Dræbersneglen findes i mange forskellige farver, og det kan være svært at skelne den fra den røde eller brune skovsnegl.

For helt sikkert at kunne identificere dræbersnegle fra andre nøgensnegle skal man faktisk lave en grundig undersøgelse af sneglens indre organer.

Men der er dog kendetegn, som med stor sandsynlighed kan hjælpe dig med at identificere dræbersneglen.

Dræbesneglens udseende

Dræbersneglen er en nøgensnegl, kendetegnet ved, at den ikke har noget hus. Dræbersneglen er typisk brunrød, men kan findes i mange forskellige farveudgaver fra orange til mørkebrun og næsten sort. Der er også fundet hvide dræbersnegle.

Du kan også bruge Miljøstyrelsens sneglenøgle, der guider dig til, hvilke snegle du har i din have. Find sneglenøglen her.

Forskellige snegles kendetegn

Kilde: Naturstyrelsen

 

Dræbersnegl

Sort skovsnegl

Rød skovsnegl

Størrelse

7-15 cm

8-18 cm

10-20 cm

Farve

Fra orange over rødbrun til næsten sort samt albino

Mørk brun til sort samt albino og partiel albino

Gulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven

Fodbræmmens farve

Orange/orangebrun

Mørk brun til sort - samme farve som kroppen. Hos umodne snegle dog til tider lys

Rød

Striber på fodbræmmen

Tydelig regelmæssig tværstribning

Regelmæssig tværstribning

Mindre regelmæssig tværstribning

Sålens farve

Lys til grå

Grå til gråsort

Lys rød/orange

Rygslimens farve (test med et stykke hvidt papir)

Klar (evt. gullig, hvis der trykkes hårdt)

Klar

Gul/orange

Kend forskel på de nyttige og skadelige snegle

Genkend dræbersnegle på disse træk

Det mest karakteristiske træk ved dræbersneglen er, at der tit er utrolig mange individer samlet pr. kvadratmeter sammenlignet med almindelige skovsnegle.

Hvor de danske skovsnegle typisk får ca. 40 unger om året, får dræbersnegle ca. 400 unger om året. Så har du mange snegle i din have, er der sandsynligvis tale om dræbersnegle.

Den iberiske skovsnegls kendetegn

Dræbersneglen (den iberiske skovsnegl) trækker sig sammen til en kugleform, hvis den pirres med en pind. Det kan fx den brune skovsnegl ikke, den trækker sig sammen i en mere aflang form. 

Sneglens åndehul findes midt på skjoldet.

Hvordan ser dræbersneglens æg ud?

Dræbersnegle lægger deres æg fra august til november. En enkelt snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson.

Æggene er ganske små - 3-4 mm, mens de fleste andre snegles æg er større, oftest en 6-8 mm.

Dræbersneglens æg er en lille smule ovale og er mælkehvide eller har en orangefarvet overflade i begyndelsen, mens ældre æg ofte er gullige. De minder om små snebær eller bær på en mistelten. Modsat er flere nyttesnegles æg mere klare i farven.

Du kan se mere i Naturstyrelsens bestemmelsesnøgle for snegleæg.

Hvordan og hvornår skal du bekæmpe dræbersnegle og deres æg?

Den mest effektive metode til at bekæmpe dræbersnegle på er ved at indsamle dem og klippe dem over med en saks eller hakke dem over med en spade. De kommer oftest frem fra deres gemmesteder ved tusmørke. Du finder typiske sneglene under fugtige steder. Det bedste tidspunkt at aflive dem på er i foråret og starten af sommeren, hvor de endnu ikke har lagt æg.

Derudover kan det anbefales at indsamle dræbersneglens æg i august og september, da du dermed slipper for at bekæmpe dem udklækket året efter. Æggene er runde og hvidlige og ligger normalt i klumper på 20-30 stk. eller flere. Knus æggene, hvis du finder dem.

Da sneglenes slim kan indeholde colibakterier, er det en god idé at bruge handsker eller et redskab, fx en gribetang el. lign., til at samle sneglene med.

Video: Haveekspert viser, hvordan du afliver dræbersnegle