Sådan undersøger du din bolig for radon

Radonmåling: Hvordan kommer du i gang med at måle radon?

Der findes i dag en række firmaer, som har specialiseret sig i at foretage målinger af radonindholdet i boliger.

Det anbefales, at du bestiller din måling gennem et firma, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for målemetoder. Sørg derfor for at vælge et firma, der følger de internationale standarder for metoder og resultater, og som benytter sig af et akkrediteret laboratorium til analyse af selve testen.

Når du har fundet et firma, du har tillid til, bestiller du dine målere. De vil efterfølgende blive sendt til dig med posten. Målefirmaerne vil kunne rådgive dig om, hvor det er bedst at måle samt vurdere hvor mange målere, der er behov for at sætte op.

Når du har modtaget målerne, skal du selv sørge for at sætte dem op. Målingen bør vare 2-3 måneder og skal foretages i vinterhalvåret. Efter endt måling returnerer du dine radonmålere, hvorefter du kort tid efter vil få resultatet.

En måling af radon fx 2-4 steder i huset koster typisk mellem 600-900 kr (pris 2024).

Det er vigtigt, at du bruger dit hjem som du plejer under hele måleperioden. Det betyder, at du fx ikke må begynde at lufte mere ud eller ændre anden adfærd på anden vis, som kan påvirke dit indeklima.

Står dit hjem ubenyttet hen en del af måleperioden, bør måleperioden tilsvarende forlænges. Bliver boligen benyttet i under en fjerdedel af måleperioden, som det fx er tilfældet med en del sommerhuse, er det ikke hensigtsmæssigt at måle.

Man anbefaler ikke at måle i sommerhuse, da de bruges relativt lidt og som oftest i sommerhalvåret, hvor der er meget ventilation i boligen. Benyttes sommerhuset som helårsbolig, er det dog stadig fornuftigt at få foretaget en måling

Hvilke andre metoder er der til at måle radon?

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at du opnår det mest pålidelige og retvisende resultat af din måling med et dosimeter.

Vil du være sikker på, at du anvender en målemetode, som Sundhedstyrelsen anbefaler, bør du få foretaget en langtidsmåling ved hjælp af dosimetre.

Elektronisk radonmåler

Der findes dog også nogle elektroniske målere på markedet, som kan være fristende at ty til, da de kan aflæses løbende og bruges igen og igen i modsætning til et dosimeter, som kun kan anvendes én gang. Disse målere skal bruges med omtanke, da det kan være svært at bestemme årsmiddelværdien ud fra en elektronisk måling, medmindre man har indgående kendskab til, hvordan man skal anvende og aflæse måleren korrekt.

Et argument for at holde sig fra de elektroniske målere til bestemmelse af årsmiddelværdier går bl.a. på, at du kan risikere, at de ikke er kalibreret ordentligt og dermed viser et forkert resultat. Et andet er, at man kan være tilbøjelig til at aflæse værdier undervejs i målingen, hvilket både kan påvirke ens adfærd i forhold til udluftning, men også medvirke til, at man flytter apparatet undervejs, hvilket også kan påvirke måleresultatet.

Elektroniske målere kan dog godt bruges, hvis de er kalibreret, man ikke flytter på dem undervejs, og ligeledes måler i 2-3 måneder. Vær opmærksom på, at det løbende resultat, der vises i displayet ikke bliver forvekslet med årsmiddelværdien, som er den, der er interessant at kende i forhold til en evt. radonsikring.

Hvornår er det bedst at måle radon?

Det er bedst at foretage radonmålingen i fyringssæsonen. Det vil sige i perioden fra oktober til april, hvor temperaturforskellen er størst mellem ude og inde.

Når indetemperaturen er højere end udetemperaturen bliver der skabt et lavere lufttryk inde i boligen i forhold til ude. Det lavere tryk bevirker, at huset kommer til at fungere som en ”støvsuger”, der suger jordluft, indeholdende radon, til sig. Det, kombineret med, at vinterperioden er den tid på året, hvor der luftes mindst ud, gør, at radonindholdet i boliger er størst i vinterhalvåret. På baggrund af målinger foretaget her, beregnes årsmiddelværdien.

Det kan godt lade sig gøre at beregne årsmiddelværdien med udgangspunkt i målinger foretaget i sommerperioden, men disse er behæftet med større usikkerhed.

For at få det bedste resultat af målingen bør målingen finde sted over en periode på 2-3 måneder. Det skyldes, at mængden af radon godt kan variere periodemæssigt. Hertil kan nævnes, at niveauet af radon som tommelfingerregel er højest om morgenen, da luftskiftet, og dermed fortyndingen af indeluft med udeluft, typisk er lavest om natten.

Du kan godt bestille en hurtig måling over 1-2 uger, men den er mindre egnet til at bestemme årsmiddelværdien ud fra og anbefales ikke, hvis du vil have et retvisende billede af radonindholdet i dit hus.

Hvor skal radonmålerne placeres?

Det er ikke ligegyldigt, hvor du placerer radonmålerne. Følg altid den vejledning, der følger med radonmålerne. Særlig vigtigt er det, at de ikke udsættes for luftstrømme, kraftig varme eller elektriske apparater, da det kan påvirke resultatet.

Sådan placerer du dine radonmålere korrekt:

• Placér dem ikke i direkte sollys.
• Sørg for at holde en afstand på 1,5 meter fra luftindtag, yderdøre, vinduer, radiatorer, lamper eller andre varmekilder.
• Sørg for, at der er mindst 0,5 meter til evt. luftudsugning.
• Placér dem ikke på gulvet.
• Sørg for, at der mindst er 0,25 meter fra måler til væggen.

Undgå fejl og upræcis radonmåling

Det er vigtigt, at du følger anbefalingerne herover ift. valg af radonmåler, placering og brug af radonmåler samt tidspunkt for radonmåling.

Følger du ikke anbefalingerne, kan du risikere, at din radonmåling er upræcis - oftest vil tallet være lavere og dermed ikke retvisende for, om du skal forebygge eller sikre din bolig mod radon.

Er der radon i mit hus eller bolig?

Der er en række faktorer som har betydning for, hvorvidt der er risiko for forhøjet radonniveau i boligen, blandt andet: 

• Beliggenheden – om din bolig ligger i et område, hvor jordforholdene gør, at der er meget radon i undergrunden.
• Om dit hus har kælder eller krybekælder eller er opført på terræn.
• Hvornår bygningen er opført.
• Om der er synlige tegn på utætheder i konstruktioner mod jord, hvilket i mange tilfælde kan være svært at vurdere, idet der ofte er en gulvbelægning, som skjuler dem.
• Hvordan du anvender din bolig – eksempelvis om du opholder dig meget i evt. kælder.

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre enfamiliehuse, enfamiliehuse uden kælder eller krybekælder samt i huse, hvor kælderen bliver benyttet til ophold. Men alle boliger kan i princippet have forhøjede radonniveauer.

Siden 1995 har der været indført krav i Bygningsreglementet om radonsikring ved nybyggeri. I 2010 blev disse krav skærpet, så det nu gælder at radonindholdet i nybyggeri maksimalt må være 100 Bq/m3. 
Nyere forskning foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (som nu hedder Build) viser, at kravene har haft en effekt. Det gennemsnitlige radonniveau er: 

• 106 Bq/m3 i boliger opført i perioden 1900 til 1995. 
• 93 Bq/m3 i boliger opført mellem 1996 og 2009.
• 58 Bq/m3 i boliger opført mellem 2010 og 2018.

Er boligen blevet energirenoveret uden, at man har kombineret det med radonsikring, er der en forøget risiko for høje niveauer af radon. Det skyldes af en energirenovering gør boligen mere tæt, og derfor vil radon have sværere ved at komme ud af boligen. 

I Jylland vest for højderyggen har tidligere undersøgelser vist, at sandsynligheden for et forhøjet radonniveau er relativt lav sammenlignet med resten af Danmark. Radon udgør imidlertid et væsentligt større problem på store dele af Bornholm, hvor der er forekomster af granit og moræneler i undergrunden. Granit er kendt for at være kilde til radon.

Hvorvidt du bør få foretaget en radonmåling, er en vurdering, som du både bør tage på baggrund af beliggenheden og beskaffenheden af din bolig.

Hvis dit hus er bygget før 1995 og er beliggende i et af de områder i Danmark, hvor der er meget radon i undergrunden, kan det være en særlig god idé at måle for radon. Især hvis huset har gennemgået en energirenovering, hvor der ikke er taget højde for radonindtrængning, eller hvis der er revner og sprækker eller andre utætheder i gulvet mod jord. 

Hvilke dele af Danmark har mest radon?

Mellem 470.000-650.000 danske husstande har radonniveauer, der overskrider grænseværdien på 100 Bq/m3, viser et estimat fra Build – Aalborg Universitet. Estimatet er baseret på målinger foretaget over hele landet i årene 2015-2020. 

Tidligere undersøgelser pegede ellers på, at kun omkring 280.000 danske husstande havde radonniveauer, der overskred grænseværdien – i disse undersøgelser havde man dog gennemført langt færre målinger.

Nedenstående Danmarkskort viser den procentvise andel boliger med en radonkoncentration på over 100 Bq/m3 fordelt på kommuneniveau. Kortet er bygget på 10.018 målinger foretaget i perioden 2015-2020.