Sådan forebygger du ukrudt

Du kan minimere mængden af ukrudt, hvis du følger nogle enkle råd. Læs, hvordan du forebygger ukrudt i køkkenhave, blomsterbed og mellem fliser og belægninger.

Uanset hvad du gør, slipper du aldrig helt for at skulle luge i din køkkenhave og dine blomsterbede henover forår og sommer, hvis du vil ukrudtet til livs. Men der er alligevel flere ting, du kan gøre for at forebygge ukrudt, så arbejdet bliver minimalt.

Gennemgå køkkenhaven i efterår og tidligt forår

Du kan forhindre meget ukrudt i køkkenhaven, hvis du gør følgende om efteråret og i det tidlige forår marts-april. Brug greb, skuffejern eller hakke.

  • Hak eller skuf alle små spirer, inden de vokser sig store og danner stort rodnet. På solskinsdage tørrer de små frø-kimplanter hurtigt ind når de enten skuffes eller hakkes omkuld.
  • Træk store ukrudtsplanter op og fjern dem helt.
  • Grav køkkenhaven igennem med en havegreb - en spade eller skovl kan skære for mange rødder over, hvilket blot spreder ukrudtsplanterne. Løsn' og vend kun de øverste 10-15 cm jordoverflade ved meget ukrudt, ved små kimplanter kun de øverste få cm. 
  • Fjern alle rødder, du finder fra skvalderkål, kvikgræs, agersnerle osv.

På den måde er der færre frø og rødder, der begynder at spire frem om foråret. Fræs ikke, hvis du har problemer med især skvalderkål, kvikgræs og agersnerle, for så spreder du blot deres rødder.

SE TEMA: Ukrudt

Læg ukrudtsdug under belægninger og fliser

Ved fliser, perlesten og andre belægninger er der også flere måder, som du effektivt kan forebygge ukrudt med.

En ukrudtsdug er dog ikke ensbetydende med ukrudtsfri, da ukrudtsfrø ofte kommer enten flyvende eller bringes til via dyr. 

Minimer mængden af ukrudt ved at  lægge en ukrudtsdug eller fibertex under fliser, perlesten og andre belægninger.
Foto: Fibertex Home & Garden

Minimer mængden af ukrudt ved at lægge en ukrudtsdug eller fibertex under fliser, perlesten og andre belægninger.

Foto: Fibertex Home & Garden

Perlesten og andre belægninger:

Fliser:

  • Læg ukrudtsdug eller fibertex under fliserne.
  • Vælg store fliser med smalle fuger, så har ukrudtet mindre plads at vokse på.
  • Fyld fuger mellem fliser med fugesand.
  • Fej dine fliser med en stiv kost en gang om ugen. Så forhindrer du, at ukrudtet vokser fast og undgår, at der samler sig jord, ukrudtet kan vokse i.
Riv perlestene igennem en gang om ugen, så forstyrrer du evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse.

Riv perlestene igennem en gang om ugen, så forstyrrer du evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse.

  • Læg evt. ukrudtsdug eller fibertex under perlesten og andre belægninger. Afslut ukrudtsdugen pænt ved kanter, dæk dugen helt til med sten.
  • Overvej størrelsen af sten/belægningen. Jo mindre sten, jo nemmere kan ukrudtet vokse frem. Men jo større sten, jo sværere er det at bekæmpe ukrudtet, når det først er der.
  • Riv belægningen igennem en gang om ugen, så du forstyrrer evt. ukrudtsfrø og forhindrer dem i at vokse. Riv ikke dybere end 2 cm, da du ellers kan få flere frø op til overfladen.Vær forsigtig, hvis du har ukrudtsdug, så dugen ikke går i stykker.

Vidste du, at:

  • Der i jordens øverste 15 cm kan være op til 100.000 ukrudtsfrø af både enårige og flerårige pr. kvadratmeter
  • 90 % er enårige og 10 % er flerårige
  • Kamille producerer omkring 40.000 frø pr. plante, og fuglegræs omkring 15.000 frø

Plant tæt i blomsterbedet

Når du skal anlægge et blomsterbed, bør du gøre flere ting for at undgå, at dine stauder kommer til at kæmpe om pladsen med en masse ukrudt.

  • Dræn jorden først. Gør følgende, hvis der er meget ukrudt, hvor bedet skal etableres: Læg sort plastik eller andet lystæt materiale ud over jorden og lad det ligge en sæson eller to. Så har du kvalt alle ukrudtskim.
  • Plant meget tæt i bedet. Sørg for, at der ikke er bare pletter med jord mellem stauderne. Når blomster og buske står tæt, kan lys ikke trænge ned og få ukrudtet til at vokse. Beregn ca. 5-9 planter pr. kvadratmeter ved mindre stauder og 1-5 ved store stauder alt efter størrelse. 
  • Plant bunddækkeplanter mellem stauder og buske, det kan holde ukrudtsplanter væk.
  • Dæk bar jord med barkflis eller træflis.

Undgå ukrudt fra naboen

Plant blomstrene buske i havens randområder og lad dem vokse tæt sammen, så de skygger for jorden. Så holder du ukrudt fra naboen fra døren og lukker af for indkig.

Plant en pr. kvadrater og giv større buske lidt mere plads.   

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab