Sådan kan du radonsikre din bolig

Radon trænger op i boligen gennem selv små revner og sprækker, men der findes metoder til at sikre sig mod den usynlige gas. Ventilation, montering af membran og radonsug er blandt løsningerne for sikring mod radon.

Radonsikring ved hjælp af radonspærre eller radonmembran.

En radonmembran - eller radonspærre - er ofte fremstillet af plastmaterialer, som har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx betonpladen i boligens terrændæk. Foto: Pia Konstantin Berg

Radon er en radioaktiv luftart, der forekommer naturligt og dannes af grundstoffet radium i undergrunden. Radon er kræftfremkaldende hos mennesker og kan trænge ind i din bolig, hvis den ikke er sikret imod radongassernes indtrængen. Det sker fx igennem utætheder i boligens konstruktioner mod jord, såsom gulve og kældervægge.

Landsdækkende undersøgelser har tidligere vist, at cirka 350.000 enfamiliehuse i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet. Problemet er langt størst i enfamilie-, række- og kædehuse, sammenlignet med etageejendomme. Især i rum, der ligger direkte mod jorden, dvs. kælderrum og i stueetagen for huse med terrændæk, forekommer radon i større mængder oftest.

I nybyggeri er der krav om, at indstrømningen af radon begrænses, så mængden ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft. Artiklen her omhandler imidlertid radonsikring i eksisterende byggeri, hvor kravet til radonsikring afhænger af det bygningsreglement, der var gældende, da huset blev opført.

LÆS MERE OG KØB RADONMÅLERE: Radonfrithjem.dk

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

I 1995 blev der for første gang opsat anbefalinger og krav med hensyn til radon i bygningsreglement. I 1998 blev krav til radonsikring indført i bygningsreglementet for småhuse. Småhuse omfatter enfamiliehuse inklusiv kæde- og rækkehus.

Kravet i både 1995 og 1998 var, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det dertil anbefalet, at der blev iværksat enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3, og at der blev iværksæt mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3.

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3. Siden 2010 (BR10) har kravet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige nybyggede boliger maksimalt må være 100 Bq/m3.

Der findes forskellige muligheder for at begrænse mængden af radon i boligen. De mest almindelige lige er:

  • Ved hjælp af (mere) udluftning og ventilation.
  • Etablering af radonsug
  • Montering af radonmembran

Først og fremmest er det en god idé at få målt radonniveauet i første omgang, så du ved, hvor stort problemet er. Ud fra målingen er det nemmere at vurdere, hvad du kan eller bør gøre for at mindske radonniveauet i indeluften. Men dine muligheder for at få nedbragt niveauet afhænger også af din boligs beskaffenhed.

Som tommelfingerregel anbefaler myndighederne:

  • Ligger radonniveauet i din bolig under bygningsreglementets krav for nye huse på 100 Bq/m3, behøver du ikke foretage dig noget.
  • Ligger radonniveauet mellem 100-200 Bq/m3, bør du sætte ind med enkle tiltag for at begrænse niveauet.
  • Er radonniveauet i din bolig over 200 Bq/m3, bør du sætte ind med mere omfattende forbedringer.

Faktorer som hvorvidt boligen har kælder eller krybekælder, samt om den ligger med gulv direkte på terræn, har indflydelse på, hvilke tiltag du kan vælge mellem.

Har du kælder, er der typisk et lavere og acceptabelt radonniveau i de øvrige etager. Det samme gælder, hvis du har krybekælder, da den også vil kunne fungere som buffer for radonindtrængning.

Revner i gulvkonstruktion, som bør tætnes for radon

Radon kan bl.a. slippe ind i huset gennem revner i husets konstruktioner mod jord. Foto: Torben Klint

Så har du kælder eller krybekælder, er det vigtigt at ventilere. Men vær opmærksom på sommerkondens, som kan give fugtproblemer.

Du kan afhjælpe fugtproblemer ved at anvende mekaniske ventilatorer, som skaber et lavere lufttryk i forhold til de øvrige etager. Vær her opmærksom på, at en mekanisk ventilator også vil give et lavere lufttryk i forhold til jorden omkring kælderen eller krybekælderen. Det kan medføre, at radonniveauet stiger i kælderen eller krybekælderen.

Det kan være en rigtig god idé at få tætnet dit kældergulv eller krybekældergulv. Er der synlige revner, bør de fx udbedres. En tæt betonplade i kælderen kan stoppe for en del. Man kan derudover tætne med en membran.

Hvad findes der af lette tiltag til at mindske mængden af radon?

I den lette ende af tiltag, der kan mindske mængden af radon findes forskellige ventilationsløsninger – både naturlig og mekanisk. Løsningerne kendetegner sig ved at være billige men også ofte bedst egnet til at mindske i forvejen lave radonniveauer.

Naturlig udluftning fortynder og fjerner radonholdig luft.

Naturlig udluftning fortynder og fjerner radonholdig luft. Foto: Tommy Verting

Udluftning

Hvis du ved hjælp af en måling har konstateret et radonniveau på 100 Bq pr. kubikmeter luft eller derunder i dit hjem, behøver du ikke at foretage dig noget. Men det er altid en god idé at se på, om du kan lufte bedre ud. Naturlig udluftning er ikke desto mindre vigtigt, da det alt andet lige sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft. Erfaringen er dog, at radonniveauet hurtigt vil stige igen kort tid efter endt udluftning.

Regelmæssig udluftning har dog den positive sidegevinst, at det er med til at nedbringe fugtniveauet i boligen, hvilket forbedrer boligens indeklima yderligere.

Mere effektivt er det at ventilere boligen mekanisk, men her skal du sikre dig, at den mekaniske ventilation ikke sænker lufttrykket yderligere i din bolig. Sker det, vil radongasserne blive suget op, og i stedet for at komme problemet til livs, kan du risikere, at problemet bliver større.

Mekanisk ventilation

Der findes 2 forskellige typer mekaniske ventilationsanlæg i boligen, som kan bidrage med luftskiftet i din bolig:

  • Et anlæg, der kun suger den fugtige/forurenede luft ud, fx en ventilator i badeværelset eller en emhætte i køkkenet.
  • Et anlæg, der både suger fugtig/forurenet luft ud og blæser udeluft ind i boligen.

Førstnævnte, som kun suger luft ud uden at tilføre nyt luft, er med til at sænke lufttrykket i boligen. Det kan resultere i, at radonniveauet stiger i stedet for at falde, hvis dit hus er meget tæt, og ny luft bliver forhindret i at komme ind udefra.

Hvis du vil sænke radonniveauerne ved hjælp af mekanisk ventilation, skal du sørge for at vælge en løsning, hvor der bliver tilført luft udefra svarende til den mængde luft, der suges ud. Kunsten er at udligne lufttrykket mellem inde- og udeluften, så du i boligen opnår et lille undertryk.

Der findes desuden ventilationsanlæg, der kan neutralisere trykforskelle mellem inde- og udeluften og derved opnår den mest optimale trykforskel.

Fordele og ulemper ved mekanisk ventilation

Fordele

  • Den er mere effektiv end forskellige former for naturlig ventilation.
  • Udluftningen sker automatisk, uden at du selv behøver at gøre en indsats.
  • Hvis ventilationsanlægget har varmegenvinding, slipper du for at spilde varme, når du udlufter din bolig.
  • Mekanisk ventilation afhænger ikke af vejr- og vindforhold. 

Ulemper

  • Ventilationsanlæg er aldrig helt lydløse, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige anlæg støjer.
  • Ventilationsanlægget er dyrere at købe og installere end systemer til naturlig ventilation.
  • Anlægget bruger strøm.
  • Anlægget skal vedligeholdes løbende. Bl.a. skal filtrene renses med jævne mellemrum.

Radonmembran

Hvis radonniveauet i din bolig bliver målt til over det anbefalede niveau på 100 Bq. pr. kubikmeter indeluft, er det tid til at overveje foranstaltninger, der kan nedbringe mængden af radon i boligen.

At få etableret en radonmembran kan være en udfordring. I langt de fleste boliger er der en eller anden form for gulvbelægning i form af trægulve el. lign., som skal fjernes, før du kan etablere en membran. Økonomisk set er en membranløsning derfor i mange tilfælde også en relativ dyr løsning, medmindre du står over for at skulle isolere gulvet og/eller have udskiftet gulvbelægningen.

Fordele og ulemper ved en radonmembran

Fordele

  • En radonmembran kan sikrer et tæt terrændæk, som kan holderadonniveauet i boligen på et acceptabelt niveau.
  • Med en radonmembran kan du reducere radonniveauet i din bolig med 10-50 procent.
  • Effektiviteten varierer afhængig af kvaliteten af den membran, der etableres, og det håndværk, der ligger bag udførelsen.
  • En radonmembran er vedligeholdelsesfri, når den først er etableret.

Ulemper

  • Kan være et ganske omfattende indgreb at etablere radonmembran i forbindelse med ældre boliger, da der skal foretages gennemgående ændringer i gulvkonstruktionen.
  • Radonmembranens effektivitet er afhængig af håndværkets kvalitet - slutter membranen ikke helt tæt, kan radongasserne trænge ind. Godt tilsyn med arbejdet kan sikre tætheden.

En revnefri armeret betonplade kan være en effektiv spærrer, hvis den er hel intakt. Betonpladen er typisk til at se i kældre, hvorimod der oftest ikke er adgang til den i terrændæk , da den vil være skjult af en gulvbelægning såsom et  trægulv el. lign. gulvbelægning.

En radonmembran er ofte fremstillet af plastmaterialer, som har til formål at skabe et lufttæt plan over eller under fx en betonplade i boligens terrændæk. Der findes også flydende membraner, også kaldet smøremembraner, som påføres med rulle, inden man fx lægger fliser, gulvspartel el.lign.

Betonpladen kan være boligens akilleshæl i forhold til radon, eftersom selv små revner kan gøre det muligt for radon at sive ind i boligen. I følge Statens Byggeforskningsinstitut har membraner også oftest en "lille til middel effekt" reduktion af luftens radonindhold.

Det er meget vigtigt, at membranen udlægges med stor præcision, så der ikke opstår huller eller utætte samlinger, der kan reducere eller ligefrem ødelægge membranens lufttættende egenskaber. Hvis du vil etablere en flydende radonmembran, anbefales det at bruge en produktcertificeret håndværker til udførelsen.

Der kan ikke udstedes en garanti for, at en radonmembran vil være nok til at forhindre radon i at trænge ind i boligen.

Hvad koster en radonmembran?

Hvor meget en radonmembran koster, afhænger af foranstaltningens omfang. Det vil typisk koste mellem 100-800 kr. pr. kvadratmeter at etablere en radonmembran. Men dette dækker kun prisen på selve membranen. Dertil skal lægges optagning af eksisterende gulv og etablering af et ny gulv som samlet kan komme op på 2.000-3.000 kr. pr. kvadratmeter.

Prisen kan variere alt efter den membrantype, du vælger, ligesom antallet af rørgennemføringer og areal, der skal inkluderes, har indflydelse på projektets omkostninger.

Desuden kan prisen presses ned, hvis du laver dele af forarbejdet selv - fx ved at fjerne gulv, inventar og blotlægge betondækket over boligens terrændæk.

Radonsug

Radonsug er en løsning, der fås i mange prisklasser. Erfaring viser, at det har en god virkning.

Fordele og ulemper ved radonsug

Fordele

  • Et radonsug virker med det samme, når det er installeret.
  • Der er erfaring for, at et radonsug kan reducere radonindholdet i boligen med helt op til 95 procent.
  • Et radonsug kan være et mindre omfattende tiltag end en radonmembran.

Ulemper

  • Der er tegn på, at et radonsug medfører en øget risiko for kondensdannelse i eller under gulvkonstruktionen samt mulighed for kolde gulve.
  • Det er ikke givet, at de opsatte ventilationsrør vil være en fryd for øjet.
  • Et vist støjniveau kan forventes, hvis du vælger en løsning med aktivt sug.
  • Vil du undgå støj- og synsgener, bør du vælge en løsning, hvor rørføringen sker direkte ud i terræn.

Har du et kapillarbrydende lag, hvilket er typisk for boligerne fra 50'erne og frem, vil et radonsug være relevant for dig, hvis radonniveauet i din bolig overstiger 200 Bq pr. kubikmeter.

Et radonsug skaber et lavt lufttryk i det lag af grus eller tilsvarende materialer, som kan være i dit terrændæk.

Radonsuget kræver, at der findes et kapillarbrydende lag under din bolig, førend radonsuget kan have den tiltænkte effekt. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at etablere et radonsug, selvom der ikke er et kapillarbrydende lag.

Suget kan fx etableres centralt i huset ved at føre rør fra loftet, hele vejen ned igennem gulvkonstruktionen og ned i det underliggende materiale forskellige steder i huset. Du kan både få radonsug med naturligt aftræk (passivt sug) og mekanisk udsugning (aktivt sug).

Med naturligt aftræk opnås suget udelukkende ved hjælp af temperaturforskellen mellem ude- og indeklimaet, samt vindpåvirkninger - også kaldet skorstenseffekt. Skal der ekstra kraft på sugeffekten, kan der monteres en vindhætte i toppen af afkastrøret.

Derudover kan et radonsug suppleres med mekanisk udsug, hvis det naturlige aftræk ikke formår at reducere radonkoncentrationen til under det anbefalede niveau på 100 Bq pr. kubikmeter indeluft. Det årlige elforbrug for et radonsug med aktivt sug ligger i størrelsesordenen 260-610 kWh.

LÆS OGSÅ: Radon i boligen

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Anvisning om Bygningsreglement 2008" | SBi-anvisning 216 | Statens Byggeforskningsinstitut 2008
  • "Indeklimahåndbogen" | SBi-anvisning 196 | Statens Byggeforskningsinstitut 2000
  • "Ren besked. Godt indeklima" | Forbrugernes Hus nr. 6, 2003
  • Elsparefonden.dk
  • "Radonsikring – nye bygninger" | BYG-ERFA (99) 14 12 09
  • "Radon-95: En undersøgelse Faf metoder til reduktion af radonkoncentration i danske enfamiliehuse" | Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Statens Institut for Strålehygiejne
  • "Etablering af radonmembran" | Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
  • "Radon og enfamiliehuse" | Energistyrelsen

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab