Fællesskaber er i sagens natur ikke noget, vi kan skabe alene. Men der er masser af indsatser, I selv kan gøre, hvis I gerne vil fællesskabet. Og det er der mange, som vil, viser en ny YouGov-undersøgelse for Videncentret Bolius om fællesskaber.

Her svarer hver fjerde, at nabofællesskab i høj eller meget høj grad er vigtigt. 

Først og fremmest handler det om at komme ud ad sin egen hoveddør, mener Tine Nielsen, brevkasseredaktør hos Videncentret Bolius og svarer i den egenskab på tusindvis af spørgsmål om blandt andet naboskab.

– Det er en god idé at bruge fællesarealerne, fx et grønt område, en opgang eller bare fortovet i kvarteret. Det giver mulighed for at møde naboer på neutral grund og få en dialog i gang – få en sludder i det, jeg kalder ”en smøgs tid”. Det er nok til at lære hinanden lidt at kende uden at virke anmassende, anbefaler Tine Nielsen.

Det kan du selv gøre

1. Hils. Sørg først og fremmest for at hilse på naboer, når I mødes på vejen eller i opgangen.

2. Spørg. Er du ny tilflytter, så benyt lejligheden til at spørge til for eksempel affaldssortering, hækkeklipning, parkeringsforhold eller andre praktikaliteter. Det kan være isbryderen, som sætter samtalen i gang og er en anledning til at få indblik i kvarterets uskrevne regler.

3. Gå tur. Hundeejere og børnefamilier færdes ofte på fællesarealer. Det er et godt sted at mødes og lære hinanden at kende.

4. Tilbyd din hjælp. Lån dit værktøj ud eller giv en hånd med, når naboens trailer skal fyldes med haveaffald.

5.  Mød op. Hvis du gerne vil dyrke fællesskabet, så mød op til fællesarrangementerne, hvad enten det er den formelle generalforsamling i grundejerforeningen eller en hyggelig sommerfest.

6. Vis selv initiativ. Sæt en bod op med loppemarked en søndag og invitér naboerne, eller smid en seddel i postkasserne og se, om der er stemning for fælles sankthansbål.

7. Respektér, at boligområder er forskellige. Nogle steder vil folk gerne bare passe sig selv – andre steder er der stemning for fællesspisning og arbejdsdage.

Kilder: Tine Nielsen, brevkasseredaktør for Spørg Bolius, og Anja Jørgensen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Videncentret Bolius’ undersøgelse viser da også, at 6 ud af 10 snakker med dem, de møder i kvarteret. Næsten halvdelen (47 procent) svarer, at de holder øje med naboens bolig. Netop trygheden ved at kende naboerne og at vi­­de, at der bliver holdt lidt øje med både mennesker og bygninger i området, fremhæves som den vigtigste grund til at indgå i nabofællesskaber, viser undersøgelsen.

Selvom man som tilflytter har en svær opgave, hvis der slet ikke er noget fællesskab i forvejen, så kan en ny beboer netop være den udløsende faktor for nye fællesskaber. Det mener sociolog Anja Jørgensen, som har forsket i naboskab.

– Nogle gange er der jo et potentiale i et område, som bare aldrig er blevet udløst. Her kan en ny tilflytter være katalysator ved at tage initiativ til et fælles arrangement. Her gælder det om at tænke en ramme, hvor alle kan være med, siger hun.

Tjek nabolaget ud

Har du kig på hus eller lejlighed i et bestemt område kan du på forhånd indhente data om kvarteret. Ved at indtaste adressen på hjemmesiden dingeo kan du udover fysiske målinger af støjgener og risiko for oversvømmelse få et indblik i social status og geodemografi i kvarteret. Det kan give et fingerpej om, hvem de potentielle nye naboer er.

Anja Jørgensen og Tine Nielsen er enige om, at det er nemmest at slutte sig til et allerede eksisterende fællesskab. Selvom det ikke fremgår af salgsopstillingen, når man køber hus, kan man godt researche lidt på egen hånd.

– Børnefamilier kan holde øje med, om der er trampoliner og legetøj i haverne. Man kan også spørge dem, som bor i kvarteret. Bank eventuelt på hos naboerne, siger Anja Jørgensen.

Tine Nielsen opfordrer til at bruge tid i kvarteret, inden man flytter ind.

– Gå en tur i området på tidspunkter, hvor folk ikke er på arbejde. Læg mærke til, om folk hilser på hinanden, når de mødes, og hvordan fællesarealer bruges. Det kan give et fingerpeg om, hvordan fællesskabet trives. Høje plankeværker er omvendt et signal om, at man ikke dyrker fællesskabet, siger hun.

Naboskab - hvad er grænseoverskridende for dig?