Sådan redder du en snevæltet hæk

Er din hæk bukket under for store snemasser, kan du nå at redde den. Her er 3 gode råd til, hvordan du redder en væltet hæk.

Når det er vinter, er der mange haveejeres hække, der bukker under for vind og vejr. Især tunge snedriver kan tvinge din hæk i knæ.

Specielt uklippede hække af spirea, forsythia og liguster kan knække sammen under kraftige snetryk. En tommelfingerregel er, at de buske og hæktyper med de tyndeste bløde grene som oftest er dem, der bukker under for sneen.

Alt det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan redde din væltede hæk. For det første kan du forsøge at forebygge, og er uheldet ude, er der også ting, du kan gøre.

Forebyg med rigtig hækklipning

Du kan forsøge at bearbejde hækken og forebygge, at den bliver snetrykket. Det gør du ved at klippe din høk korrekt. Klipper du din hæk 2 gange om året istedet for 1, får du en tættere hæk, der kan modstå snetryk. Klipper du den oven i købet, så den i toppen er en smule smallere end forneden, så reducerer du yderligere chanchen for snetryk.

Fjern sne fra den væltede hæk

Knækker hækken alligevel sammen, skal du fjerne sneen så hurtigt som muligt. Derefter rejser du hækken op. Det kan være nødvendigt at tøjre hækken fast, så den får bedre mulighed for at komme sig.

Klip knækkede grene af

Når du fjerner sneen og rejser hækken op, skal du samtidig være opmærksom på knækkede grene. Er der knækkede grene, skal du skære dem bort med det samme. Er der grene, der stritter i en forkert retning, men ikke er knækket, så skal du lade dem sidde og evt. beskære dem i foråret.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab