Sådan vedligeholder du din kloak

Mere regn i fremtiden betyder øget risiko for oversvømmelser på din matrikel samt flere kommunale krav til håndtering af spildevand. Læs her, hvordan du får styr på din kloak.

Kloakrist kloak rør

Kloak dækker over det system af rør og brønde, der er under jorden. Foto: Scott Rothstein

Kloakken er for mange husejere nok ikke den del af husets installationer, der får mest opmærksomhed. Men der er mange gode grunde til jævnligt at tjekke kloakken for skader og samtidig rense den. Vedligeholder du ikke din kloak, kan du risikere vandskade.

Kloakrør og -brønde

En kloak er kort fortalt de rør og brønde under og omkring boligen, der leder spildevand fra dit køkken og badeværelse - og i mange boliger også regnvand - væk fra din matrikel og ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget.

Kloakrørene er forbundet til toilettet og afløbet fra køkkenvasken, håndvasken og badet i den ene ende og en brønd i den anden.

Kloakrørene kan være lavet af beton, glaseret ler eller af de hårde plastmaterialer polyvinylchlorid PVC eller polypropylen (PP). Du kan kende kloakrør i PVC eller PP på, at de har farven orange.

I dag laves alle nye kloakrør af hårdt plast, mens ældre kloakrør ofte er i beton. Betonrør har en forventet levetid på ca. 50 år, hvorefter de kan begynde at smuldre. Dog kan de sagtens holde endnu længere.

Et kloakrør i plast eller i glaseret ler eller beton kan have en levetid på 100 år, hvis der bliver passet godt på dem.

Hvordan vedligeholder du kloakrørene?

Du har pligt til at vedligeholde kloakrørene på din grund, og du vedligeholder dem bedst ved at få dem spulet igennem engang imellem. Opgaven skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Rørene kan stoppe til af mange årsager, fx på grund rødder, der vokser ind i afløbet eller af genstande og/eller skidt, der uretmæssigt er endt i kloakken. Er det helt galt med kloakrørene, eller er de for gamle, må du i nogle tilfælde få en kloakmester til at udskifte de gamle rør med nogle nye.

Har du en tillægsforsikring til din husforsikring kan du evt. få betalt udskiftningen eller reparationen af kloakrør hos dit forsikringsselskab.

Skal du have renoveret rørene, kan der i nogle tilfælde benyttes såkaldt strømpeforing, hvor man presser en ”sok” af glasfiber igennem kloakrøret, som så stivner og bliver helt glat på indersiden. Det kan typisk gøres, hvis problemet ligger inde under huset, hvor det er svært at komme til, eller rørene ligger meget langt nede.

Reparationer, udbygninger m.m. af kloaksystemet skal altid laves af en autoriseret kloakmester. Arbejde med afløb og rør over terræn samt inde i boligen er derimod autoriseret VVS-arbejde. Du må dog gerne selv rense brøndene.

LÆS OGSÅ: Højvandslukke

Sådan passer du på din kloak

  • Sørg for at rense gulvafløb indvendigt med jævne mellemrum. Især i badeværelset kan der samle sig hår og sæberester, som skaber risiko for forstoppelse.
  • Smid aldrig større genstande såsom hygiejnebind, bleer og kattegrus i toilettet.
  • Hæld aldrig stegefedt i afløbet, da det kan sætte sig på rørene og på den måde skabe forstoppelse.
  • Hæld aldrig maling, terpentin, olie og andre miljøskadelige stoffer i kloakken. Ud over, at det skader miljøet, kan det også medføre korrosion i rørene og skade rensningsanlægget.
  • Sørg for at tømme alle brønde udvendigt for visne blade, sand og lign. mindst én gang om året.
  • Sørg for at få en autoriseret kloakmester til spule alle rør engang imellem (gerne 1 gang om året).
  • Kontakt med det samme din kloakmester, hvis du oplever, at kloakken er tilstoppet og du ikke selv kan løse problemet ved at rense dine brønde.

Hvilke funktioner har de forskellige kloakbrønde?

Brøndene kan også være lavet af både PVC, PP og beton, og deres funktion kan være at give adgang til kloaksystemet for at reparere eller rense det. Brønde med sand- eller slamfang bruges også til at frasortere sand, grus, og jord m.v., så kloakrørenes nedstrøm ikke stopper til. Typisk er det gennem samlebrønden, man kommer ned og laver fx tv-inspektion.

En brønd har typisk et synligt dæksel oppe i terræn, og der kan være flere forskellige typer brønde på din matrikel.

Samlebrønd

orange kloakrør af plast monteres

I dag er fremstilles alle kloakrør af plastmaterialerne PVC eller PP. Arkivfoto.

Som navnet siger, er formålet med en samlebrønd at samle alle de forskellige kloakledninger på grunden i ét rør, som går videre ud til skelbrønden (undtagen hvis din kloak er separeret så regnvand og det sorte spildevand løber væk via to forskellige rørsystemer). I nogle tilfælde er skelbrønden og samlebrønden den samme. Ligeledes kan nedgangsbrønden og samlebrønden også være den samme.

Nedgangsbrønd (hovedbrønd)

Nedgangsbrønden er en rense- og inspektionsbrønd, der er dimensioneret således, at man kan komme ned og spule en kloakledning eller lave en tv-inspektion. Nedgangsbrønden kendes på, at den ifølge arbejdstilsynets regler på private grunde for en- og tofamiliehuse skal udføres med en diameter på minimum 1 meter, så der er plads til at komme ned og arbejde. I bunden af brønden er der fordybninger, hvor kloakvandet løber.

Nedløbsbrønd (tagbrønd, sandfangsbrønd)

En nedløbsbrønd er en lille brønd med et sandfang og en vandlås, der har til formål at sørge for at sand, blade og andre urenheder opsamles, så det ikke ender videre i kloakken. Nedløbsbrønde kan fx sættes under et tagnedløb, hvor det opsamler vandet fra husets tagrender, eller i forbindelse med et dræn.

Nedløbsbrønden har et overløb og fungerer ved, at tagvandet og/eller drænvandet løber ned i den, så sand- og jordpartikler i vandet falder til bunden i brønden, hvorefter det grovrensede vand løber videre i kloaksystemet. Nedløbsbrønden går også under betegnelserne tagbrønd og sandfangsbrønd.

Ifølge afløbsnormen skal der installeres et sandfang i forbindelse med drænet, uanset om vandet selv løber fra drænet, eller om det skal pumpes væk. I så fald skal sandfanget sidde inden pumpen. Det er vigtigt, at du selv renser nedløbsbrønden minimum 2 gange om året, så den ikke stopper til og der føres partikler videre ud i kloaksystemet eller i pumpen.

Pumpebrønd

Langt fra alle ejendomme har en pumpebrønd. En pumpebrønd er en brønd med en pumpe i, der hjælper med at pumpe vand væk fra dybtliggende rør, hvor det ikke selv kan løbe fra. Det kan fx være, hvis du er nødt til at få lagt drænrør under det niveau, kloakrørene ligger i, så drænvandet skal pumpe op i kloakrørene.

Pumpen skal vedligeholdes, så der skal være fri adgang til den. Vær opmærksom på at du med pumpen får endnu et elektrisk apparat i din bolig, som bruger energi og vil koste på elregningen og i vedligeholdelsesbudgettet.

Skelbrønd

Skelbrønden markerer overgangen fra den del af kloakken på din matrikel, som du har ansvaret for og til den del, kommunen har ansvaret for. Som regel er det dig, der har vedligeholdelsespligten på skelbrønden, også selvom den står lige uden for dit skel. Nogle kommuner påtager sig dog vedligeholdelsen af skelbrønde placeret uden for skel.

Dræn

Omfangsdræn hører ikke til listen af husets brønde, men er dog værd at nævne, da det udgør en del af kloakeringen på egen grund. Omfangsdrænet består af rør, der lægges omkring bygninger, hvor der er problemer med fugt i kældervæggene, eller hvis du har brug for at lede vand væk fra grunden omkring dit hus. Der findes også en variation kaldet stikdræn, som lægges inde under huset, typisk hvis du har en kælder med en bærende væg, som er fugtig. Stikdrænet etableres i det kapillarbrydende lag, hvor vandet herfra via stikdrænet kan ledes til et omfangsdræn Dræn skal ikke spules igennem på samme måde som andre kloakrør, da drænrørene er perforerede.

Hvordan vedligeholder du brøndene?

Om efteråret kan visne blade stoppe nedløbsbrønde. Ligesom du bør rense dine tagrender, bør du derfor også tjekke og evt. rense dine brønde minimum én gang om året, hvilket alt for mange boligejere glemmer. Du bør også tjekke dem en ekstra gang, når der bliver varslet skybrud, da brøndene skal kunne håndtere de ekstra store mængder vand.

Er brøndene ikke renset, kan der stå unødigt meget vand i brøndene, og så risikerer du, at de frostsprænger om vinteren.

Derudover kan tilstoppede nedløbsbrønde løbe over, og hvis de står tæt på husets fundament, skaber det risiko for fugtskader i bygninger med kælder.

De øvrige brønde skal tjekkes for revner eller huller. Er der revner eller huller bør du kontakte en kloakmester til at gennemgå brøndene. Husk, at du måske kan være dækket for skader på din husforsikring.

Du kan også få foretaget en TV-inspektion af dine brønde, hvor et kamera føres ned i kloakken. En TV-inspektion er dog typisk kun nødvendig at få foretaget, når du ved, der er et reelt problem.

Hvad gør du, hvis du ser rotter?

Rottegener kan skyldes fejl og skader på afløbssystemet, eksempelvis hvis rørene ikke er tilpasset ordentligt.
Der er ingen krav om, at du skal installere rottespærrer i din kloak, men hvis du ser rotter eller har mistanke om at der er rotter, er du forpligtet til at anmelde det til kommunen. Kommunen er så forpligtet til at sende en autoriseret rottebekæmper ud og se på det.

Hvordan beskytter du dig mod skybrud?

Vi får flere skybrud og det sætter også pres på kloakkerne. Så meget at spildevandet i kloakken kan blive presset ind i din bolig. Derfor kan det være en god idé at beskytte sig med et højvandslukke, der er en anordning, der lukker af for vandet, så det bliver i røret og ikke kommer videre op i afløbet og ind i huset.

Da et højvandslukke lukker for afløbet, skal du være meget varsom med at bruge toilet, bad, vaskemaskiner og håndvaske når vandet presser på under et skybrud, idet det kan give oversvømmelse i huset af husets eget spildevand. Højvandslukker er dog forsynet med en alarm, der fortæller husets beboere om, hvornår afløbet er blokeret.

Sørg for at være på forkant. Har din nabo prøvet oversvømmelse, kommer turen sikkert også snart til dig, hvis du ikke gør noget.

Højvandslukke bør kun bruges på spildevand.

Du kan ikke montere et højvandslukke på dræn og regnvandskloakker. Her er det et pumpeanlæg, der skal til. Højvandslukke kan monteres som en del af gulvafløbet eller en del af kloakrøret – kloakmesteren kan vejlede dig om, hvad der er smartest i dit tilfælde.

Der findes forskellige typer af højvandsløsninger. Nogle kan benyttes til fækalieholdigt vand, og er et type 3 højvandslukke. Andre højvandslukker kan benyttes på kloakker uden toiletter. Det er type 2 højvandslukke. Alt efter, hvad det kræver af udgravningsarbejde og opbrækning af gulvet, kan etableringen af en højvandslukke koste dig 15.000-50.000 kr. (2018 pris inkl. moms).

Hvilke krav stilles til fremtidens kloakker?

Hvis der ikke allerede er et krav om det i dit boligområde i dag, vil det sandsynligvis komme i løbet af en årrække: Dit kloaksystem skal kunne håndtere regnvand og spildevand i to forskellige systemer. Det er det, der kaldes kloakseparering.

I takt med at der kommer større og større regnmængder, øges presset nemlig på det fælles kloaksystem samt vandrensningsanlæggene, og det kræver, at regnvand og spildevand kan adskilles, da regnvand kræver langt mindre rensning.

Det er en dyr og tidskrævende opgave for kommunerne at lave separate spildvandssystemer, så der kommer til at gå en lang årrække, inden alle kommuner vil have et nyt system klar. Nogle kommuner kræver imidlertid allerede nu et separeret spildevand til nybyggede boliger for at undgå, at boligejeren skal separere senere - også selvom det kommunale kloaksystem ude på vejen ikke er opdelt endnu.

I andre kommuner er det et krav, at man ved nybyggeri holder vandet på sin egen grund, fx ved faskine (nedsivningsanlæg) eller opsamling af regnvand i et regnvandsanlæg.

Hvordan aflaster du din kloak?

Der er flere måder, du kan aflaste din kloak på.

Aflastning af kloakken kan sagtens være en god idé selvom din kommune imidlertid ikke stiller specifikke krav til kloakseparering eller håndtering af regnvand på egen grund.

Det kan gøres helt simpelt ved at lede vandet ud på græsplænen. Dette kræver naturligvis, at der er korrekt fald væk fra huset; at vandet kan føres de første meter i en rende og at plænen kan optage vandet. Derudover er der forskellige anlæg, som kan hjælpe.

Nedsivningsanlæg/faskine

Du kan fx installere et nedsivningsanlæg også kaldet faskine. Det kræver tilladelse fra kommunen, fordi faskinen ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Ligeledes er der regler for, hvor tæt du må placere en faskine på bygninger og skel. Desuden kan der være krav til hvilken type tagbeklædning, tagrender eller tagnedløb du har på dit hus. En faskine egner sig ikke til alle typer jord og kræver ligeledes en korrekt dimensionering, før den kan klare mængden af nedbør. Tal derfor med din kommune og søg evt. anden rådgivning, inden du anlægger en faskine.

Regnvandsanlæg

Regnvandsanlægget samler vandet fra dit tag og leder det ned i en stor tank, hvorefter du kan bruge regnvandet til fx toiletskyl, tøjvask og havevanding. Et regnvandsanlæg vil typisk kunne dække 40-50 procent af husstandens vandforbrug og koster i omegnen af 40.000-50.000 kroner (2018 pris inkl. moms).

Skal du genbruge dit regnvand stilles der, ligesom ved faskiner, krav til, hvilken type tagbeklædning, tagrender eller tagnedløb du har på dit hus. Desuden er der en lang række krav til, hvilke rør mv. du må bruge.

Du må ikke selv installere et regnvandsanlæg, men skal have en autoriseret VVS-installatør til at gøre det. Sørg for at melde anlægget til vandforsyningen samt kommunen.

Er der tale om nybyggeri skal du have tilladelse hos kommunen, inden du må installere det.

Det er i det hele taget en god idé at søge rådgivning, inden du installerer et regnvandsanlæg.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab