Efter en kort periode med stilstand på boligmarkedet lige efter nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020, er der klare tegn på en normalisering af markedet.

Handelsaktiviteten er høj, og samlet set er det svært at finde negative tegn i de aktuelle tal over udviklingen på boligmarkedet.

På den baggrund er det forståeligt, at både Nationalbanken og de såkaldte vismænd fra De Økonomiske Råd sekretariat (DØRS) i dag ser mere positivt på boligmarkedet end i starten af april.

Corona: Boligpriser vil falde 2 procent i 2020

Dengang lagde de økonomiske vismænd op til prisfald på boligmarkedet i år på mellem 8 og 11 procent. Siden da er stemningen blevet noget mere munter blandt økonomerne fra både DØRS og Nationalbanken.

I den seneste prognose fra medio juni forudser vismændene nu et prisfald på omkring 2 procent på parcelhusmarkedet i 2020, og med forventninger om, at prisfaldet bliver indhentet i 2021

Nationalbanken lægger sig på linje med DØRS og forventer i sin seneste prognose – ligeledes fra medio juni – et samlet prisfald i år på 2,3 procent på parcelhusmarkedet i 2020.

Da corona-virussen for alvor kom til Danmark, blev der solgt meget få boliger. Men siden er der kommet gang i bolighandlerne igen.

Mere sikker viden om boligpriser til september

Både vismændene og Nationalbanken understreger, at deres prognoser rummer en vis usikkerhed.

Indtil videre er det svært at tolke mur- og nagelfast på de foreløbige tal om boligmarkedet. Ganske vist blev der den 19. juni offentliggjort boligpriser fra årets første kvartal, men da corona-krisen kun dækker kun over cirka 20 ud af 90 dage i kvartalet, bør tallene tolkes med varsomhed.

Faktisk skal vi helt frem til september med offentliggørelsen af prisudviklingen for 2. kvartal 2020, før vi har en nogenlunde sikker viden om, hvordan boligmarkedet prismæssigt har reageret på corona-krisen.

I 1. kvartal 2020 steg parcelhuspriserne 4,1 procent set i forhold til samme kvartal i 2019. af corona-krisen. Tilsvarende steg sommerhuspriserne med 7 procent, mens prisen på ejerlejligheder steg med 5,6 procent.

Realkredit Danmark afblæser kraftige prisfald på boliger

Cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, er noget forbløffet over de foreløbige signaler fra boligmarkedet, hvor der er blevet solgt flere boliger end forventet.

- Grundlæggende set må jeg indrømme, at jeg er meget overrasket over især handelsaktiviteten – at den har rettet sig så hurtigt. Vi står trods alt i en recession med stigende arbejdsløshed og betydelig økonomisk usikkerhed. Og både forbrugertilliden og boligpristilliden er i negative niveauer, hvilket normalt betyder lavere aktivitet og pres på boligpriserne, anfører han.

Christian Hilligsøe Heinig vurderer, at en oplagt forklaring er, at mange af dem, som overvejer køb af bolig, eller som har købt bolig, ser krisen som kortvarig.

Derudover peger han på, at krisen i første omgang har ramt hårdest i de erhverv, hvor indkomsterne normalt ikke er blandt de højeste, og hvor vi derfor heller ikke finder den typiske boligkøber.

Danskerne forventer faldende boligpriser på kort sigt

Selv om vi endnu ikke har set negative signaler fra boligmarkedet, er befolkningens tillid til den kortsigtede udvikling på boligmarkedet på det laveste niveau siden 2012, fremgår det af en forventningsundersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter i den første halvdel af maj 2020.

Ifølge undersøgelsen har corona-krisen medført et rekordstort fald i befolkningens tillid til boligmarkedet på kort sigt.

- Der er nu for første gang siden 2012 flere, der forventer prisfald indenfor det kommende år. end der forventer prisstigninger, påpeger senioranalytiker Michael Harboe Møller i et notat om undersøgelsen

Undersøgelsen slår dog samtidig fast, at de adspurgte forventer, at prisfaldet er forbigående. På spørgsmålet om forventningerne til priserne om 5 år, er forventningerne stadig næsten lige så høje, som de var i februar.

Klæbrige boligpriser

Historisk set reagerer boligpriser på ændringer i både økonomien og renten med en vis forsinkelse – populært sagt, som hvis man går i smeltet asfalt og derfor nærmest bevæger sig i slow motion. 

Vi så det under finanskrisen, der kulminerede med Lehman-krakket i september 2008. Gennem 2009 og 2010 faldt huspriserne kun med 2,1 procent, hvorefter faldet accelererede gennem 2011 og 2012 med et samlet fald på 8,4 procent. Samlet set faldt huspriserne med 20 procent fra toppen i 2007 til bunden i 2012. 

En stor del af prisfaldet inden 2009 indtraf sandsynligvis som en modreaktion på de voldsomme prisstigninger i perioden fra 2004 til 2006, hvor priserne årligt steg med mellem 13 og 23 procent. Prisstigningerne kan i en vis udstrækning forklares med introduktionen af afdragsfrie lån tilbage 2003.