.


 

Hvad har det betyde for jer, at I selv har styret processen?

- Vi har muligvis mistet noget kvalitet i byggeriet, fordi vi selv var bygherrer. Det tog også rigtig mange timer fra arbejde og privatliv. Men det, at alle har været inde over processen og haft opgaver og indflydelse, har betydning i dag. Vi kendte hinanden ret godt, inden vi flyttede ind, og vi har stor ansvarsfølelse og et ejerskab i forhold til hele Åhusene og ikke bare for hvert vores hus.
- Vi har haft et væld af udvalg, der skulle undersøge alt muligt, f.eks. om husene skulle males med trætjære eller cedertræsolie. Vi har også gjort en masse af arbejdet selv. Vi har selv malet husene, lavet terrasseadskillere og terrasser, lagt fliser, sat lys op i fælleshuset og plantet alle planterne på grunden - bare for at nævne lidt af det, vi har knoklet med.

Undervejs måtte I give købe på nogle af de miljørigtige løsninger, hvorfor det?

- Alle ville gerne have de miljørigtige løsninger. Men når det kom til spørgsmålet, om folk var villige til at betale mere end den halvanden million, var svaret nej.
- På et tidspunkt kendte nogle af os hinanden så godt, at vi vidste, at hvis husene blev meget dyrere, kunne vi risikere, at den og den familie ikke længere kunne være med. Det er vores indtryk, at det nok har fået nogle af dem, som måske godt betale de lidt dyrere løsninger, til at bakke op om de løsninger, som alle kunne betale.
 - Det ærgrer os, at vi ikke fik isolering af papir, der er bedre for både miljøet og sundheden, i stedet for rockwool, som vi har nu. Det var dog en manglende brandgodkendelse, som arkitekterne havde glemt at indhente, der afgjorde det - ikke økonomien.

Hvordan organiserer I arbejdet i dag?

- Vi har arbejdsdage et par gange om året, hvor vi vedligeholder og laver projekter som hegn, en trappe eller at plante. Senest har vi fokuseret på fælleshuset.

Bofællesskab

Bofællesskab

Fælleshuset i Åhusene rummer både vaskerum, stort køkken samt fællesrum som kan benyttes til samling og private fester.

- Vi har fast tre store udvalg, der varetager hver deres område: fælleshusudvalget, udeudvalget og fællesskabsudvalget. Vi har også ad hoc-udvalg, hvor nogle står for at lave madhold til fællesspisning, og andre undersøger priser på en legeplads osv. Græsslåning og snerydning går på skift.
- Vi har nok en kultur, hvor de folk, der tænder på en opgave, også får den og har initiativretten. Det giver en god udviklingsdynamik. Men nogle gange kan det også være lidt irriterende for dem, der synes, at stilstand i en periode er godt, og at der ikke er brug for flere planter eller en legeplads. For man melder sig jo ikke ind i et planteudvalg, hvis man i bund og grund ikke synes, at der skal være flere planter på grunden. I så fald ville man sidde og være den sure nejsiger.

Hvad er fordelene og ulemperne ved at bo i bofællesskab?

- Fordelene er klart, at vi hjælper hinanden og kommer hinanden ved. At børnene kender de voksne omkring sig, og at vi fik et netværk med det samme, da vi flyttede ud af byen. Vi har de tætte relationer som i en landsby - på godt og på ondt.

Bofællesskab


Bofællesskab
Et kig ind i det store dejlige køkken og salen i fællesrummet.

- Som i en landsby er der her et element af social kontrol. Der er ting, man gør, og ting, man ikke gør. Selvom vi siger, at det er tilladt at 'melde sig ud' af fællesskabet i det omfang, vi har behov for det, er der en forventning om, at folk, der bor her, deltager i fællesskabet.


Bofællesskab
Børnene er de store vindere, når flere unge familier bor i bofællesskab.

- Arkitektonisk set er vores huse meget åbne med meget store glaspartier, der ikke er noget som helst huleagtigt over, så der er ikke så stor mulighed for at 'gemme sig', hvis du kommer træt hjem fra arbejde og ikke orker at forholde dig til flere mennesker den dag. Så må du trække gardinerne for, men så ved de andre også, at 'nu vil vi godt være lidt for os selv', og det er folk rigtig gode til at respektere.

- I et bofællesskab skal du også vænne dig til, at du ikke selv bestemmer, hvad der skal stå uden for dit hus på fællesgrunden. Men vi har nu været gode til at tage individuelle hensyn. Der bliver lyttet til, hvis nogen vil være meget kede af at få en trampolin eller et stort træ uden for deres hus.


Gitte og datteren Agnes nyder landlivet i bofælleskabet Åhusene.
Gitte og datteren Agnes nyder landlivet i bofælleskabet Åhusene.

Fakta om Åhusene
- Bofællesskab for 17 familier.
- Ligger i Trekroner lige uden for Roskilde.
- Afstand til København: 30 km.
- Husene er tegnet af tegnestuen Kant.
- De præfabrikerede træelementer kommer fra Estland.
- Består af 12 ejerboliger på 115 kvadratmeter og fem ejerboliger på 84 kvadratmeter.
- Her bor 33 voksne og 30 børn, tre børn på vej.
- Hver familie ejer sit eget hus, en lille terrasse på ca. 6 kvadratmeter foran og bagved og 1/17 af et fælleshus og fællesarealer.
- Husene bliver solgt på markedsvilkår - et hus er p.t. til salg (juni 2009).
- Siden indflytning i 2005 er der kommet fire nye familier i Åhusene.
- Af de fem fraflyttede familier er fire flyttet i større boliger i nyt bofællesskab på samme vej.
- Fællesspisning mandag, tirsdag og onsdag.
- Hver fjerde uge er hver voksen på madhold.
- I løbet af året arrangeres højtidsfester som sankthans, fødselsdagsfest for Åhusene, kastanjetur, juleklip/julemiddag og fastelavn

Bofællesskab

Bofællesskab
Beboerne har i stor stil selv været med til at bestemme hvordan boligerne skulle indrettes. Der er både meget åben forbindelse mellem rummene og etagerne.

Gode råd til opstart af bofællesskab

Fokuser mere på prisen og mindre på drømmene i starten.
Sæt en realistisk pris og meld den ud til de interesserede.
Indstil jer på, at det tager lang tid at etablere et bofællesskab.
Ved at inddrage alle i processen spredes ansvaret ud.
Endeløse møder kan virke som spil af tid, men gennem snak og diskussioner lærer I hinanden at kende og skaber ejerskab til fællesskabet.
Gnidninger undervejs er formentlig ikke til at undgå.
I kan godt være uenige med hinandens holdninger på bestemte områder og stadig blive gode naboer.
Vær indstillet på at gå på kompromis i forhold til dine egne ideer, især hvis det er noget, der ikke betyder så meget for dig.
Folk har forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt at prioritere og diskutere i fællesskabet.

Graden af engagement går op og ned i et bofællesskab. I nogle perioder har folk brug for mere privatliv end andre.
Særlig efter en hård opstartsfase er der behov for at "hvile ud" og ikke tage stilling til så meget.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab