Sådan passer du kødædende planter

Du kan købe kødædende planter som fluefanger og soldug og dyrke dem i vindueskarmen, drivhuset eller haven. Læs, hvad de spiser, og hvordan du passer dem.

Er du træt af at have de traditionelle planter i vindueskarmen? Skift dem ud med kødædende planter, som både er smukke og eksotiske.
Foto: Stock.xchng, dr yew
Foto: Jesper Carl Cortitzen

Er du træt af at have de traditionelle planter i vindueskarmen? Skift dem ud med kødædende planter, som både er smukke og eksotiske.

Foto: Stock.xchng, dr yew

Foto: Jesper Carl Cortitzen

Hvad er en kødædende plante?

En kødædende plante får næringsstoffer (fx kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, især insekter. De spiser (nedbryder) insekterne med særlige fordøjelsesenzymer.

Soldug og kandebærer er nogle af de kødædende planter, der kan indfange fluer. Andre arter hapser især mindre insekter.

Hvor lever kødædende planter?

Kødædende planter er udbredt i det meste af verden. De gror ofte på næringsfattig jord, fx i højmoser og på fugtige heder, og på steder med høj fugtighed og meget lys.

Der findes over 670 forskellige arter og underarter af kødædende planter.

Gror der kødædende planter i Danmark?

I Danmark gror der tre slægter og ni arter kødædende planter i naturen, primært på den jyske hede. De tre slægter er blærerod (Utricularia), soldug (Drosera) og vibefedt (Pinguicula).

Planter, der tilhører soldug og vibefedt, fanger insekter med deres klæbrige blade. Blærerod, der er en vandplante, fanger svømmende smådyr ved hjælp af bladflige omdannet til fangstblærer, der udvikler undertryk; så dyrene suges ind gennem en klap og fanges i fælden.

I Danmark gror disse vildtvoksende arter:

  • Rundbladet Soldug
  • Almindelig Blærerod
  • Langbladet Soldug
  • Vibefedt
  • Almindelig Blærerod
  • Slank Blærerod
  • Storlæbet Blærerod
  • Kortsporet Blærerod
  • Liden Blærerod.

Kan jeg dyrke kødædende planter indenfor?

Ja, du kan godt dyrke en række arter som potteplanter, fx fluefanger, fluetrompet og kandebærer.

Hvordan passer jeg kødædende planter?

Venus fluefanger har et drabeligt tandsæt.

Venus fluefanger har et drabeligt tandsæt med spidse tænder, der klapper sammen, når et bytte går I fælden. Foto: Stock.xchng, dr yew.

Biolog i Haveselskabet, Gusta Clasen, giver her gode råd om, hvordan du bedst placerer, passer og fodrer de 4 arter af kødædende planter, der er lettest at få succes med. De kan typisk stå i vindueskarmen eller i drivhuset.

Du skal aldrig give kødædende planter kød eller æg, da det kan få deres fælder til at rådne.

Venus fluefanger

Venus fluefanger, der på latinsk hedder Dionaea, har et drabeligt tandsæt med spidse tænder, der klapper sammen som en rævesaks om byttet, når det rører nogle stive hår, der sidder midt på bladet.

Placering 

  • Placér Venus fluefanger så lyst som muligt og gerne i fuld sol. 
  • Lad den enten stå i din vindueskarm året rundt eller i dit drivhus om sommeren, Gerne i fugtig luft, fx i et minidrivhus i vindueskarmen eller i drivhuset i haven om sommeren. 
  • Lad den overvintre i kølige, men frostfri omgivelser, helst på 5-12 grader, i fx et skur eller udhus. 
  • I marts får planten små, nye blade og fælder, hvorefter den skal stilles lyst og solrigt.

Dyrkning

  • Dyrk Venus fluefanger i en blanding af 2-3 dele ugødet spagnum og 1 del kalkfrit grus/sand. 
  • Omplant den hvert andet år i marts. 
  • Jorden skal være let fugtig, men ikke plaskvåd. 
  • I marts får planten små, nye blade og fælder, og den kræver derfor rigelig vand til de nye skud.

Fodring 

  • Fodr planten med levende eller døde fluer og andre insekter, når gabet står åben, dvs. ca. én gang hver eller hver anden uge.
  • Pas på ikke at beskadige de stive hår i ’gabet’, når du fodrer planten. Brug fx en nål til at stimulere fælden til at klappe i om byttet, hvis du fodrer med dødt foder. 
  • Normalt sørger planten selv for at fange insekter, og den kan til nød klare sig i op til et år uden insekter - dog med langsommere vækst til følge.

Dyrkning

  • Dyrk Venus fluefanger i en blanding af 2-3 dele ugødet spagnum og 1 del kalkfrit grus/sand. 
  • Omplant den hvert andet år i marts. 
  • Jorden skal være let fugtig, men ikke plaskvåd. 
  • I marts får planten små, nye blade og fælder, og den kræver derfor rigelig vand til de nye skud.

Fodring 

  • Fodr planten med levende eller døde fluer og andre insekter, når gabet står åben, dvs. ca. én gang hver eller hver anden uge.
  • Pas på ikke at beskadige de stive hår i ’gabet’, når du fodrer planten. Brug fx en nål til at stimulere fælden til at klappe i om byttet, hvis du fodrer med dødt foder. 
  • Normalt sørger planten selv for at fange insekter, og den kan til nød klare sig i op til et år uden insekter - dog med langsommere vækst til følge.
Kandebæreren lokker med smukke farver.

Kandebæreren lokker med bedøvende nektar og smukke farver, men er en farlig frister for insekter. Foto: Jesper Carl Corfitzen.

Kandebærer bedøver med nektar

Kandebæreren, på latin: nepenthes, lokker insekter til med sin bedøvende nektar og smukke mønstre på indersiden af den kandeformede fælde.

Placering

  • Placér kandebæreren i mindst 15 og højst 30 grader og gerne i drivhus. 
  • Stil den meget lyst, men beskyt den mod kraftig sol.
  • Arterne Nepenthes alata ’spotted’, N. khasiana og N. ventricosa kan du også have stående i vindueskarmen.

Dyrkning 

  • Plant kandebæreren i løs og luftig jord, fx ugødet spagnum, fin orkidébark, perlite eller vermiculite.
  • Jorden skal være fugtig/våd, planterne vandes fra oven og moderat med vand i underskålen. 
  • Sørg for høj luftfugtighed, og oversprøjt planten jævnligt med en vandforstøver.
  • Har planten klatrende stængler, skal disse have noget at klatre op ad.

Fodring

  • Fodr’ kandebæreren med levende eller tørrede insekter.
  • Stik insektet ned i ’kanden’. 

Placering

  • Placér kandebæreren i mindst 15 og højst 30 grader og gerne i drivhus. 
  • Stil den meget lyst, men beskyt den mod kraftig sol.
  • Arterne Nepenthes alata ’spotted’, N. khasiana og N. ventricosa kan du også have stående i vindueskarmen.

Dyrkning 

  • Plant kandebæreren i løs og luftig jord, fx ugødet spagnum, fin orkidébark, perlite eller vermiculite.
  • Jorden skal være fugtig/våd, planterne vandes fra oven og moderat med vand i underskålen. 
  • Sørg for høj luftfugtighed, og oversprøjt planten jævnligt med en vandforstøver.
  • Har planten klatrende stængler, skal disse have noget at klatre op ad.

Fodring

  • Fodr’ kandebæreren med levende eller tørrede insekter.
  • Stik insektet ned i ’kanden’. 
Soldugen har dræbende dråber.

Soldugs kirtler producerer klæbrige og dræbende dråber. Foto: Jesper Carl Corfitzen.

Soldug dræber med kirtler 

Soldug, der på latinsk hedder Drosera, er fyldt med kirtler, der producerer klæbrige dråber. Dråberne fastholder insekter, der flyver forbi, som gammeldags fluepapir. Jo mere insekterne kæmper for at komme fri, jo bedre hænger de fast. 

Placering 

  • Placér soldug så lyst som muligt i vindueskarmen eller i drivhuset, men pas på, at de ikke bliver for varme om sommeren. 
  • Soldug trives bedst i 10-25 grader, men tåler både mild frost og op til 40 graders varme i meget korte perioder dog.

Dyrkning 

  • Dyrk arter af soldug i en blanding af lige dele ugødet sphagnum og kalkfrit sand/granitgrus. 
  • Jorden skal være fugtig, men planten bør ikke stå i vand. Dog tåler de en smule vand i underskålen. 
  • Kap-solhat og andre tropiske arter vokser året rundt og har ingen hvileperiode. 
  • Tropiske arter fra varme egne er de mest hårdføre og nemmeste at passe indendørs, fx kap-soldug, Drosera capensis, D. spatulata og D. capillaris. 

Fodring

  • Fodr’ soldug med levende eller tørrede insekter. 

Soldug, der på latinsk hedder Drosera, er fyldt med kirtler, der producerer klæbrige dråber. Dråberne fastholder insekter, der flyver forbi, som gammeldags fluepapir. Jo mere insekterne kæmper for at komme fri, jo bedre hænger de fast. 

Placering 

  • Placér soldug så lyst som muligt i vindueskarmen eller i drivhuset, men pas på, at de ikke bliver for varme om sommeren. 
  • Soldug trives bedst i 10-25 grader, men tåler både mild frost og op til 40 graders varme i meget korte perioder dog.

Dyrkning 

  • Dyrk arter af soldug i en blanding af lige dele ugødet sphagnum og kalkfrit sand/granitgrus. 
  • Jorden skal være fugtig, men planten bør ikke stå i vand. Dog tåler de en smule vand i underskålen. 
  • Kap-solhat og andre tropiske arter vokser året rundt og har ingen hvileperiode. 
  • Tropiske arter fra varme egne er de mest hårdføre og nemmeste at passe indendørs, fx kap-soldug, Drosera capensis, D. spatulata og D. capillaris. 

Fodring

  • Fodr’ soldug med levende eller tørrede insekter. 
Fluetrompeten fanger fluer.

Fluetrompeten fanger fluer med sin glatte tragt. Foto: Jesper Carl Corfitzen.

Fluetrompeten fanger fluer i tragten

Sarracenia, som fluetrompeten også kaldes, har en meget glat inderside på de mange tragte, der indfanger forbiflyvende insekter. Som på en rutsjebane lander insekterne på bunden af tragten, hvor de opløses i en enzymholdig suppe. Planterne er forholdsvis lette at dyrke. 

Placering

  • Placér fluetrompeten meget lyst og gerne udendørs. 
  • Lad planten overvintre indendørs i lyse og kølige omgivelser. 

Dyrkning 

  • Dyrk fluetrompet i en blanding af lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand eller perlite. 
  • Tilsæt gerne lidt levende spagnum-mos. 
  • Hold jorden godt fugtig året rundt, men lad ikke planten stå i vand for længe. 

Fodring 

  • Fodr’ planten med tørrede eller levende insekter, når den overvintrer indendørs. 
  • Når den står udendørs, er det sjældent nødvendigt at fodre den.

Sarracenia, som fluetrompeten også kaldes, har en meget glat inderside på de mange tragte, der indfanger forbiflyvende insekter. Som på en rutsjebane lander insekterne på bunden af tragten, hvor de opløses i en enzymholdig suppe. Planterne er forholdsvis lette at dyrke. 

Placering

  • Placér fluetrompeten meget lyst og gerne udendørs. 
  • Lad planten overvintre indendørs i lyse og kølige omgivelser. 

Dyrkning 

  • Dyrk fluetrompet i en blanding af lige dele ugødet spagnum og kalkfrit sand eller perlite. 
  • Tilsæt gerne lidt levende spagnum-mos. 
  • Hold jorden godt fugtig året rundt, men lad ikke planten stå i vand for længe. 

Fodring 

  • Fodr’ planten med tørrede eller levende insekter, når den overvintrer indendørs. 
  • Når den står udendørs, er det sjældent nødvendigt at fodre den.

Kan jeg dyrke kødædende planter i min have?

Ja, du kan godt selv dyrke kødædende planter udenfor.

Kødædende planter vokser i næringsfattig og sur jord, fordi de får dækket deres behov for næring gennem de insekter, de fanger og spiser. Derfor er det en god idé at plante dem i plantekummer eller plantekasser, så de kødædende planter får de mest optimale vækstbetingelser. 

Sådan kommer du i gang:

  • Lav en jordblanding af en del ugødet spagnum og en del kalkfrit sand/grus. Det sidste kan du evt. købe hos et byggemarked - sand fra stranden indeholder formentlig for meget salt.
  • Gennemvæd jordblandingen, før du planter de kødædende planter.
  • Plant dem et solrigt sted, hvor de trives bedst. Pas dog på, at de ikke bliver overophedede i løbet af sommeren.

Hvordan passer du kødædende planter i haven?

  • De kødædende planter skal stå i en jord, der er konstant fugtig. Skal du fx på ferie, bliver du nødt til at alliere dig med en god nabo eller investere i et vandingsanlæg.
  • Vand dem med enten demineraliseret vand (du kan enten købe det eller selv fremstille det, hvis du anskaffer dig et anlæg til det) eller regnvand.
  • Stil gerne planterne på et underlag, så de kan suge regnvand op.
  • Plant de kødædende planter om hvert eller hvert andet år, bedst om foråret.

Du behøver ikke at fodre udendørs, kødædende planter med insekter, dem fanger de selv. Giv dem aldrig kød eller æg, så rådner de.

Hvor kan jeg købe kødædende planter?

Du kan bl.a. købe kødædende planter hos nogle planteskoler og i kæden Plantorama. Samtidig kan du købe kødædende planter i en række udenlandske forretninger.

Kødædendeplanter.dk har lavet en liste over steder, du kan købe kødædende planter. Ellers kan du fx søge på Google – søg fx på ”Kødædende planter køb” eller ”Carnivorous plants buy”.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab