Sådan skifter du elselskab

Du vælger selv, hvilken elleverandør der skal levere el til din bolig.

Hvordan skifter du elselskab?
Du kan frit vælge, hvilken elleverandør der skal levere el til din bolig.

Sådan skifter du elleverandør

  1. Opsig nuværende elaftale. Du kan som oftest opsige din elaftale med et varsel på løbende måned samt 1 måned. Der er leverandører med kortere opsigelse. 
  2. Undersøg bindingsperioden. Du skal kunne opsige en aftale om levering med 1 en måneds varsel til udgangen af en måned, når aftalen har varet i 5 måneder. 
  3. Gå ind på Elpris.dk. Find det produkt, der passer til dig ved at indtaste postnummer og boligstørrelse.
  4. Kontakt den nye elleverandør. De vil herefter udfærdige en leveringsaftale på det produkt, du ønsker. Kontrakten underskrives på papir eller digitalt.
  5. Resten sørger den nye leverandør for. Den nye leverandør sørger automatisk for at informere din tidligere leverandør om dit skifte.
  6. Aflæs elmåler. I forbindelse med skiftet får du besked om at aflæse din elmåler. Dette gælder dog kun, hvis du ikke har en moderne elmåler, som elselskabet kan aflæse automatisk.

Kilde: Elpris.dk

Kan du frit vælge, hos hvilket selskab du vil købe el?

Du har siden 2013 selv kunnet vælge, hvilket selskab, der skal levere el i hjemmet. Du kan vælge frit mellem udbydere, eller du kan beholde den, du har. Elpris.dk har gjort det let at overskue de mange udbydere og deres services.

Hvor meget kan du spare ved at skifte elselskab?

Der er en forskel på ca. 25 øre/kWh mellem den højeste og den laveste pris ved en sammenligning af faste priser på elpris.dk (1. april 2016).

Du kan derfor spare ca. 500 pr. halvår ved at skifte til den billigste leverandør, hvis dit årlige forbrug er 4.000 kWh.

Hvor mange elselskaber kan du vælge imellem?

Der er rigtig mange udbydere af el i Danmark, og det kan umiddelbart være svært at overskue markedet. 

Men på forbrugerportalen Elpris.dk kan du få et overblik over elleverandørerne.
Indtil 2013 har der været et antal el-leverandører, der har haft forsyningspligten og Energitilsynet har reguleret elpriserne, men nu er forsyningspligten i udbud og du skal selv aktivt vælge til, hvis du vil skifte. Priserne holdes nede ved indbyrdes konkurrence mellem elselskaberne

Hvad bør du overveje, når du køber el til din bolig?

Du ved måske, hvad du betaler for el pr. enhed, men hvordan kommer den til dit hus, på hvilke betingelser, og er der penge at spare ved at skifte elleverandør? Det er de færreste mennesker, der har sat sig ordentligt ind i, hvor de får deres el fra.

Det kan være en god idé at undersøge forskellige udbyderes priser. Ved hjælp af Elpris.dk's prisangivelser kan du se, hvad et skift af leverandør kan betyde for dig og dit elforbrug. Der kan være penge at spare, men det kræver lidt arbejde at undersøge markedet grundigt og sætte sig ind i leveringsbetingelser m.m.

LÆS OGSÅ: Forstå din elregning

Hvordan finder du det billigste elselskab?

Det er kun 20-25 procent af elregningen, der påvirkes af konkurrence på det frie elmarked. Det skyldes, at elforbruget er pålagt betydelige skatter og afgifter, som ikke ændres. Desuden går en betydelig del af eludgiften til drift og vedligeholdelse af elnettet.

For at finde den billigset elpris kan du gå ind på Elpris.dk:

  • Indtast dit postnummer og boligstørrelse.
  • Sammenlign elselskabernes priser.
  • Vær bl.a. opmærksom på, om der er særligt lave priser i begyndelsen, og husk at sammenligne ens perioder, før du vælger det bedste tilbud.

I elprisen indgår bl.a. en grundafgift ca. 33 procent, eldistributionsafgift ca. 2 procent, elsparebidrag ca. 3 procent, CO2-afgift ca. 5 procent, moms 20 procent og transportomkostninger.

LÆS OGSÅ: Smart Grid - fremtidens intelligente elnet

Hvordan skifter du elselskab?

Se faktaboks øverst i artiklen.

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab