Med godt gør det selv-arbejde har du mulighed for både at spare penge til håndværkerregninger og få indsigt i dit hus’ konstruktion. Gør det selv-arbejde kan også give dig et indblik i, hvad god vedligeholdelse og reparation af din bolig kræver.

Boligen er i dag blevet mere teknisk og kompliceret, men der er stadig en lang række gør det selv-projekter, du kan udføre uden den store faglige ekspertise. Overvej dog nøje, hvilke opgaver du selv vil være i stand til at løse, inden du går i gang. Hen ad vejen bliver du bedre og kan overkomme større opgaver.

Hvad skal du overveje inden gør det selv-arbejdet?

Står du over for et konkret byggeprojekt, bør du lægge ud med lidt selverkendelse. Kan du udføre arbejdet og gøre det lige så godt, som en håndværker kan, kan du overkomme mængden af arbejde, og har du råd til det, hvis det bliver dyrere end forventet?

Hvis du tidligere har lavet arbejde, der minder om det projekt, du står over for, kan det give dig en fornemmelse af, hvor lang tid det tager. Du kan også snakke med venner og bekendte, der måske har prøvet noget lignende, og som også kan give gode råd om selve arbejdet. Desuden er der en del viden at hente på både internettet og i fagblade.

Sørg for, at du har sat dig ind i de byggetekniske regler, der gælder for det projekt, du skal i gang med. I Bygningsreglementet kan du læse mere om de nyeste regler for byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har også udgivet en række anvisninger, som kan være dig til hjælp.

Du skal også vurdere, om du har mulighed for at bryde opgaven op i mindre bidder, så du kan udføre arbejdet i etaper.

Overvej, hvilke konsekvenser det vil have, hvis du af en eller anden årsag ikke bliver færdig til tiden eller kører sur i arbejdet. Hvor store gener vil det give i det daglige, forsinker det andre byggeprojekter, kan det give risiko for skader på grund af regn, vind osv.? Overvej også, hvor længe familien kan undvære vitale rum i huset, såsom køkken og toilet, hvis projektet omfatter et sådant.

Hvad kan konsekvenserne af dårligt gør det selv-arbejde blive?

Ud over de almindelige ærgrelser over et dårligt gør det selv-arbejde kan det også blive en kedelig affære, når det kommer til økonomien. For eksempel kan materialer, du har købt og anvendt være ubrugelige og skal købes på ny, hvis arbejdet skal laves om.

Sjusket gør det selv-arbejde på huset kan på både kort og lang sigt forårsage bygningsskader, som skal udbedres. Det kan fx være, at du på et sent tidspunkt i projektet opdager, at gipspladerne, du har monteret på væggene i badeværelset, skal være vådrumsgips og ikke almindelige gipsplader.

Er arbejdet ligefrem ulovligt udført, kan det give endnu større problemer. Hvis huset på et senere tidspunkt skal sælges, vil ulovlige forhold der kræver udbedring være med til at gøre huset svære at sælge fordi der kommer en række anmærkninger i tilstandsrapporten og kan således have stor betydning for salgsprisen.

Hvad er forudsætningerne for godt gør det selv-arbejde?

Det kræver et godt håndelag at gøre det selv, men godt værktøj, gode materialer og ikke mindst sans for æstetik er også vigtige forudsætninger.

Værktøj

Sørg for at have det rigtige værktøj til opgaven. Den tid, det vil tage dig at købe, låne eller leje udstyr eller maskiner, kan være godt givet ud. Gør op med dig selv, hvilket værktøj du kan bruge til andre projekter, og derfor med fordel kan købes, og hvilket værktøj der kun kan bruges til særlige opgaver, som du derfor med fordel kan låne eller leje dig til.

Materialer

Sørg for at købe de rigtige materialer. Tænk både på kvaliteten og på, om materialerne er de rigtige i forhold til formål, placering i huset, underlag og de materialer, de skal monteres på.

For år tilbage var udvalget af byggematerialer væsentligt mindre, og det gjorde det ofte nemmere at vælge materialer end i dag, hvor udbuddet af byggematerialer er enormt, og konstruktionerne efterhånden er sammensat af mange lag materialer. Vær opmærksom på materialernes levetid og krav til vedligeholdelse. Nogle billige materialer har ofte ikke særlig lang levetid og kræver ekstra vedligeholdelse.

Du skal overveje om det vil give mening at søge efter materialer i genbrugsbyggemarkeder eller genbrugsportaler på internettet for at holde omkostningerne nede. Ud over at det kan gøre projektet billigere, er det med til at begrænse brugen af nye ressourcer.

Byggeteknisk kendskab

Det er en fordel at have noget byggeteknisk kendskab til konstruktioner, inden du går i gang. Tvivler du på, om du kan udføre en given opgave, så sørg for at indhente den fornødne viden om opgaven, inden du går i gang. Overvej at søge rådgivning af en byggerådgiver - pengene til rådgivning kan vise sig at være godt givet ud og spare dig for både ærgrelser og ekstraudgifter. En anden mulighed er at tale med en håndværker som kan rådgive dig og måske kan i, i fællesskab finde en model hvor håndværkeren sørger for de store ting og at du selv tager de mindre og gør arbejdet færdigt. En anden mulighed er at tale med byggemarkedet som ofte også giver rådgivning. Ellers er det måske netop her, du skal erkende dine begrænsninger og helt overlade arbejdet til professionelle.

Ved større projekter, hvor der ændres på husets konstruktion - fx hvis du vil rive en væg ned eller fjerne en nedlagt skorsten - skal du være særlig opmærksom.

Forkert udførelse kan give sætningsskader og i værste fald ende med, at dele af huset styrter sammen, hvis du river en stabiliserende eller bærende konstruktion ned uden den nødvendige understøtning. Du skal fx også sikre huset, inden du graver din kælder ud, fjerner vigtige dele af din tagkonstruktion m.v.

Du bør i det hele taget ikke kaste dig ud i denne type projekter uden at have fået foretaget de nødvendige beregninger af en ingeniør (statiker).

Æstetisk kendskab

Ved ombygning eller renovering er æstetisk kendskab en fordel.

Smag og behag er naturligvis forskellig. Men tager du udgangspunkt i dit hus og de karaktertræk, der kendetegner din hustype, og sørger for at bevare særlige detaljer eller kendetegn, går du sjældent helt fejl.

Søg evt. inspiration fra andre huse af samme type. Magasiner, internettet og andres gode arbejde kan give gode inspiration. Center for Bygningsbevaring har bl.a. lavet en række vejledninger til, hvordan man bibeholder detaljerne i et byggeri. På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside og Historiske Huse findes der også en række hustypebeskrivelser, som måske kan være dig til hjælp.

Hvis du savner råd og vejledning, kan du også tage kontakt til en arkitekt.

For at få et smukt samlet resultat af dit arbejde, er det vigtigt at tænke flere projekter/hele istandsættelsen af huset igennem, inden du går i gang. Således kan du sikre en god sammenhæng og helhed i huset, og det kan måske også inspirere dig til, hvordan løsningerne på de enkelte projekter skal være.

Hvad skal du tjekke, før du går i gang med gør det selv?

Du skal undersøge, om det gør det selv-arbejde, du har i tankerne, er lovligt for dig at udføre som lægmand, og om det kræver tilladelse. Bygningsreglementet skal som udgangspunkt følges, men derudover kan der være særregler i lokalplaner eller servitutter for netop dit hus. På din kommunes hjemmeside eller ved henvendelse hos den tekniske forvaltning kan du høre nærmere om, hvilke regler der gælder i dit område.

Størsteparten af alt el-, vvs- og kloakarbejde kræver autorisation - dvs. at arbejdet skal udføres og godkendes af en professionel håndværker med autorisation. Sker det ikke, er arbejdet udført ulovligt, og det kan som nævnt koste dig dyrt, hvis du skal sælge huset. Opstår der en skade forårsaget af ulovlige installationer, kan dit forsikringsselskab nægte at betale erstatning eller mindske dækningen.

Endeligt er det en rigtig god idé at læse producentens vejledninger, inden du går i gang med arbejdet. Vejledningerne har ofte gode step by step-anvisninger, og derudover giver de dig et praj om, hvilket omfang og hvilken sværhedsgrad arbejdet har. Følger du producentens vejledning, er sandsynligheden for, at du overholder gældende byggestandarder også større, og du vil være dækket af deres garanti.