Sådan vælger du de rigtige solceller

Prisen for solceller er afgørende for, om de er en god investering. Men hvad er forskellen på de dyre og billige af slagsen? Læs her, hvordan solceller virker og hvilke, der leverer mest el.

Priserne på solceller varierer en del afhængig af teknologien, der er anvendt i panelerne.

Priserne på solceller varierer en del og er afhængig af teknologien, der er anvendt i panelerne. Fælles for de forskellige typer er, at de generelt leverer mere strøm end producenterne lover, viser en test foretaget af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Bigstockphoto

Hvilke typer solceller findes der?

De solceller, som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium, dvs. monokrystallinske eller polykrystallinske celler. Desuden findes der ikke-krystallinske (amorfe) solceller og amorfe tyndfilmssolceller, som er baseret på pulveriseret silicium. De senere år er der kommet nye typer på markedet, der ikke er baseret på silicium.

I dag er 80 procent af markedets solceller baseret på krystallinsk silicium celleteknologi. Effektiviteten af disse er typisk 13-16 procent, men der findes også solceller med en effektivitet op til 20-23 procent.

Monokrystallinske solceller

Denne type solcelle er typisk karakteriseret ved at det har en sort eller grå overflade, som er ensartet og lige fordelt på panelet.

En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. De kan være runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. Oftest bliver cellerne opdelt i kvadrater med mindre afstand for at få en højere effekt og dermed større virkningsgrad.

Denne solcelleteknologi, er sammensat af celler som monteres på et gitter af metal og fungere som et kontaktnet. Herefter monteres cellerne mellem 2 lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Ofte er cellerne monteren på en hvid baggrund, der reflektere det lys der trænger igennem cellerne, således at cellerne kan holdes afkøles. Ved højere temperatur falder virkningsgraden nemlig og dermed effekten af solcellerne.

I dag kan man få monokrystallinske solceller med bypass dioder, hvilket sikrer optimal produktion selvom der er skyggepåvirkninger, fugleklatter eller andet der spærrer for solens stråler. Monokrystallinske solceller er den solcelleteknologi med den højeste virkningsgrad, men dermed også den dyreste.

Leverandører lover i dag en paneleffektivitet på 17 procent, en ydelsesgaranti på minimum 90 procent efter 10 år og 80 procent efter 25 år. Dertil forventes det at panelet har en levetid på mellem 30-40 år.

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, og de er ofte i blå nuancer og firkantede. De bliver dannet ved afstøbning i en form. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en "levende" overflade.

Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske, men den tættere pakningen i modulet er ofte tættere, så det opvejer cellerens lavere virkningsgrad. Paneleffektiviteten er på ca.13-19 procent og den typiske levetid for denne type solcelleteknologi er 40-50 år.

Netinverteren, som omdanner strømmen til 230V, må forventes at have en levetid på 10-20 år, afhængig af mærke og kvalitet.

Tyndfilmssolceller samt amorfe og ikke-krystallinske typer

Tyndfilmssolceller kaldes også i nogle sammenhænge for 2. generations solceller og er ved at vinde frem på markedet. Vi kender teknologien fra lommeregnere, hvor de er karakteriseret ved at have en homogen og mørk overflade. Nogle leverandører påstår at tyndfilmssolceller fungere bedre i gråvejr end de krystallinske, hvilket er en fordel på vores breddegrader hvor det ofte er skyet vejr.

De først udviklede tyndfilmssolceller var baseret på amorft silicium (a-Si), og senest er der kommet solceller af bl.a. kobber-indium-selen (CIS) og cadmium-tellurid (CdTe). De har et lavt materiale- og energiforbrug i fremstillingen. Siden 2005 er deres markedsandel blevet mere end fordoblet.

Amorfe siliciumceller hører til familien af tyndfilmssolceller. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, som oftest er glas. Materialeforbruget er lavt, og det giver en betragtelig energibesparelse ved fremstillingen sammenlignet med krystallinsk silicium.

Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Effektiviteten er imidlertid en del lavere, omtrent 13-16 procent mod de 20-23 procent, som det er tilfældet med krystallinske solceller. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

Man kan også få solcellemoduler af metalfolie og kunststof, som i modsætning til glasmoduler kan bøjes uden at tage skade. Farven er rødligbrun til sort.

En anden type er CIS-tyndfilmssolceller (Cu = kobber, I = indium, S = selen), som er en siliciumfri teknologi. Farven er sort, og deres effektivitet kan sammenlignes med krystallinske celler. Typen er meget velegnede til net tilsluttede anlæg.

Integrerede solceller

Integrerede solceller kan anvendes i husets facader og tag, hvilket betyder, at solcellerne, udover at producere energi, også fungerer som klimaskærm.

På tage kan integrerede solceller ligge 100 procent plant og sikrer derved, at tagets linjer fastholdes selv i de områder, hvor solcellepanelerne er monteret.

Til eksempelvis tage af naturskifer, kan solcellens underlag tilpasses, så den passer til skiferens mørke farve og dermed bevares det arkitektoniske præg, taget har. Dertil kan solcellerne monteres med særlige beslag, der muliggøre samme hældning og en ensformig flade. På facader kan solceller også integreres som en del af klimaskærmen, så de flugter plant.

LÆS OGSÅ: Solceller

Prisen på solceller og tolerance outputtet er to af de ting, du skal kigge på, når du køber solcelleanlæg.

Kig på "tolerance output" på databladet når du køber solceller, hvis det er plus så må det afvige positivt, men hvis det er minus må det afvige negativt. Foto: Bigstockphoto

Hvilke solceller er bedst?

Der er klart nogle mærker solceller, som leverer mere strøm end andre. Generelt er billedet, at de solcelleanlæg, der findes på markedet leverer den mængde strøm, producenten har angivet.

Nogle producerer endda mere strøm end lovet, viser en test foretaget af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, som har testet 19 solcellepanelers produktion af el fra november 2012 til oktober 2013.

Når du skal vælge solcelleanlæg er det værd at nærstudere det såkaldte ”tolerance output” på databladet. Det angiver, hvor meget panelerne må afvige fra den maksimale ydeevne (målt i Wattpeak, Wp). Intervallet varierer fra producent til producent.

Er tolerancen i plus, må anlægget afvige til den positive side og er det i minus, må det afvige til den negative side.

Antallet af dioder i solcellepanelet har en stor betydning, hvis anlægget er monteret et sted, hvor det kan risikere at blive ramt af skygge. Jo flere dioder, der er, jo mindre følsomt er det over for skygge

Hvor finder du en godkendt installatør?

En godkendt installatør kan du finde gennem Energistyrelsens hjemmeside, der har en liste over installatører, der er certificerede i at installere vedvarende energianlæg, VE-certificerede installatører.
For at komme på listen, skal virksomheden bl.a. have et kvalitetsstyringssystem, der er godkendt af en såkaldt kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder, og virksomhedens personale skal leve op til nærmere beskrevne uddannelseskrav, der også gør dem i stand til at vælge de rigtige produkter.

Vælg en erfaren installatør

Da du helst skal kunne regne med service fra installatøren i hele solcelleanlæggets levetid, kan det være en god idé at finde en installatør, der virker solid og driftssikker.Undersøg hvor lang tid den pågældende installatørvirksomhed har eksisteret, og hør evt. Landsforeningen af Solcelleejere, om de har erfaringer med virksomheden.

Vigtigt med ventilation

Hvis du vælger selv installerer dit solcelleanlæg, skal du være opmærksom på, at anlægget skal ventileres.
Sidder anlægget ude på taget, vil der være en vis ventilation, hvor du skal sørge for, at pladerne sidder et lille stykke over tagbelægningen, så der kan komme luft ind under dem. Men bygger du anlægget ind i taget, kan du opleve en forringelse af produktionen på 5-6 procent. Derfor bør solcellerne ikke sættes op lige op ad tagbelægningen. Samtidig bør du selvfølgelig sikre, at anlægget ikke rammes af skygge.

Husk rengøring

Når du køber et solcelleanlæg bør du påregne rengøring engang imellem.Regnen vil i mange tilfælde kunne klare rengøringen af pollen og fugleklatter, hvis de sidder på et skråt tag, men bor du i et meget trafikeret område tæt ved en befærdet vej eller jernbane, kan du ikke slippe for rengøring, fordi der kan lægge sig en film af gummi- og bremsestøv på det.Også hvis du bor i nærheden af havet, kan saltpartikler aflejre sig på solcellerne og nedsætte ydeevnen.Du kan tjekke ydeevnen på inverteren inde i huset, mens solen skinner. Er produktionen faldet, kan det være du skal have en kikkert frem og tjekke solcellepanelerne om det er tid til rengøring.Husk i øvrigt at passe på med at pøse iskoldt vand på det, hvis det varmt om sommeren, da det kan give spændinger og i værste fald revner i anlægget.Sne vil i praksis ikke skabe de store problemer. Kun hvis det er store anlæg på flade tage, vil der måske kunne samle sig driver bag panelerne. Derudover kan anlægget selvfølgelig ikke producere, mens der er sne på, men det vil sandsynligvis alligevel have en ret begrænset produktion om vinteren.

Hvor stort skal dit solcelleanlæg være?

Du bør nøje overveje størrelsen på dit solcelleanlæg. Her er det vigtigt at sikre sig, at taget i det hele taget kan bære vægten af solcelleanlægget. Ligeledes bør du undersøge, om anlægget kræver byggetilladelse, og om der er særlige regler i din lokalplan, som kan være til hinder for opførelsen.
Det er vigtigt, at anlægget ikke bliver for stort, så du ender med at eksportere størstedelen af den strøm, du producerer. Det kan resultere i en meget lang tilbagebetalingstid på anlægget.
På den anden side kan mindre anlæg ende med at blive dyrere for dig pr. producerede kWh, så det måske vil kunne betale sig med en vis overkapacitet.
En uddannet installatør vil kunne beregne og rådgive dig om dit behov.

Kan det betale sig at betale ekstra for effektivitet?

Det er svært at sige, om det kan betale sig at betale ekstra for effektivitet, da du både skal vurdere din investering i solceller ud fra et miljømæssigt, et æstetisk, et praktisk og et økonomisk syn.

I overvejende grad er det vigtigst, at solcelleanlægget er dimensioneret, så det passer til husstandens behov. Med de nye afregningsordninger for solceller, hvor afregningen sker inden for samme produktionstime eller ved hjælp af en øjebliksafregning, kan det bedst svare sig at bruge så meget af den producerede strøm som muligt, når den produceres, så du videst muligt undgår at skulle sælge overskudsproduktion til el-nettet til en lavere pris end du tilsvarende betaler for at trække strøm fra el-nettet, når solen ikke skinner.

Det gælder altså om ikke at overdimensionere solcelleanlægget eller muligvis tænke i en hybridløsning, hvor solcelleanlægget ikke er tilsluttet el-nettet, og hvor overskudsproduktionen oplagres i batterier til senere brug.

Afgørende for, om det er interessant for dig at betale ekstra for mere effektive solceller er nærmere æstetik og størrelsen på det areal, du har til rådighed til solcellerne.

Resultaterne fra test af solceller i 2013
Tolerance Vægt i kg Effektivitet i % Størrelse m2 Årsproduktion i test, kWh Land
Sunpower -- 333W Mono =/+5% 18,6 20,40% 1,63 358,94 USA
Panasonic -- 250W Mono -50 17 18,00% 1,39 278,96 Japan
Bosch -- 245W Mono -0/+4.99W 21 14,90% 1,64 270,22 Tyskland
Yingli Solar -- 245W poly 0 19,1 15,00% 1,63 269,85 Kina
Sharp -- 245W Poly 0 19 14,90% 1,64 269,59 Storbritannien
Samsung -- 247W Mono ±3W 18,6 15,40% 1,6 269,32 Sydkorea
Trinasolar -- 245W poly 0 19,5 15,00% 1,64 268,73 Kina
JA Solar -- 245W poly ±3% 19,5 14,90% 1,64 268,27 Kina
Yingli Solar -- 260W Mono -0/+5W 19,5 15,90% 1,63 267,39 Kina
Hyundai -- 245W Mono 0 19 14,20% 1,62 266,22 Sydkorea
Solon -- 240W Poly ±4% 22,7 14,00% 1,64 263,16 Tyskland
Ningbo Qixin -- 250W Mono 0 19,5 14,90% 1,69 258,97 Kina
Rec -- 240W Poly 0 18 14,50% 1,65 258,66 Norge
Schott Solar -- 240W Poly 0 18,8 14,70% 1,67 258,6 Tyskland
Suntech -- 245W poly 0 18,2 15,60% 1,63 257,39 Kina
Moser Baer -- 230W Poly ±3% 18,7 14,00% 1,65 250,25 Indien
Innotech Solar -- 230W Poly ±5% 22 14,50% 1,6 249,12 Sverige
Kyocera -- 215W Multi -60 18 14,40% 1,49 233,15 Japan
Solar World -- 150W Mono ±3% 13 13,30% 1,14 167,2 Tyskland

Panelerne er testet i en optimal, sydvendt placering med 39 graders hældning. I resultaterne er der også taget højde for det tab på 3,5–5 %, som opstår i ledningsnettet og inverteren. Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Se hvordan solcellernes produktion af el fordeler sig over året

Solceller producerer mest i sommermånederne, hvor der er flest solskinstimer. Prisen på solcelleanlægget skal sammenholdes med udbyttet af strøm.

Solceller producerer mest i sommermånederne og mindre om vinteren, hvor der er færre solskinstimer. Kilde: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab