Sådan håndterer du et svampeangreb på dit hus

Når du opdager et svampeangreb, bør du hurtigst muligt finde årsagen, udbedre skaderne og sørge for, at svampen ikke kan gro igen. Sørg også for at melde svampeskader til dit forsikringsselskab, inden du går i gang

Skimmelsvamp under dæk. Foto: BYG-ERFA

Skimmelsvamp under dæk.

Foto: BYG-ERFA

Du skal naturligvis altid være opmærksom på, om dit hus er angrebet af råd eller svamp. Men du bør især være opmærksom på de svampetyper, der hyppigst angriber boliger og de svampetyper, der kan lave de alvorligste skader.
Svampe, der er at finde i boliger, kan deles op i 3 klasser: Brunmuld-, hvidmuld- og gråmuldsvampe.
Brun- og hvidmuldsvampe kan både forårsage råd- og svampeskader, mens gråmuldsvampene typisk kun vil forårsage skader, som kan betegnes som råd. Gråmuld vil også kun yderst sjældent optræde inden døre. Det er derfor de første 2 typer, du bør holde ekstra øje med.

De svampetyper, du hyppigst ser i boligen, er:

  • Skimmelsvamp
  • Gul tømmersvamp
  • Forskellige barksvampe

Men andre svampe kan også forekomme, som fx:

  • Ægte hussvamp
  • Hvid tømmersvamp
  • Korkhat
  • Gråmuldsvampe
  • Blåsplintsvampe

Kilde: Teknologisk Institut 

destruktiv undersøgelse af huset for skimmelsvamp

Det kan være nødvendigt at lave en destruktiv undersøgelse, for at få styr på omfanget af et svampeangreb der er skjult i konstruktionerne. Her ses et skjult angreb af skimmelsvamp. Foto: Bjørn Bo Klahn

Du bør være opmærksom på de steder i huset, hvor sandsynligheden for svampeangreb er størst. Det vil typisk være i tagområdet - i bjælkelag og konstruktioner såvel ude som inde, der udsættes for fugt.

Skimmelsvamp vil ofte være at finde i vådrum, på kældervægge eller i bjælkelaget mellem kælder/krybekælder og etagen ovenover. Derudover kan skimmelsvamp gro de steder, hvor der er dårligt isolereret, fx omkring glasset og rammen ved gamle vinduer.

Da skimmelsvamp ikke kan betegnes som nedbrydende, vil den ikke kunne udløse det, der her i artiklen er defineret som et ”svampeangreb”, om end store forekomster af skimmelsvamp kan være ganske alvorligt i andre henseender. Skimmelsvamp dækkes ikke af forsikringen med mindre den er opstået som følge af en dækningsberettiget skade som fx et sprunget vandrør.

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp

Gul tømmersvamp findes ofte i tagkonstruktion og træværket omkring skjulte tagrender, og barksvampe angriber vinduer og udvendigt træværk. 

Hvilke svampetyper er mest alvorlige i boligen? 

De mest alvorlige svampetyper er:

  • Ægte hussvamp: Den er nem at kende på dens brune farve, som er omkranset af en hvid rand. Ægte hussvamp kan under de rette temperatur- og fugtforhold brede sig meget hurtigt, hvis den først får etableret sig. Gennem sit strengmycelium, som den kan brede gennem murværk og andre uorganiske konstruktioner, formår den at hente næring og vand over flere meters afstand. Den er kendt for at nedbryde træværk med forholdsvis stor hast og betegnes som den mest trænedbrydende svamp, der er at finde i bygninger. Sporene fra ægte hussvamp spirer ikke på sundt træ. Den vil derfor typisk være at finde på steder, som i forvejen er angrebet af andre svampearter. Den kan også overføres vis kontakt mellem inficeret træ og nyt træ.
  • Hvid tømmersvamp: Hvid tømmersvamp er knap så aggressiv som ægte hussvamp, og nogle angreb vil typisk kun udvikle sig til råd. Under de rette forhold kan den dog forårsage kraftig nedbrydning af træværk.

LÆS OGSÅ: Ægte hussvamp - en af husets store fjender

Hvordan opdager du et svampeangreb?

Der kan forekomme over 30 forskellige arter svampe i bygninger, og svampene har forskellige former, farver og aftegninger alt efter, hvilken type svamp, der er tale om. Nogle svampe ligner hinanden, så det kan være svært at skelne den ene type fra den anden og derfor svært at vurdere, hvornår der er tale om et angreb, som skal bekæmpes hurtigst muligt.

Et svampeangreb opdages som regel først, når svampen bliver synlig på konstruktionerne. Den kan fx vise sig som mørke eller aftegninger på en kældervæg eller brunlige aftegninger på træ og trækonstruktioner både indenfor og udenfor på huset.

Det materiale, svampen lever på, vil med tiden revne og vise tegn på nedbrydning, hvis der er tale om en af de trænedbrydende svampearter. Ved nogle typer svampe vil der også lægge sig et brunt eller gråligt støvlag omkring svampens levested - også kaldet gråmuld, hvidmuld eller brunmuld alt efter, hvilken svampeart, der er tale om.
Hvis der lugter muggent i din bolig, kan det være et tegn på, at et svampeangreb er under udvikling. 

Svamp i tagkonstruktion. 
Foto: BYG-ERFA

Svamp i tagkonstruktion.

Foto: BYG-ERFA

Hvad karakteriserer et svampeangreb?

Det lyder voldsomt at ens bolig kan blive angrebet af svamp. Og det kan det også være, da svampe, som bosætter sig i bygningskonstruktioner, kan udrette stor skade, hvis de ikke bekæmpes i tide.
Men inden du som boligejer går i alarmberedskab, bør du tage en vurdering af, om der er tale om et dissideret svampeangreb, eller om der blot er tale om en mindre rådskade i en konstruktion. Rådskader er nemlig også forårsaget af svamp, men er mindre kritisk af karakter sammenlignet med et ”rigtigt” svampeangreb.
Rent teknisk skelner man mellem de svampeangreb, der vokser langsomt og derved kun langsomt forårsager væsentlige skade på konstruktioner - og de hurtigt voksende svampeangreb, som på kort tid kan nedbryde hele konstruktioner:  

  • Råd er den tilstand, hvor nedbrydningen af materiale forårsaget af svampe (og bakterier) foregår langsomt. 
  • Svampeangreb er den tilstand, hvor svampe på kort tid kan nedbryde materialer af væsentlig betydning for din bolig. 

Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt der er tale om et svampeangreb eller blot en rådskade, bør du kontakte en rådgiver, eller få fortaget en analyse af det angrebne område for at få fastslået om det er råd eller svamp og evt. hvilken type af svamp. 

Hvilke svampe forårsager nedbrydende svampeangreb?

Sikkerhedsmargin for fuldstændig fjernelse af svampeangreb.
Ægte hussvamp50-100 cm
Gul tømmersvamp10-20 cm
Hvid tømmersvamp25-30 cm
Korkhat5-10 cm
Andre svampe5-10 cm

Kilde: Teknologisk Institut.

Hvordan udbedres  skader efter et svampeangreb?

Hvis materialet er hårdt angrebet, og nedbrydningen af materialet er så omfattende, at den enten er svær at komme til livs, eller der er risiko for, at styrken i en trækonstruktion er svækket, skal det udskiftes. Når materialet udskiftes, er det igen vigtigt at overholde de anbefalede sikkerhedsmarginer.

Efter behandling eller udskiftning af materialer er det altid godt at tage ekstra forholdsregler ved fx at give overfladebehandling eller træbeskyttelse. Disse penge er godt givet ud i længden.

Til sidst skal der gøres rigtig godt og grundigt rent. Svampesporene kan ligge i støv og snavs og dermed sprede nye svampeangreb.

LÆS OGSÅ: Gør huset hovedrent - sådan

Hvordan forebygger du, at svampeangrebene kommer igen?

Destruktiv undersøgelse af angreb af skimmelsvamp

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at lave en destruktiiv undersøgelse, for at få klarlagt omfanget af et svampeangreb. Her ses et angreb af skimmelsvamp i en skjult konstruktion. Foto: Bjørn Bo Klahn

Alle svampe er afhængige af, at der også er fugt. I og med at fugten reduceres eller helt forhindres, kan det alene føre til, at de fleste svampeangreb går i dvale eller helt stopper over tid. Dog skal du være opmærksom på, at hvis der atter opstår gode vækstbetingelser med fugt, vil svampeangrebet hurtigt udvikle sig igen, hvis der stadig er svampespore i konstruktionerne. Så for at sikre, at svampeangrebet ikke kommer igen, er det vigtigt at ændre på forholdene, så vækstbetingelserne ikke længere er til stede.

Ofte er det nødvendigt med byggetekniske ændringer, så årsagen til svampeangrebet fjernes. Hvis udluftningsristene i en kælder eller krybekælder er dækket eller muret til, skal de genetableres, så der igen kommet tilstrækkelig ventilation, og et nyt svampeangreb undgås. Det ses også ofte i boliger som er renoveret i 80’erne og især i 1990’erne, at brudte dampspærre skaber fugtproblemer. Især i badeværelser, hvor man har indbygget spots, uden at dampspærren er blevet tætnet efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

Det samme gælder på taget, hvor du skal sørge for, at tag og tagkonstruktion bliver udluftet, så fugtmængden holdes nede. Er der ikke ventilationsmuligheder, skal de etableres. Eventuelle utætheder skal også udbedres.

Noget af det vigtigste er at skabe udluftning og ventilation. Det gælder også for vores rum i boligen, hvor daglig udluftning er vigtig. Det er godt at udlufte hele boligen, men rum, hvor der produceres meget fugt som badeværelse, køkken og soverum, kræver særlig udluftning.

LÆS OGSÅ: Ventilation af boliger

Det er uundgåeligt, at der kommer vand og fugt på det udvendige træværk. Her skal du sørge for, at vand ledes væk, så træet kan blive tørt igen ved hjælp af konstruktiv træbeskyttelse. Derudover er det en god idé jævnligt at overfladebehandle træet med træbeskyttelse.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du udbedrer svampeskader, eller har mistanke om, at et svampeangreb kan have bredt sig i dit hus, bør du få en fagmand eller uvildig rådgiver ud for at besigtige problemområdet. Han eller hun kan undersøge huset, bedømme omfanget og muligvis også foretage det praktiske arbejde med at behandle skaderne. Det kan enten være en byggesagkyndig, en erfaren tømrer eller en med speciale inden for bekæmpelse af råd- og svampeangreb.

Hvis der er tale om et angreb af ægte hussvamp, er det så alvorligt, at behandlingen kræver særlige foranstaltninger og tiltag. Et sådant angreb bør derfor altid foretages af en person med svampebekæmpelse som profession.

Angreb af skimmelsvamp

Et angreb af skimmelsvamp nedbryder ikke husets konstruktioner - til gengæld er det ikke behageligt at se på, og det kan frembringe allergiske reaktioner hos nogle mennesker. Arkivfoto.

Hvordan foregår behandling af svampeangreb?

Visse svampetyper, fx ægte hussvamp og tømmersvamp, trænger dybt ned i træet og ødelægger det. Ødelagt materiale skal fjernes, og det er vigtigt at være meget grundig for at være sikker på at komme svampeangrebet til livs.

Desuden skal du fjerne ubeskadiget materiale i en sikkerhedsmargin rundt om det angrebne område. Bløde materialer som tapet, isolering og gipsplader bør fjernes og erstattes af nye, hårde materialer. Er skaderne begrænsede, kan overfladerne slibes og renses.

Svampeangreb kan både behandles med gifte (fungicider) og varmebehandling. Typisk vil behandlingen være en kombination af flere metoder. For at være sikker på, at hele det angrebne område bliver behandlet, behandler man ofte et større område end det, der er synligt angrebet (sikkerhedsmargin). Jo mere alvorlig svampen er, jo større skal sikkerhedsmarginen være.

Er der blot tale om skimmelsvamp, vil behandlingen være knap så omfattende. De fleste typer skimmelsvampe lægger sig oftest på overfladen af materialet og påvirker det sjældent. Et angreb af skimmelsvamp kan behandles med forskellige bakterie- og svampedræbende desinfektionsmidler, som både fås i supermarkeder og byggemarkeder. Bid mærke i, at skimmelsvamp tit og ofte er noget, som kommer igen, selvom du renser det af med desinfektionsmidler, hvis du ikke får stoppet fugtpåvirkningen.

Men andre svampe kan også forekomme. For eksempel:

  • Ægte hussvamp
  • Hvid tømmersvamp
  • Korkhat
  • Gråmuldsvampe
  • Blåsplintsvampe

Kilde: Teknologisk Institut

Der er flere ting, du bør gøre, når du opdager en svampeskade. Det giver sig selv, at svampevæksten bør stoppes hurtigst muligt, for at undgå yderligere skade. Lokalisér kilden, stop angrebet og forebyg.

Men først og fremmest bør du undersøge, hvilken type svamp, der er tale om. Du kan indsende en prøve af det inficerede materiale til Teknologisk Institut eller et af de firmaer, der har specialiseret sig i analyse og bekæmpelse af svampeangreb. De vil kunne analysere sig frem til, hvilken type svamp, der er tale om – eller om der ”blot” er tale om råd forårsaget af bakterier i det indsendte materiale. Viser angrebet sig at være alvorligt, vil de specialiserede firmaer også kunne hjælpe med den videre bekæmpelse og forebyggelse, både hvis skaden skyldes råd eller svamp.

LÆS OGSÅ: Trænedbrydende svampe der kan ødelægge dit hus

Det koster omkring 1.200 kr  at få analyseret en materialeprøve på et af laboratorierne. (vejledende priser inkl. moms 2017).

Du kan også selv forsøge at identificerer den ved hjælp af guiden som du kan finde på teknologisk.dk lige her

Sørg for at kontakte dit forsikringsselskab, hvis der er tale om et angreb af en af de nedbrydende svampe. Og  Det er vigtigt at du ikke  får udbedret skaden førend forsikringen har haft mulighed for at takserer (prissætte) skaden. 

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp og husforsikringen

Kan du selv stoppe, udbedre og forebygge et svampeangreb?

Både ja og nej. Når du opdager et svampeangreb, er det selvfølgelig vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at lokalisere kilden og forhindrer, at skaden breder sig. Er der tale om en mindre skade i en udendørs konstruktion, vil løsningen ofte være at udskifte de beskadigede dele og så vidt muligt sørge for, at skaden ikke vil kunne opstå igen, fx ved hjælp af konstruktiv træbeskyttelse.

LÆS OGSÅ: Konstruktiv træbeskyttelse

Men alvorlige svampeangreb kan få fatale følger på en bygnings konstruktioner, og i mere omfattende tilfælde vil det være et job for en professionel svampebekæmper. Sådan én vil kunne hjælpe med at: 

  • Identificere svampetypen.
  • Finde den konkrete årsag til svampeangrebet.
  • Vurdere svampeangrebets omfang.
  • Behandle angrebet.
  • Udbedre skaderne.

Hvorfor er det vigtigt at identificere svampetypen korrekt?

Temperatur kan spille en stor rolle i svampe vækst i boligen. Nogen svampe trives bedst i køligere temperature mens andre i varmere. Foto:Tommy Verting

For at finde årsagen til svampeangrebet og sikre den efterfølgende udbedring af skaderne, så er det essentielt, at finde ud af, hvilke svampetype eller svampetyper, der er tale om.

De forskellige svampetyper har forskellige farver og former og har forskellige vækstbetingelser. Desuden har svampetypen også betydning for, hvor stor risikoen er for et nyt svampeangreb, og hvordan det forhindres.

Hvad kan årsagerne være til et svampeangreb?

For at svampe kan etablere sig og gro, skal en række betingelser være opfyldt. Fælles for svampe er, at de skal have næring og fugt. Det afhænger af svampetypen, hvorvidt den trives bedst i et koldt eller varmt klima. 

Der findes organiske materialer som træ og træbaserede materialer (mdf-plader, krydsfinér) samt tapet papir og pap mange steder i et hus, som fungerer som næring for svampen. Desuden vil der flere steder i huset og i konstruktionerne være temperaturforhold, som svampe kan leve under. Så det, der ofte bliver den afgørende faktor for, om svampen kan overleve, er mængden af fugt.

Ofte er det skader, der er årsag til for meget fugt i fx konstruktioner. Det kan være en, fx en utæthed i taget eller en utæthed ved et badeværelse, der medfører, at konstruktion og materialer bliver våde. Hvis materialerne ikke har mulighed for at tørre, er der stor risiko for svampeangreb.

Er der ikke tilstrækkelig ventilation i tagkonstruktionen kan der være konstant fugtigt, hvilket er gode betingelse for svampevækst. Derfor kan ekstra ventilation i tagkonstruktionen være nødvendig, da den fugtige luft skal kunne trænge igennem og slippe ud, så den ikke sætter sig og begynder at danne grobund for svamp og råd.

Der kan også opstå fugt i forbindelse med en ombygning eller istandsættelse – såkaldt byggefugt. Byggefugt kan opstå i konstruktioner, der er udført forkert, så de ikke bliver ventileret tilstrækkeligt. Ved istandsættelse af kælder eller krybekælder ses det, at murens udvendige ventilationsriste er blevet muret til, så der ikke kan komme luft ind.

Fugtige eller våde byggematerialer er ligeledes en oplagt årsag til svampeangreb. I forbindelse med nybyggeri er det fx en typisk fejl, at man ikke har ventet på, at materialerne er blevet helt tørre, inden de er blevet brugt eller konstruktionerne er blevet lukket til. Derfor er det meget vigtigt at holde øje med, at der ikke trænger regnvand ind og sætter sig i åbne konstruktioner eller de byggematerialer, der står på byggepladsen. I givet fald skal materialerne tørres inden brug eller smides ud. 

Hvilken betydning har svampeangrebets omfang?

Det er vigtigt at få omfangsbestemt  svampeangrebet af hensyn til den videre bekæmpelse og forebyggelse. Jo bedre forholdene har været for svampen, jo hurtigere er den vokset, og jo større er den blevet. Et svampeangreb kan både være undervejs i årevis eller blive temmelig omfattende på bare et par måneder.

Det kræver stor omhyggelighed at vurdere det fulde omfang, og derfor vil en undersøgelse ofte medføre en såkaldt ”destruktiv undersøgelse”, hvor der bliver åbnet ind til konstruktionerne, så det er muligt at se, hvad der fx gemmer sig bag vægge og gulve. En så grundig undersøgelse er nødvendig, hvis du skal være sikker på, at alle materialer, der er angrebet af svampe, kommer under behandling eller bliver udskiftet.

Hvis et angreb kun behandles delvist, er det ikke blevet stoppet, og det vil ufortrødent leve videre og brede sig. Andre bygningsdele bør også efterses for beslægtede svampeangreb.

Det er en god at tjekke hos forsikrings selskabet hvad der dækker, selvom man har en svampedækning i forsikringen, for det er ikke alt der bliver dækket. Foto: Torben Klint

Dækker forsikringen et svampeangreb?

Inden dit hus bliver ramt af et svampeangreb, er det rart at vide, hvordan du er forsikret. Hvis dit hus bliver ramt, og du har svampedækning på din forsikring, skal du kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvordan du skal forholde dig, inden skaden udbedres.

Hvis dit forsikringsselskab dækker angrebet samt skaderne, vil det typisk også være forsikringsselskabet som sørger for, at arbejdet udføres godt og professionelt.

Du vil kunne opleve, at forsikringsselskabet i nogle tilfælde vil gå ind og vurdere dine fremtidige forsikringsbetingelser efterfølgende.

Det er vigtigt at vide, at selvom du har en forsikring med svampedækning, er du ikke altid dækket helt automatisk. Dels er der steder på huset, hvor forsikringen typisk ikke dækker angreb, fx udendørs træværk samt træværk på garager, terrasser, hegn osv.

Du har som boligejer også en forpligtelse over for forsikringsselskabet til at passe og vedligeholde din bolig, og kan forsikringsselskabet med sikkerhed gå ind og påvise, at du har misligholdt og undladt at reagere på en svampeskade, kan du gøres ansvarlig. Hvis dette er tilfældet, vil du så typisk slet ikke eller kun delvist få dækket din skade.

LÆS OGSÅ: Husforsikring

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 03 12 19 Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger
  • BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 03 07 24 Svampevækst i trækonstruktioner
  • BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 06 12 22 Ægte Hussvamp - identifikation og reparation af skader
  • Teknologisk Institut
  • Hussvamp Laboratoriet Aps

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab