Sådan tjekker du hulmursisoleringen i dit hus

Efterisolering af hule ydermure er en nem, billig og effektiv form for isolering. Inden du sætter gang i arbejdet, er det vigtigt, at der foretages en grundig forundersøgelse.

Det typiske murermesterhus, her fra 1933, er bygget med hule mure, men er ikke oprindeligt hulmursisoleret. Materialet fra efterisolering af hulrummet kan være sunket sammen med årene. Foto: Lisbeth Holten

Hvad er en hulmur?

En hulmur er en ydervæg, der har et mellemrum mellem formur og bagmur, altså den yderste og inderste del af muren. Begge mure er selvbærende, men er forbundet med indmurede bindere, enten ståltrådsbindere eller faste bindere i form af mursten.

Både for- og bagmur er normalt af teglsten i ældre huse, mens huse fra omkring 1960 og frem kan have bagmur af letbeton eller porebetonblokke (gasbeton). 

Hvilke hustyper har hule mure?

De fleste huse med murede ydervægge fra omkring år 1900 og frem er udført med hule ydermure.

Er ydervæggen mere end 24 cm tyk, er den sandsynligvis hul. Både for- og bagmur i en almindelig teglmur er bygget op af standardmursten, som er 10,8 cm brede, altså tilsammen 21,6 cm. Jo tykkere muren er, desto større afstand vil der være mellem for- og bagmur, og jo større vil effekten være af hulmursisolering, da isoleringslaget kan blive tykkere.

Undtagelsen kan være bygninger, som ikke oprindelig er opført til beboelse, f.eks. staldbygninger, garager, værksteder og andre typer bygninger, som først senere hen er inddraget til beboelse. Disse ydervægge er så typisk massive og uden hulrum og plads til isolering.

Først fra 1970 kom der krav om hulmursisolering i forbindelse med opførelsen af huset, men mange ældre huse fra perioden 1960 og frem, har alligevel på et eller andet tidspunkt fået efterisoleret hulmuren.

Mange huse er imidlertid bygget om eller til flere gange, så der kan sagtens være tale om flere forskellige typer ydervægge i samme hus. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvilke vægge der kan hulmursisoleres, og hvilke man må overveje andre løsninger for, dvs. udvendig eller indvendig isolering.

Der er også allerede mange huse, som igennem tiden er blevet hulmursisoleret. Så hvis man har overtaget et hus, men ikke kender til ydervæggens isolering, er det bestemt en god idé at få undersøgt det.
Tidligere brugte man også ofte isoleringsmaterialer, som ikke tidssvarende i dag, og i visse tilfælde kan det godt betale sig, at få suget den gamle isolering ud og erstattet med en ny.
Eksempler på dette kunne være lecanødder eller diverse skummaterialer, som man brugte i 60’erne. Fælles for mange skummaterialer er, at skummet over tid er forvitrede eller nedbrudt, hvilket efterlader en ydervæg meget sporadisk isoleret. I disse tilfælde er der ingen tvivl, her bør der udføres en om-isolering, hvor det gamle suges ud, og erstattes af et nyt isoleringsmateriale.

Kan du selv tjekke, om dit hus har hule mure?

Har du et meget højt varmeforbrug, kan det tyde på, at huset generelt er for dårligt isoleret. Føles ydervæggene kolde om vinteren, og har du fornemmelse af træk tæt ved ydervæggene, er det tegn på, at de er utilstrækkeligt isoleret. Kolde uisoleret ydervægge kan ofte også have problemer med kondensdannelse, som så i værste tilfælde kan udvikle sig til skimmelsvampe.

Læs også: Tjek, om dit hus trænger til efterisolering.

Du kan ved at måle tykkelsen af husets ydervægge og se på de oprindelige tegninger af huset normalt selv afgøre, om huset har hule mure. Du kan også bore et hul i en fuge i ydermuren og måle afstanden ind til bagmuren. Ved den inspektion vil du også kunne se, om der er ligger isoleringsmateriale i muren. Et godt fif er, at bruge et stykke tykt ståltråd, hvor der bøjes en lille krog på yderst, for at man dermed kan "fiske" lidt isolering ud.

Husets alder og ydervæggens tykkelse indikerer, om muren er hul, og hvor stort hulrummet er. / Tegning: Jan Pasternak.

Husets alder og ydervæggens tykkelse indikerer, om muren er hul, og hvor stort hulrummet er.

Tegning: Jan Pasternak.

Du kan altså dermed selv få en fornemmelse af, om det er muligt at hulmursisolere dit hus, men en egentlig undersøgelse bør du overlade til fagfolk. Både forundersøgelser og selve isoleringsarbejdet kræver viden, erfaring og specialudstyr, så hulmursisolering er kun et job for fagfolk og skal udføres af en autoriseret isolatør.

Hvilke undersøgelser skal der foretages inden hulmursisolering?

En godt værktøj til at få en idé om ydervæggenes isolering, kunne være en termografering. Med et varmefølsomt kamera kan man relativt nemt se, om der måtte være væsentlige huller eller mangler i vægisoleringen. Man kan ligeledes se, om der er mange kuldebroer i husets ydervægge, i form af udmuringer i ydervægge eller lignende. På samme måde kan et termografikamera også vise, hvor man evt. skal lave en grundigere undersøgelse af hulmuren.

Læs også: Brug termografi til at undersøge hvor varmen slipper ud af dit hus.

En grundig undersøgelse af ydervæggene skal ikke alene godtgøre, om der er plads til hulmursisoleringen. Murens tilstand, konstruktion og fugtforhold skal også undersøges nøje for at sikre, at efterisoleringen ikke gør mere skade end gavn.

Undersøgelse af formur

Hulmursisolering vil medføre, at temperaturen i formuren sænkes, fordi isoleringen holder på varmen inde i huset, og det medfører mindre fordampning fra murens udvendige flade. Det betyder altså, at muren har sværere ved at slippe af med ophobet fugt, hvad enten den kommer indefra eller udefra (som regn eller f.eks. fra utætte tagrender). Den ophobede fugt kan give skader i form af bl.a. frostsprængninger af murværket.

Forvitrede og porøse sten i facaden skal skiftes ud, og revner og løs puds skal repareres inden hulmursisolering. Det undersøges også, om der er fugtproblemer ved soklen og utætheder omkring vinduer og sålbænke.

Undersøgelse af bagmur

For at kunne tåle indblæsningen af isoleringsmateriale, som sker under ret højt tryk, og forhindre, at støv m.m. blæses ind i huset, skal bagmuren undersøges for utætheder som revner, sprækker og huller.

Utætheder findes typisk ved murafslutninger, dvs. omkring dør- og vinduesåbninger, fundamenter, lofter og skillevægge. Maling, væv og tapet skal slutte tæt til væggen, og ved at banke på væggen kan man tjekke, om det pudslag, der normalt ligger under maling eller tapet, hæfter godt til muren. Lyder det hult, tyder det på, at pudsen er løs.

Huse fra 60'erne og 70'erne, som ofte har bagmure af letbeton eller porebetonblokke, skal undersøges ekstra grundigt, da der ofte ses revner, utætte fuger og dårlig vedhæftning af pudsen på den slags vægge.

Eventuelle problemer eller skader skal udbedres, inden der blæses isoleringsmateriale ind i muren.

Teknoskopfoto viser her, hvordan mørtel har dannet en bro i hulrummet, som vil forhindre, at ny isolering kan fordele sig ordentligt. / Foto: BYG-ERFA.

Teknoskopfoto viser her, hvordan mørtel har dannet en bro i hulrummet, som vil forhindre, at ny isolering kan fordele sig ordentligt.

Foto: BYG-ERFA.

Undersøgelse af hulrum

Forskellige steder i formuren tages der en mursten ud, eller der bores huller i fugerne, så man kan kigge ind i hulrummet, enten ved hjælp af spejl og lygte eller et såkaldt teknoskop, som er et periskopagtigt tyndt rør med optik og lys. På den måde kan det konstateres, om hulrummet er isoleret, og i hvilken stand eventuel isolering er.

Det tjekkes, at der ikke er fyldt op med byggeaffald i hulmuren, og om der er overskydende mørtel, som kan forhindre indblæsning. Det undersøges også, om der er faste bindere, dvs. mursten, som forbinder formur og bagmur, for det har betydning for, hvor der skal blæser isolering ind.

Har muren bindere af ståltråd, tjekkes det, om de er rustet helt igennem. Er de det, er forbindelsen mellem for- og bagmur svækket, og så skal de erstattes med nye rustfri bindere for at forhindre skader på muren ved indblæsning. Der skal være mindst 3 cm mellem formur og bagmur, for at isoleringsmaterialet kan sprøjtes ind og fordele sig, men visse typer isoleringsmateriale kræver mere plads.

Som tommelfingerregel kan man sige at muren skal være mindst ca. 30 cm tyk og altså have et mellemrum på mindst 8 cm, for at man får et mærkbart udbytte af efterisoleringen, men mindre kan naturligvis også gøre det, og give mærkbare forbedringer af ydervæggenes beskaffenhed. Dog kan den økonomiske rentabilitet bliver længere.
Det må dog bero på en helhedsvurdering af alle muligheder for efterisolering af huset. Det kontrolleres også, hvor der er udmuringer, altså massiv mur, som kan have betydning for arbejdet.

Udmuringer findes typisk øverst på muren langs taget, omkring døre og vinduer og omkring etagedæk. Udmuringer fungerer som kuldebroer og kan aftegne sig som mørke pletter på tapet eller maling på indersiden af muren.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • BYG-ERFA
  • Byggeteknisk erfaringsformidling
  • HNG Rockwool Isover

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab