Seniorbofællessskabet Lyngvang huser 27 beboere, som passer på hinanden og hygger sig med fælles aktiviteter. Foto: Lisbeth Holten
De lave huse i røde mursten står sammen i en tæt klynge omkring meget velfriserede og saftiggrønne græsplæner. I midten står et fælleshus med store glaspartier med udkig til det hele.
Velkommen til seniorbofællesskabet Lyngvang, som blev etableret i Lyngby i 2006. Videncentret Bolius besøgte stedet i 2016.
Fakta om seniorbofællesskabet Lyngvang
- Seniorbofællesskabet Lyngvang består af 20 boliger.
- 8 boliger på 68 m2, 5 boliger på 90 m2 og 7 boliger på 110 m2.
- Alle er andelsboliger og koster ca. 1,2-1,9 millioner kr. Huslejen er fra 5.000-8.000 kr. alt efter størrelse ekskl. el, vand og varme.
- Seniorbofællesskabet er både for enlige og ægtepar. Indflytningskravet er, at man skal være 50+ ogikke have hjemmeboende børn.
Se mere på lyngvang.dk
Sådan kom seniorbofællesskabet Lyngvang i gang
Winnie Bach Andersen, som var med til at starte seniorbofællesskabet, byder på kaffe i fælleshuset.
- Jeg boede i et halvt dobbelthus og kunne ikke se mig selv blive gammel der. Mine forældre blev meget afhængige af mig på deres gamle dage, og jeg havde ikke lyst til, at mine børn skulle gå igennem det samme med mig. Jeg havde hørt om oldekoller i radioen, og så gik jeg i gang med at lede efter et sted, hvor der var plads til både fællesskab og privatliv, fortæller hun.
Via en annonce i avisen fandt hun sammen med en gruppe andre seniorer, der havde samme idé. Efter en række møder fik de dannet en forening og søgte 11 kommuner om jord. Og endelig lykkedes det dem at få byggetilladelse i Lyngby, hvor de fandt en entreprenør og satte gang i byggeriet af 20 seniorandelsboliger.
Tryghed i ikke at være alene
Winnie Bach Andersen er nu 70 år og stadig glad for, at hun bestemte sig for at finde en flok at blive gammel sammen med. Aase Christiansen på 77 år har det på samme måde. Hun og hendes mand var også med til at starte Lyngvang op, og de har aldrig fortrudt.
- Vi havde et stort hus og en stor have, og jeg begyndte at få gigt. Derfor havde vi lyst til at finde et fællesskab, og at få det, mens vi stadig havde overskud til at flytte. I vores alder ved man heller aldrig, hvor længe man er to, og så er det trygt at vide, at man ikke står helt alene, hvis den ene falder bort, forklarer hun.
Winnie og Aase var begge med til at starte bofællesskabet. Foto: Lisbeth Holten
Udvalg tager sig af alt det praktiske i seniorbofællesskabet
I Lyngvang er idéen netop, at man ikke skal være alene. Det betyder ikke, at man ikke har privatliv. Men fællesskabet er altid lige uden for døren, hvis man har brug for det.
Der er fællesmøder og fællesspisning en gang om måneden. Og så er der de mere tilfældige kaffemøder udenfor i godt vejr, filmaftener, museumsture, yogatimer, og hvad der ellers er stemning for.
Forskellige udvalg tager sig af alle de praktiske ting. Fx et vedligeholdelsesudvalg, der hyrer håndværkere og passer på bygningerne. Et haveudvalg styrer vedligeholdet af fællesarealerne. Og et ventelisteudvalg finder nye beboere, når en bolig bliver ledig.
Plads til forskellighed i seniorbofællesskabet Lyngvang
Hvor meget man holder sig inde i sin egen bolig, og hvor meget man åbner døren for fællesskabet, bestemmer man selv.
- Vi er jo 27 vidt forskellige beboere, og nogle er meget sociale, og andre er mindre sociale. Vi forventer, at man er en del af fællesskabet, men omvendt presser vi heller ikke på. Så det er meget op til en selv, forklarer Winnie Bach Andersen.
- Men vi passer generelt lidt på hinanden. Hvis man er syg, holder de nærmeste naboer lige lidt ekstra øje og hjælper måske med nogle indkøb, forklarer Aase Christiansen.
Mails holder styr på det hele i seniorbofællesskabet
Fordi beboerne i Lyngvang er så forskellige, er det også forskellige ting, de byder ind med. En er skarp til IT, en anden har hænderne skruet rigtig på, og en tredje har grønne fingre – på den måde supplerer de hinanden.
Selv om de kun bor få skridt fra hinanden, bruger de ofte deres fælles mailingliste, så de sikrer, at alle er orienteret. Fx om fællesarrangementer, efterlysning af hjælp til opgaver, eller hvis en er blevet syg.
Ingen aldersgrænse for, hvor længe man bliver
- Vi arbejder henimod, at en tredjedel af beboerne skal være under 65 år, men det er jo kun noget, vi kan håndhæve, når vi skal have nye beboere. Så man bestemmer helt selv, hvornår man evt. er blevet for syg og har brug for at rykke videre til et plejehjem.
- I øvrigt kan man heller ikke sætte øvre aldersgrænser på, hvor længe man kan bo her. For hvor aktiv man er, har ikke altid noget med alder at gøre. Det kommer både an på helbred og personlighed, forklarer Winnie Bach Andersen og vinker til sin 92-årige nabo, der lige er kommet smilende ud af sin dør for at hoppe ind i en taxa.
En række af udvalg sørger for det praktiske. Fx vedligeholder haveudvalget udendørsarealerne. Foto: Lisbeth Holten
Der arrangeres fællesspisning en gang om måneden på bofællesskabet, men der er også mange andre aktiviteter. Foto: Lisbeth Holten
Vi råber højt – men bevarer respekten
Inde i sin egen bolig bestemmer man selvfølgelig selv, men derudover er det fællesskabet, der skal blive enige om alt fra, om der skal lægges nye fliser til, hvordan græsset skal slås, og hvordan fællesspisningerne skal organiseres.
Kan man ikke blive enige, bliver der taget en hurtig afstemning, og så bøjer alle sig for flertallet. Men der kan godt blive råbt højt på vej til en beslutning.
- Hold da op, hvor kan bølgerne gå højt på fællesmøderne nogle gange. Men det skal der være plads til. For sådan er det, når man samler en række stærke personligheder, der har været vant til at gøre tingene på hver deres måde og nok også er blevet lidt mere firkantede med alderen. Men vi bevarer altid respekten for hinanden, så vi også kan snakke sammen bagefter, forklarer Winnie Bach Andersen.
Godt råd: Tag beslutningen om oldekolde i 50’erne
Hverken Winnie Bach Andersen eller Aase Christiansen kan give en opskrift på, hvilken type man skal være, hvis man skal flytte i seniorbofællesskab. Men de er meget enige om, at det er en god idé at tage beslutningen, når man er mellem 50 og 60 år.
- Og så er det noget med at komme ud og se på flere forskellige bofællesskaber. For de fungerer jo på meget forskellige måder. Vi har en venteliste hos os, og en gang om året inviterer vi folk på ventelisten til foredrag og rundvisning her. Det ved jeg, at de også gør andre steder, forklarer Winnie Bach Andersen.
I seniorbofællesskab kan du ikke bestemme alt selv - Hvis man skal sige noget generelt, skal man nok også gøre sig klart, at hvis man vil flytte i seniorbofællesskab, så skal man være parat til at gøre sig umage for at give plads til andre. Også til dem, man er uenige med. Ikke fordi man skal udslette sig selv, absolut ikke. Men man skal være indstillet på, at man ikke kan bestemme alt selv, supplerer Aase Christiansen.
