Sådan høster du frø fra dine planter i haven

Spar pengene på at købe nye frø til blomster, planter og grøntsager – brug frø fra dine egne planter i stedet. Læs, hvordan du avler dine egne frø.

såning af frø i plantekasse

Husk at bruge frøægte sorter, og ikke F1-sorter, når du avler dine egne frø. Foto: Colourbox

Mange blomster og planter formerer sig med frø - fra morgenfruer og gulerødder til bønner og tomat. Derfor kan du i en lang række tilfælde selv høste, tørre og så frø fra dine egne planter frem for at købe nye.

Der er forskel på, hvordan forskellige planter danner frø og forskel på, hvordan de skal høstes.

Overordnet forekommer frø på tre måder:

  1. Frø i frøstande: Frøstand er en gruppe af modne frø for enden af en stængel i form af fx en klase, skærm eller en kolbe (når en mælkebøtte bliver hvid og lodden, er den i frøstand). Gulerod, porre, salat, spinat og de fleste blomster sætter frøstande. Skal som hovedregel tørre godt, før de høstes.
  2. Frø i bælge: Fx bønne, ært og radise. Skal ofte tørre så meget som muligt på planten, inden de høstes.
  3. Frø i frugter/grønsager: Fx squash, agurk, tomat og peberfrugt. Kernerne skal tages ud og behandles mere eller mindre, før de tørres.

Brug ægte frø og ikke F1-sorter

For at avle dine egne frø er det vigtigt, at du bruger såkaldt frøægte sorter og ikke F1-sorter. Hvis dine planter stammer fra frø, du har købt, vil der ofte stå på posen, om det er en frøægte - eller en F1-sort.

Må du bytte frø med andre?

Ifølge Bekendtgørelse om grønsagsfrø, som er baseret på direktiver fra EU, er det ulovligt at udveksle grønsagsfrø. Men det gælder ikke private haveejere, da bekendtgørelsen alene er rettet mod landbrug og gartnerier.

Kilde: Merete Buus, specialkonsulent i NaturErhvervstyrelsen

Kontakt evt. foreningen Frøsamlerne, som udveksler frøægte frø fra de ca. 900 medlemmers haver - primært fra planter af gamle eller sjældne sorter. Haverne har indtil nu bidraget med frø fra 600 sorter af køkkenurter, krydderurter, prydplanter, landbrugsplanter, bær- og frugtsorter.

 

Sådan høster du dine frø

Som regel høster du frø i september, hvor de fleste planter er ved at gå på hæld og derfor afgiver frø. Men nogle frø kan du høste før - fx skorzonerrod og kål i juli, ærter og tomater i august.

Se videoen 'Høst dine egne frø i haven'

Frø i frøstande og bælge skal være tørre før høst

Frø fra frøstande og bælge er tørre frø som ært, bønne, lobelia, timian og kål. Som hovedregel skal frøene tørre så meget som muligt på planten, inden de høstes.

Dog skal du være forsigtig med visse typer frø, fordi de nemt falder af, fx når det blæser. Derfor er det en god ide at høste frøstandene, efterhånden som de modner. Nogle frø modner så sent, at det er nødvendigt at tage hele planten ind og hænge den til tørre. Når frøene er tørret godt, kan du pille eller ryste frø ud af frøstandene eller bælgene.

Det er vigtigt, at frøene er helt modne og dermed fuldt udviklede, inden de høstes. Og det er også godt at høste frøene i tørvejr, da vandindholdet i frøene dermed er minimalt, så risikoen for, at de rådner, er lille.

Der er en lang række arter, som sætter frø, der sidder helt frit og umiddelbart kan høstes, når de er modne. Det gælder fx morgenfruer, koriander, dild og persille. De skal bare lægges til tørre et par dage.

Det er vigtigt, at frøene er helt modne og dermed fuldt udviklede, inden de høstes. Og det er også godt at høste frøene i tørvejr, da vandindholdet i frøene dermed er minimalt, så risikoen for, at de rådner, er lille.

Der er en lang række arter, som sætter frø, der sidder helt frit og umiddelbart kan høstes, når de er modne. Det gælder fx morgenfruer, koriander, dild og persille. De skal bare lægges til tørre et par dage.

Salatfrø skal rystes ned i en pose

Det er også nemt at få salat til at gå i stok og danne frø. En salatstok er salatens blomsterstængel, som hurtigt forlænges, når du lader salaten stå uden at plukke den. I toppen kommer der en masse små gule, mælkebøttelignende blomster.

salatplanter

Salatplanter har ofte brug for støtte. Foto: Hamiza Bakirci

Salatplanter i blomst bliver nemt halvanden meter høje og har ofte brug for støtte.

Når frøene modner i de små blomsterhoveder, dannes der en 'faldskærm' på hvert frø - ligesom på tidselblomster - og modningen af frøene foregår gradvist over en periode på 2-3 uger.

Ryst de modne frø i en pose. Høst evt. hele planten, når ca. halvdelen af frøene er modne. Hæng den til tørre et luftigt sted med toppen nedad. Faldskærmene skilles fra frøene ved at sigte frøene.

Hvordan tager man frø fra blomster?

De fleste blomster danner frøstande. Nogle er lettere at indsamle frø fra end andre. Og nogle blomsterarter er bedre til at levere spiredygtige frø end andre.

Frøægte sorter er bedre end F1-hybrider

Når en sort af planter ved naturlig bestøvning producerer frø, der giver planter med samme karakteristika som forældrene, kaldes den frøægte.

Selvom en plante er frøægte, er det stadig nødvendigt at sikre sig, at der ikke forekommer krydsbestøvning med andre sorter. En sort kan være frøægte, hvad enten der er tale om selvbestøvning, insektbestøvning eller vindbestøvning, eller om det er enbo-, tvebo- eller tvekønnede blomster.

Når en sort bestøves med pollen fra en anden sort, fremkommer en krydsning, som man kalder F1, og som er forskellige fra begge sine forældre, da den bærer gener fra både sin far og sin mor.

Hvis du dyrker frø fra en F1-hybrid, vil du som regel få meget varierende afkom. Udfaldet afhænger af, hvor mange gener der er forskellige hos henholdsvis fader- og moderplanten. Resultatet er som regel temmelig uforudsigeligt. Derfor er det bedst at du bruger frøægte frø til avl - medmindre du er indstillet på at eksperimentere.

Kilde: Gourmethaven.dk

Når du vil høste frø fra blomster, skal du lade nogle af blomsterhovederne visne og omdanne sig til frøstande.

Vælg de blomster, der har de flotteste farver og den frodigste vækst. Det er de arveanlæg, du skal prøve at videreføre til næste års blomsterflor.

Når frøstanden skifter farve fra grøn til brun, og du kan høre frøene rasle inde i en frøkapsel eller mærke, at de slipper planten, når du rører ved den, er tiden inde.

Er der tale om en stor, løst opbygget frøstand, vil det ofte kunne svare sig at lirke en papirpose ned over hele planten og dernæst ryste frøene ud i posen. Andre er nemme nok at nulre eller drysse direkte ned i en bakke - som fx morgenfrue, der bare skal knipses af. Andre igen skal du drysse ud af en lukket kapsel. Det gælder fx valmue og natlys.

Disse blomster leverer mange og spiredygtige frø:

  • Morgenfruer
  • Valmuer
  • Ærteblomst
  • Blomstertobak
  • Tagetes
  • Kornblomst
  • Fingerbøl
  • Jomfru i det grønne

Våde frø skal renses

Frø (kerner) i frugter og grønsager er våde, når de tages ud. Frø fra fx squash, græskar, melon og courgetter skal vaskes eller rengøres, før du kan tørre dem. Gnub dem mod en si under rindende vand.

Frø fra fx peber er 'rene', når de skrabes ud og skal blot lægges til tørre, mens tomatfrø med fordel kan gennemgå en fermenteringsproces, der gør det nemmere at rense og tørre frøene.

Generelt skal frugterne være helt modne - måske endda lidt overmodne - så frøene er fuldt udviklede, når du tager dem ud af frugterne.

Tomatfrø skal renses godt før tørring

Tomatfrø skal på grund af en sej slimkappe om hvert frø renses i trin.

Skrab frøene ud:

1. Skær tomaten over og skrab det bløde indhold med frøene over i et rent glas.

2. Tilsæt lidt lunkent vand og lad glasset stå ved stuetemperatur (undgå direkte sollys).

cherrytomater i haven

Sørg for at rense tomatfrø grundigt, før de tørres. Foto: Stuart McIntyre

Lad frøene gære:

3. Efter et par dage eller før starter en gæringsproces, der godt kan lugte ubehageligt, og som både skal nedbryde den seje gelekappe rundt om frøene, der forhindrer dem i at spire, og danne stoffer, som forhindrer bakteriesygdomme i at blive overført til frøene.

4. Rør rundt et par gange dagligt.

5. Når der er dannet et tykt lag mug på overfladen, er alle frøene sunket til bunds - normalt efter 2-4 dage.

Brug en si:

6. Hæld mug og det meste af væsken væk og put frøene i en si.

7. Gnid frøene mod sien under rindende vand, indtil de ser behårede ud - og tør dem på pergamentpapir (madpapir). Forinden kan du evt. duppe dem tørre mellem to kaffefiltre.

Tørring af frø

For både våde frø og frø fra frøstande og bælge gælder, at de skal tørre i et lunt rum med en god luftcirkulation og lav luftfugtighed uden direkte sollys. Fugtige skure og kældre er ikke egnede til tørring af frø, da vandprocenten i frøene herved bliver for høj.

Pas på bestøvning inden for samme art

De mest vanskelige arter at tage frø fra er de arter, hvor der sker bestøvning mellem de enkelte planter inden for samme art. Det er arter som kål, rødbeder, græskar, squash, majs, løg, porre, gulerod, dild, persille og selleri m.fl.

Nogle sorter af samme art kan krydse helt op til 2 km i afstand – hvilket bl.a. gælder spinat og rødbeder, hvis pollen spredes med vinden.

Ifølge Søren Holt fra Frøsamlerne er det primært havemiljøet, der er afgørende for, hvordan du kan undgå, at dine planter bliver bestøvet af andre sorter/underarter.

- Jeg har gode erfaringer med at samle mine rødbeder i en blok og vikle blomsterstænglerne ind i fiberdug inden blomstring.

- De insektbestøvede planter kan være så tiltrækkende, at man skal være mere omhyggelig med at isolere dem. Men med lidt forståelse for insekternes adfærd kan man sætte de 2 afgrøder, der ikke må bestøves med hinanden, på hver side af en høj bygning og dermed undgå, at de to bede ligger på samme flyverute.

- Man kan også dyrke ’dørmåtter’ – tiltrækkende blomster – hvor insekterne får renset kroppen for det pollen, de ikke må tage med videre fra en ende af haven til en anden, siger Søren Holt.

Arter som tomat, ært, salat og havebønne er også selvbestøvende, men bestøver ikke så let forskellige sorter inden for samme art.

Kilder: Havenyt.dk og Søren Holt, https://www.froesamlerne.dk/Frøsamlerne

Læg frøene i bakker eller på tallerkener. Undlad at tørre frø i en ovn eller på en radiator, da mange frø ikke tåler temperaturer over 35°.

Det tager normalt 2-3 uger at tørre frø, store frø kan tage længere tid.

Tørring og rensning af tørre frø

Når frøene er tørret godt, skal du have frøene løs fra frøstande eller bælge og rense dem for plante- eller skaldele. I små mængder kan du bælge ærter og bønner med fingrene og pille eller ryste frø ud af visse frøstande.

Med store mængder frøstande/bælge, eller hvis frøene sidder godt fast, kan det være nødvendigt at tærske frøene løs.

Efter en uges tid vil frøstandene åbne sig og frøene drysse ud. Nogle frø skal måske have lidt hjælp for at komme ud af kapslen.

Der vil ofte være små plante- og skaldele blandet med frøene, som kræver en del arbejde at få adskilt fra frøene. Her kan sier med forskellig maskestørrelse være en god hjælp afhængig af frøenes størrelse. I ét tilfælde kan du bruge en si med masker så store, at frøene lige akkurat kan falde igennem, mens større plante- og skaldele holdes tilbage. I et andet tilfælde skal du bruge en si med masker, der er små nok til, at frøene ikke kan passere, men kun de små urenheder.

Tørring af våde frø

Når frø fra våde frugter/grønsager er rene, skal de lægges til tørring, inden de gemmes væk. Tør frøene på et stykke madpapir eller et andet ikke-sugende underlag - men ikke køkkenrulle, da frøene sætter sig fast.

Frøene bør ligge nogle uger et tørt sted med god luftcirkulation, men ikke i direkte sollys. Det er vigtigt, at frøene tørrer hurtigt, så de ikke begynder at spire eller mugne.

Det er godt, hvis du lægger frøene i et tyndt lag, så de ikke rører hinanden, og gerne også bevæger frøene lidt rundt et par gange om dagen i den første tid.

Opbevaring af frø

Tørre frø skal i papirposer eller kuverter og opbevares tørt og helst også køligt, da de mister spireevnen ved for høje temperaturer. De tørre frø kan med fordel opbevares i lufttætte beholdere, så de ikke påvirkes af svingninger i luftfugtigheden. Læg evt. en silicia-gel pose sammen med frøene, da den nedsætter fugtigheden. Silica-gel følger ofte med, når du køber elektronisk udstyr.

Betingelserne er faktisk perfekte i køleskabet, hvor du kan lægge de helt tørre frø i en lufttæt boks - gerne i papirsposer.

Frøene skal være helt tørre, inden de fyldes i lufttætte beholdere, da de ellers vil mugne og hurtigt blive ødelagt.

Du kan også lægge frøene i fryseren i tætte, mindre portionspakninger.

For at undgå unødig dugdannelse på frøene, når du tør dem op, er det vigtigt, at pakningen med frø langsomt opnår stuetemperatur, inden du åbner den.

plantefrø i fryser

Plantefrøs holdbarhed kan flerdobles ved opbevaring i fryser. Foto: Bigstockphoto

Skriv navn på dine frøposer

Husk altid at skrive navn og årstal på poserne - allerede når du høster via beholdere, poser eller kaffefiltre. For det er ikke let at huske eller kende forskel på, hvilke frø der hører til hvilke planter. Og har du mange frøposer, kan der hurtig opstå forvirring

Forskellig holdbarhed for frø

Frø af nogle afgrøder kan holde mange år, mens andre kun bevarer god spireevne en enkelt sæson.

Hvis frøene opbevares i 'skrivebordsskuffen' - det vil sige tørt og køligt - holder de typisk 3-5 år.

Du kan øge holdbarheden væsentligt ved at opbevare dem i en fryser.

Når frøene fryses ned til ÷18 0C, vil de typisk kunne holde i 20 år. Inden du sår dem, skal de fugtes op ved hjælp af luftens fugtighed det første døgn.

Du skal også være opmærksom på, at nedfrysning og optøning gentagne gange nedsætter frøenes holdbarhed drastisk. Du bør derfor pakke frøene i små brugsportioner, der kan tages ud af fryseren enkeltvist, så de kun optøs en gang.

Gourmethaven.dk kan du se, hvor længe forskellige slags grønsagsfrø holder ved normal opbevaring.

hånd i jord i køkkenhaven

Hjemmehøstede frø spirer generelt bedre end købte - bl.a. fordi planterne har indstillet sig på lokaliteten og jorden.

Såning af frø

Når foråret nærmer sig, skal du blot så dine egne frø på samme tid og måde, som du ville have gjort, hvis du havde købt frøene.

Du kan evt. i løbet af vinteren tjekke dine frøs spireevne ved at lave en spiretest:

  1. Så 10-20 frø af hver slags på et fugtigt underlag. Det kan fx være køkkenrulle eller vatrondeller lagt på en tallerken.
  2. Dæk frøene med husholdningsfilm eller en plastikpose og sæt dem lyst ved ca. 20 grader.
  3. Når frøene spirer - typisk efter 10 dage - kan du både tælle, hvor stor en andel der er spiredygtige, og hvor ensartet de spirer. Vurdér, om der er godt nok 'spireskub' i dem ved at vente 3-5 dage, efter at de første frø er spiret og se, hvor mange der nu er spiret. Hvis for stor en andel af frøene spirer mere end 5 dage efter de første spirer, vil frøene nok give lidt for svage planter, der ikke er så meget værd.

Så tættere eller køb nye frø ved lav spiringsevne

Hvis spiretesten viser, at der ikke er så meget 'spireskub' i dine frø, må du enten så tættere i haven eller skaffe friske frø - og så ikke gemme frøene mere. Undtagelsen er de mere vilde planter, hvis spirehæmmende system kan få en spiretest til at se dårlig ud, selv om frøene ikke fejler noget. Men det er stadig godt at få afklaret, i hvilket omfang du kan forvente spiring.

Ifølge Havenyt.dk spirer hjemmehøstede frø generelt bedre end købte - bl.a. fordi planterne har indstillet sig på lokaliteten og jorden.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab