I 2022 steg den gennemsnitlige elpris markant. Den voldsomme stigning skyldes især en international energikrise, hvor bl.a. mangel på gas og kul samt mindre sol og vind har gjort det dyrere at producere el.

Nettariffen

De selskaber, der står for transporten af strøm til din bolig, opkræver en afgift kaldet nettariffen eller transporttariffen.  

Fra 1. januar 2023 indfører en del selskaber en ny model, der gør det dyrere at bruge strøm i perioder med et højt elforbrug.  

Nettariffen er fx højest i tidsrummet 17-21 i perioden fra 1. oktober til udgangen af marts, uanset om du har en fast eller en variabel elpris. I sommerhalvåret ligger den højeste nettarif i samme tidsrum, men er halvt så stor som i vinterhalvåret.

Læs mere om nettariffen.

Forstå din regning

Selvom elpriserne måske falder igen over de kommende år, kan der alligevel være en fordel i at undersøge, hvordan du kan tjekke og måske påvirke din elpris her og nu.
Din samlede elpris består af to dele:

  • Den rå elpris, som varierer løbende.
  • En række fastlagte afgifter. 

Det vil sige, at det kun er en mindre del af den samlede elpris, som du kan få indflydelse på. Ifølge en opgørelse fra Dansk Energi lå den andel i tredje kvartal af 2021 på 25 procent af den samlede elpris.

Variabel eller fast pris?

Du skal også sætte dig ind i, hvilket elprodukt du har. Langt de fleste har en variabel elpris, der reguleres måned for måned ud fra priserne på elmarkedet. Men du kan også have en fast aftale, hvor elprisen er den samme i en længere periode – fx et halvt år eller tre år. Endeligt er det også muligt at blive afregnet time for time, men det er de færreste, som har det produkt.

Det skal du vide om din el-regning

Her kan du se et eksempel på en elregning samt baggrunden er for de forskellige poster derpå. Regningerne fra de forskellige elselskaber varierer, og din regning vil muligvis også indeholde nogle andre poster end denne. 

Sådan tjekker du elprisen

  • Start med at tjekke din seneste elregning, hvor du kan se, om du har en variabel eller fast pris, og i hvor lang en periode den i så fald gælder. Du kan typisk se elregningen ved at logge ind på dit elselskabs hjemmeside, gå ind på den app, som dit elselskab måske har, eller den e-mail med regningen, du måske har fået tilsendt.
  • På din regning kan du samtidig se den seneste pris, du har betalt for den rå el – fx 36 øre pr. kWh. Det er altså denne del, du især kan påvirke. 
  • Nu har du et udgangspunkt for at tjekke, om der kan være penge at spare fremadrettet.
  • Tjek herefter, hvilke tilbud som elselskaberne kan tilbyde dig lige nu. Det giver et meget godt billede af, hvorvidt der kan være penge at spare for dig. 
  • Forsyningstilsynet står bag forbrugerportalen Elpris.dk, hvor du kan sammenligne forskellige selskaber. Test har imidlertid vist, at prissammenligningerne mellem de enkelte selskaber ikke altid er retvisende. En alternativ mulighed er at sammenligne priser på strømligning.dk, som er et privat drevet open source-projekt baseret på input fra brugerne.
  • PÅ siderne får du et overblik over de forskellige tilbud. Det kan fx være 36 øre pr. kWh for den rå el, hvis du binder dig i seks måneder. Herudover kommer så faste afgifter, abonnementer osv., så husk at kigge på den samlede pris pr. kWh.
  • Der er ofte et introduktionstilbud med en ekstra lav pris, men husk at læse det med småt, så du er klar over eventuelle bindinger, og hvilket abonnement du derefter overgår til. 
  • Det er et temperamentsspørgsmål, hvilket tilbud du vælger. Det kan være oplagt at låse prisen fast nu og i en kommende periode, så du undgår flere prisstigninger. Omvendt kan priserne falde i den kommende tid, så du kan også risikere at gå glip af prisfaldet.
  • Overvej, om du helst vil låse prisen fast i en længere periode og undgå at skulle tænke over din elregning, eller om du er parat til at shoppe lidt rundt og tage det næste gode tilbud, når din bindingsperiode udløber. Det kræver blot, at du holder øje, for ellers risikerer du, at din elregning stiger meget, når dit introduktionstilbud udløber.