Sådan undgår du, at køleskabet lugter

Hvis dit køleskab lugter, skal det gås efter for gammel mad og derefter gøres grundigt rent. Se, hvad du skal bruge, og hvordan du undgår lugt fremover.

Sørg for, at dit køleskab er rent, når du sætter mad ind, så minimerer du lugtgener

Sørg for, at dit køleskab er rent, når du sætter mad ind, så minimerer du lugtgener. Foto: Maria Tuxen Hedegaard 

Hvis køleskabet er kommet til at lugte, skal hele køleskabet gås efter for gammel mad og derefter gøres grundigt rent.

Rengøring kan klares med vand med opvaskemiddel.

Tager det ikke lugten, kan du bruge rodalon. Det er sjældent, at rodalon er nødvendigt, og prøv at undgå det, hvis du kan.

Det er vigtigt, at lade køleskabet tørre helt, inden du fylder, og lukker det igen, da fugt er grobund for skimmel.

Mad i køleskab pakket ind i sølvpapir og opbevares i lukkede beholdere

Pak maden forsvarligt ind, smid gammel mad ud, undlad at overfylde køleskabet og gør det jævnligt rent er gode huskeregler, så du undgår, at køleskabet lugter.

Sådan undgår du lugt i køleskab

For at forebygge at køleskabet kommer til at lugte, kan du følge disse køleskabsvaner, så du undgår, at køleskabet kommer til at lugte igen:

  • Pak madvarer forsvarligt ind.
  • Sørg for, der ikke er gammelt mad i køleskabet.
  • Undgå at overfylde køleskabet.
  • Hold altid køleskabet tørt.
  • Sørg for, at dryprenden bagerst i køleskabet altid er tør og ren.
  • Rengør køleskabet mindst en gang om måneden med vand med opvaskemiddel. Er I mange, skal køleskabet gøres oftere rent.

Ved skimmel skal hele køleskabet vaskes

Hvis der kommer skimmel på nogle grøntsager, er det bedst at gøre hele køleskabet rent med vand med opvaskemiddel. Skimmel er svampespore, og når de kan ses på grøntsager, sidder de også andre steder i køleskabet.

LÆS OGSÅ: Rengøring af boligen

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Fru. Grøn - Anne Grete Rasmussen: Uddannet husholdningslærer og master i sundhedspædagogik, tidligere projektleder hos Statens husholdningsråd. Selvstændig Grøn konsulent inden for husholdning

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab