Efterspørgslen er stor på attraktive lejeboliger, især i de større danske byer. Og det kan være fristende at handle hurtigt og indbetale store summer i indskud og depositum for at komme først i køen og sikre sig et sted at bo, måske lige inden studiestart.

Men desværre står en del falske udlejere klar derude til at tage desperate boliglejere ved næsen. Så det er en god idé at holde hovedet koldt og følge en række råd, inden du skriver under på en lejekontrakt eller overfører penge for en ny lejlighed.

Hvordan svindles der ved udlejning af boliger?

Ifølge Jakob Johansen fra boligportalen Boligninja.dk findes der overordnet to former for svindel med lejeboliger.

  1. Falske boligannoncer, hvor boligen ikke eksisterer. 
  2. Annoncer oprettet til eksisterende boliger, men hvor svindleren enten ikke ejer boligen eller ikke har ret til at leje den ud.

Hvor mange studerende bliver snydt, når de skal leje lejlighed?

Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange danskere der hvert år bliver udsat for boligsvindel. Men ifølge Boligundersøgelsen 2016 har omtrent hver tiende elev eller studerende på landsplan været udsat for snyd på boligmarkedet. Undersøgelsen er foretaget af Danske elever og Studerendes Kollegieråd blandt 3.982 elever og studerende.

Blandt de adspurgte har fem procent oplevet at blive afkrævet ’penge under bordet’ til sælger/udlejer, mens tre procent har oplevet at blive snydt for forskud eller indskud ved, at udlejer enten har udlejet eller solgt en ikke-eksisterende bolig.

I 2019 fik politiet 324 anmeldelser om boligsvindel, og de fleste kom op til studiestart.

Hvordan undgår du snyd og svindel, når du søger lejebolig?

Hvis du vil sikre dig bedst muligt mod boligsvindlere, så følg disse råd, når du søger efter ny lejebolig:

  • Brug store og anerkendte boligsites til at finde din nye lejebolig.
  • Pas på, hvis du støder på en alt for billig bolig. Er den månedlige husleje meget lav i forhold til andre lejeboliger i samme område, er der stor risiko for svindel.
  • Et lavt depositum kan også være tegn på mulig snyd – typisk skal du betale 3 måneders husleje i depositum.
  • Bed altid om at få fremvist lejeboligen, så du sikrer dig, at den findes. Dermed kan du også møde udlejer personligt.
  • Få det fulde navn på udlejer, og tjek, hvem der ejer boligen på Boligejer.dk . Skriv adressen i ”Søg i ejendomsdata” og søg og tjek derefter ejerskabet under ”Ejerforhold” og ”Ejeroplysninger”. Bed gerne udlejer om at vise identifikation, så du også kan sikre dig, at det ikke er en, der bare udgiver sig for at være udlejeren. Andre muligheder er at spørge naboerne eller tjekke navnet på dørskiltet. 
  • Tjek lejekontrakten godt igennem, inden du skriver under. Tjek fx, hvem der har ansvar for hvad i forhold til skader, vedligehold osv. – så du undgår misforståelser, hvis noget skulle gå galt. Nærlæs også paragraf 11 i lejekontrakten – her kan udlejeren beskrive særlige vilkår, fx tidsbegrænset leje, eller om du må holde husdyr.
  • Vær på vagt, hvis udlejer vil have dig til at skrive under med det samme.
  • Betal aldrig ekstra penge ’under bordet’ til en udlejer. Du har juridisk ingen mulighed for at få pengene tilbage.
  • Overfør aldrig penge til udlejer, før du har en underskrevet lejekontrakt og har set nøgler.
  • Skriv sammen med udlejeren og betal på den udlejningsplatform, hvor du har fundet boligen. Skriv platformens hjemmeside ind i dit browser-vindue i stedet for at klikke dig hen til boligen via et link fra fx sociale medier eller sms - så mindsker du risikoen for at havne på en fuphjemmeside.
  • Betal aldrig husleje, depositum eller forudbetalt husleje kontant eller via Mobile Pay, bankoverførsler eller udenlandske pengeoverførselstjenester, da pengene dermed ikke kan spores eller tilbageføres. Betal altid med kreditkort.
  • Alarmklokkerne bør ringe, hvis du skal overføre pengene til en udenlandsk konto, fx via Western Union eller lignende tjenester. Overfør altid pengene til en dansk bank.

Hvis du alligevel bliver snydt, men har brugt kreditkort til betalingen, skal du gøre indsigelse til banken mod betalingen senest 14 dage efter, at du skulle have modtaget adgang til lejligheden, modtaget lejekontrakt eller andet (sådan er Nordeas regler, tjek evt. reglerne for din bank). Du skal dog først have forsøgt at løse problemet med udlejeren.  

Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Selvom du har taget alle dine forholdsregler og alligevel bliver snydt af en udlejer, fx ved at have betalt depositum til en lejlighed, der ikke eksisterer, er der kun én vej frem: Meld sagen til politiet. Det kan du fx gøre online på politi.dkher

Hav følgende dokumenter klar, når du vil anmelde svindel med lejebolig:

  • Dokumentation for al kommunikation med udlejer, fx skærmprint af tekstbeskeder, e-mails eller Facebook-korrespondance.
  • En underskrevet lejekontrakt.
  • Dokumentation for betaling, fx et skærmprint af din kontooverførsel via netbank.
  • Lejeboligens adresse.
  • Dit NemID. Du kan nemlig kun anmelde svindlen ved brug af NemID.

Husk at gemme al ovenstående dokumentation, også efter du har sendt det til politiet. Efter din anmeldelse får du en kvittering i din e-Boks, og så hører du fra politiet, når de har behandlet din sag.