Hvad er grundskyld?

Grundskyld er en skat, som du betaler af grundens værdi. Grundskyld er også kendt under navne som ejendomsskat og grundskat. Grundskyld betales som en promille af grundens værdi. 

Grundskyldspromillen er i princippet fastlagt af kommunen og udgør maksimalt 34, hvilket svarer til 3,4 procent. Laveste grundskyldspromille er i Gentofte Kommune, hvor den ligger på 16 eller 1,6 procent.

Hvad betyder indefrysning af grundskyld?

I forbindelse med vedtagelsen af Boligskattereformen i 2017, blev det politisk besluttet at indføre en midlertidig ordning, hvor evt. stigninger i grundskylden i forhold til 2017 bliver indefrosset i ejendommen i perioden 2018–2020. 

I efteråret 2019 blev boligskattereformen udskudt med tre år, hvilket tilsvarende forlænger perioden med en tvungen indefrysning med tre år til ultimo 2023.

Indefrysningen betyder i praksis, at kommunen rente- og gebyrfrit låner dig penge til at betale for en evt. stigning i ejendomsskatten.

Siden skattestoppet i 2001 er der lagt begrænsninger på stigninger i grundskylden, da grundens vurdering højst kan stige med 5–7 procent årligt. Det er denne stigning, som bliver indefrosset som gæld i boligen.

Udgør den årlige stigning i ejendomsskatten mindre end 200 kr., bliver beløbet ikke indefrosset, men forfalder til betaling som en del af den samlede ejendomsskat.

Er der penge at spare på indefrysnings-ordningen?

Da staten ikke forlanger rente på det indfrosne beløb, vil boligejerne teoretisk set opnå en lille gevinst, hvis de har gæld i forvejen og bruger besparelsen fra indefrysningen på at betale ekstraordinært af på sin gæld.

Har du gennemsnitligt indefrosset 4.000 kr. over en seks år lang periode, kan du afdrage 4.000 kr. ekstraordinært på dit banklån og dermed spare renteudgiften på 4.000 kr. Ligger renten på eksempelvis 5 procent., ligger der en årlig besparelse på et par hundrede kroner før skat.

I praksis er beløbene så små for langt de fleste boligejere, at det næppe kan betale sig at indfri anden gæld. Langt de fleste boligejere vil derfor ikke opnå nogen besparelse på ordningen.

Kan jeg fravælge indefrysning af ejendomsskatten?

Nej. Der er tale om en obligatorisk ordning, som er etableret for at få en smidig og effektiv forvaltning af ejendomsskatterne i overgangsperioden fra 2018 til ultimo 2023. I overgangsperioden frem til og med 2023 skal der ikke betales rente af det indefrosne beløb.

Fra og med 2024 kan du vælge at betale det skyldige beløb til kommunen. Hvis du lader gælden stå i ejendommen, løber der renter på. Ved et uændret renteniveau vil renten ligge på omkring 1,0 procent.  

I 2024 træder boligskattereformen i kraft, men det er frivilligt at lade stigninger i ejendomsskatten indefryse i ejendommen. 

Som udgangspunkt er alle boliger til privat beboelse omfattet af indefrysningsordningen. Det gælder altså både fritidshuse, ejerlejligheder og en- og flerfamiliehuse.

Hvis en del af boligen bliver benyttet til erhverv, vil denne del ikke være omfattet af ordningen.

Hvor meget kommer jeg til at skylde kommunen?

Størrelsen af den opsamlede gæld til kommunen afhænger af, hvor meget du aktuelt betaler i grundskyld. 

Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at du primo 2024 skylder kommunen treidve gange så meget som stigningen på grundskylden udgjorde i 2018. Hvis stigningen i grundskyld eksempelvis udgjorde 350 kr. i 2018. vil du primo 2024 skylde ca. 10.000 kr. til kommunen.

For at tommelfingerreglen er gældende, er det en forudsætning, at den såkaldte grundskatteloftværdi i perioden endnu ikke er kravlet op over grundværdien.

Hvordan kan jeg se min gæld til kommunen?

I begyndelsen af året vil boligejerne modtage en opgørelse over det indefrosne beløb og summen af de indefrosne beløb.

Omkring januar 2019 vil du eksempelvis have modtaget en opgørelse, ”Årsopgørelse af lån til betaling af stigninger i grundskylden”, som angiver din gæld til kommunen ultimo 2018.

På samme vis vil du omkring januar 2020 modtage en årsopgørelse, der viser summen af indefrosne beløb ultimo 2019.

Hvor store forskelle er der på landsplan?

Boligejere i de dyre områder som København, Frederiksberg og Aarhus har de højeste grundskatter og vil derfor også opsamle mest gæld. Princippet er, at jo dyrere boligen er, jo mere gæld vil der blive indefrosset i boligen.

Eksempelvis vil en typisk familiebolig i København opsamle en gæld på 60.000 til 70.000 kr. mens slutgælden i to boliger i henholdsvis Vejle og Svendborg næppe kravler ret meget over 10.000 kr.  

For langt de fleste boligejere vil der være tale om meget begrænsede beløb, der bliver indefrosset det første år, og gælden ved ophør af ordningen ultimo 2023 vil derfor også være af begrænset størrelse.

Hvornår skal gælden betales tilbage?

Den indefrosne ejendomsskat skal betales tilbage ved et salg af huset, ejerlejligheden eller sommerhuset. I den situation vil sælger automatisk modtage en opkrævning fra kommunen. Hvis der er tale om, at en ægtefælle overtager ejendommen, vil ægtefællen også overtage lånet.

Hvordan adskiller den midlertidige ordning sig fra pensionistordningen?

Har du eller din ægtefælle nået folkepensionsalderen, eller modtager en af jer efterløn, social pension eller delpension, har du/I mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskatten i jeres helårsbolig eller sommerhus, dvs. "indefryse ejendomsskatten".

Den ordning adskiller sig fra den midlertidige ordning ved kun at være gældende for pensionister og ved at omfatte indefrysning af HELE ejendomsskatten. Dertil kommer, at pensionist-ordningen koster en rente på 0,88 procent i 2019, mens der ikke betales rente i den midlertidige ordning.