Sådan har danskerne indrettet sig siden stenalderen

Den første el, badekar i almindelige hjem og samtalekøkkener til alle. Igennem tiden har danskernes indretningsvaner ændret sig i takt med tidens tekniske fremskridt og nye trends. Her er et rids over nogle af de store landvindinger.

Danskernes indretningsvaner har ændret sig gennem tiden, så nu har de fleste hjem både forældresoveværelse, bryggers, elektricitet og store vinduespartier.

Danskernes indretningsvaner har ændret sig gennem tiden, så nu har de fleste hjem både forældresoveværelse, bryggers, elektricitet og store vinduespartier.

7000 f.Kr:

Arkæologer kan datere de første hytter tilbage til jægerstenalderen; ildstedet var placeret i midten af hytten.

3500 f.Kr:

I bondestenalderen bygges de første egentlige huse; ildstedet er flyttet til den ene ende af huset.

Før 1600:

På landet sover familierne sammen, og køkken og stue er i ét rum for at holde på varmen og komme nemt til gryderne.

1850 og frem:

Stuen adskilles fra køkken og madlavning. Tidligere forrettede man sin nødtørft i ko- og hestestaldene, men nu etableres et separat das udendørs.

1870: Overklassen bor i store lejligheder
1875: Gassen erstatter stearinlys
Foto: Stuart McIntyre

1870: Overklassen bor i store lejligheder

1875: Gassen erstatter stearinlys

Foto: Stuart McIntyre

1870 og frem:

Kloakeringen tager fat i hele København, og vandskyllede toiletter opfindes.

1870:

Overklassen bor i store 8-værelses lejligheder ud til de store gader, mens arbejderne bor i første- og anden baggård.

1875 og frem:

Gassen erstatter stearinlys og tællelamper som belysning.

1880 ca.:

Hygiejne og sundhed kommer mere i fokus, og vi begynder at vaske os selv og vores tøj oftere og gør mere rent i vores hjem.

1890:

Tapeter og fotografier af slægtninge på væggene, polstrede møbler og nipsting til pynt bliver mere populært. Klunkestilen er herskende.

1900 ca.:

Toilettet rykker ind i overklassens boliger, men er stadig et lille, ubekvemt rum. For arbejderklassen er der stadig lokum i gården, dog efterhånden med vandskyllede toiletter.

1900 ca.:

Mor og far får deres eget soveværelse og deres egen seng, samt et privatliv.

1918 og frem:

Almindelige mennesker begynder at få toilet i boligen, og gaskomfuret afløser så småt brændekomfuret.

1900: Først i begyndelsen af 1900-tallet får mor og far privatliv med deres eget soveværelse.
Foto: Stuart McIntyre

1900: Først i begyndelsen af 1900-tallet får mor og far privatliv med deres eget soveværelse.

Foto: Stuart McIntyre

1920:

Elektriciteten når den brede befolkning i efterkrigsårene. Mange mente, at elektricitet i boligen var et forbigående påfund og decideret farligt.

1925:

Den almindelige arbejderbolig har 2 værelser og er sparsomt møbleret, typisk af spisebord, tilhørende stole, en lænestol til far og en sofa til resten af familien, sofabord, klædeskab og senge. Mere kunne der ikke være på de 40 kvadratmeter. Møblerne skulle ligne overklassens og være tunge og polstrede, selvom lejligheden var lille, og lettere møbler var til at købe.

1920-30:

Centralvarmen afløser kakkelovnsopvarmning med koks fra kælderen. Centralvarmen bliver standard i moderne boliger til den velstående middelklasse.

1930:

Funkis-tanken begynder så småt hos arkitekter og intellektuelle. Senere kan dansk møbeldesign, fx Børge Mogensen, købes i brugsforeninger til en billig penge.

1945 og frem:

Mindre badeværelser bliver almindelige i nye byggerier, men de måtte ikke tage for meget plads. Badet er stadig en ugentligt begivenhed for mange.

1955:

Spisekøkkenet holder sit indtog, og køleskabet afløser isskabet.

1960: Bryggerset er en fast del af nybyggede parcelhuse. 
Foto: Torben Klint

1960: Bryggerset er en fast del af nybyggede parcelhuse.

Foto: Torben Klint

1960 og frem:

Børn får deres egne værelser i nybyggede boliger. 1960'erne: Let, funktionalistisk indretning slår igennem i almindelige hjem.

1960'erne:

Bryggerset erstatter kælderen i nybyggede parcelhuse. Her placeres vaskemaskine, gummistøvler, rengøringsmidler osv.

1969:

Den første danske IKEA åbner i Ballerup.

1970:

Gæstetoilettet bliver almindeligt i nybyggede huse.

1970:

TV bliver allemandseje og 1.326.000 danskere er tilmeldt tv-licens.

1980:

Køkken-alrummet gør sit indtog og bliver en form for dagligstue med køkken. Bo Bedre-generationen blomstrer og vil have åbne planer med klinkegulve og lyse, lette træmøbler a la Paustians Alto-møbler.

2000: Med energirudernes indtog er det muligt at have store vinduespartier uden stort varmetab. 
Foto: Morten Thun

2000: Med energirudernes indtog er det muligt at have store vinduespartier uden stort varmetab.

Foto: Morten Thun

1980 og frem:

Værelsesfordelingen i huset vendes på hovedet. Forældresoveværelset skrumper, og børneværelserne vokser.

1990:

Med hjemmecomputeren åbnes muligheden for at arbejde hjemme, og dermed opstår ønsket om et kontor i parcelhuset.

1999:

KVIK introducerer begrebet samtalekøkken, og køkkenet bliver nu til et stort, socialt og inspirerende rum, hvor lektier, madlavning, hjemmesyltning osv. kan ordnes, mens vi 'samtaler'.

2000:

Energiruder gør større vinduespartier mulige uden stort varmetab. Jo mere glas i boligen, jo mere lys og luft til møblementet.

2005:

Badeværelset bliver et wellness-rum, og familien Danmark skal nu have boblebad og vandfaldsbruser.

2010:

Pladskravene øges stadig, og 2-værelses familieboligen fra 1940'erne er i dag en passende studiebolig, mens nye parcelhuse nærmer sig 200 m².

2020-2030:

Brug og smid væk-kulturen er på retur, og vores indretning går fra dyr luksus mod bæredygtige møbler. Kvinderne kræver deres eget værelse i boligen, og hjemmet bliver mere opdelt med private rum.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab