Skader ved efterisolering

Efterisolering kan forbedre både varmebudgettet og indeklimaet, men du skal være opmærksom på, at der er mange faldgruber. Læs mere om skader ved efterisolering her.

Undgå fugtskader ved efterisolering

Fugt- og skimmelskade efter indvendig efterisolering af en kælderydervæg. Arkivfoto.

I hvilke situationer kan efterisolering give skader på huset?

Forkert udført efterisolering kan skabe alvorlige fugtproblemer, som kan føre til alvorlige indeklimaproblemer samt råd og svamp i husets konstruktioner, derfor er det en rigtig god idé at rådføre sig med en energivejleder, hvis du gerne vil efterisolere dit hus.

Formålet med at efterisolere er at mindske husets behov for opvarmning og forbedre indeklimaet. Når det bliver nemmere at holde en behagelig temperatur, og gener fra træk og kuldenedfald fra kolde ydervægge forsvinder, øges komforten betydeligt.

Efterisolering kan nogle gange være en kompliceret sag, da merisolering kan medfører ændringer i temperatur- og fugtforholdene både på godt og ondt i husets konstruktioner.

Forkert udført dampspærre eller utilstrækkelig ventilation kan skabe store problemer.

Fugt er et af husets værste fjender, og det er meget vigtigt for de fleste konstruktioner, at de bliver tilstrækkeligt ventileret, så eventuel fugt ledes bort. Der hvor husets konstruktioner ikke kan blive ventileret, som fx i en hulmur, bør man overveje at vælge materialer, som kan optage og afgive fugt.

Manglende ventilation og forkert brug af materialer kan medføre ophobning af fugt i konstruktioner, som kan føre til skimmelsvamp, råd og svamp.

LÆS OGSÅ: Hvad er skimmelsvamp

Fugtforhold afskalning fuger

Ændrede fugtforhold i ydervæggen i forbindelse med efterisolering, har været årsag til afskalning af mursten og smuldrede fuger. Foto: Jan Pasternak

Fugten giver grobund for skimmelsvamp, som giver et dårligt og i visse tilfælde direkte farligt indeklima. Fugt kan på længere sigt føre til angreb af råd og svamp i træ og andre organiske materialer og ikke mindst ægte hussvamp.

Ægte hussvamp er den farligste blandt de trænedbrydende svampe, som angriber bygninger. Den kan forekomme overalt i bygningen i forbindelse med trækonstruktioner, og kan som den eneste svamp brede sig gennem murværk og andre uorganiske materialer.

LÆS OGSÅ: Ægte hussvamp

Hvordan opdager man skaderne?

Der kan gå flere år, før skader efter en efterisolering viser sig. Da fugtproblemer ligger inde i konstruktionerne, kan de være svære at opdage. Synlige kendetegn kan være:

  • Skimmelsvamp på den indvendige side af ydervægge og i tagrummet på undertaget.
  • Fugtskjolder på ydervægge.
  • Afskalninger, frostsprængninger og fugtaftegninger på facaden.
  • Fugtig luft i tagrummet, evt. med kondens på undersiden af tagbelægningen.

Skader i forbindelse med dampspærre

Der er mange ting, der kan gå galt, når det kommer til dampspærren. Skaderne kan komme af manglende, utæt eller forkert placering af dampspærre.

I mange konstruktioner er det nødvendigt at indbygge en dampspærre i forbindelse med efterisolering. Det gælder de bygningsdele, hvor der er risiko for, at fugtig luft indefra kan trænge ud i konstruktionerne og skabe problemer, fx:

  • Tagkonstruktioner
  • Lofter
  • Skunkvægge og skråvægge
  • Krybekælder
  • Ydervægge, der isoleres på den indvendige side.

Indbygning af dampspærre kan skabe problemer på flere måder, hvis:

  • Dampspærren mangler helt.
  • Dampspærren ikke er monteret omhyggeligt nok og derfor ikke er tæt.
  • Dampspærren er placeret lige under beklædning på vægge eller lofter og gennembrydes i forbindelse med el-arbejde eller opsætning af fx. hylder.
  • Dampspærren er placeret et forkert sted i konstruktionen fx for langt inde i isoleringen.
  • Der er monteret to lag dampspærre, fordi man ikke var opmærksom på, at der allerede var en dampspærre i konstruktionen. Det vil medføre, at fugten spærres inde og at denne ikke ventileres væk fra konstruktionen.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

Skader i forbindelse med isolering af loft og tag

Frostsprængning afskalning hulmursisolering

Frostsprængninger og afskalninger af mursten, puds og maling er opstået efter indblæsning af ny hulmursisolering. Foto: BYG-ERFA

En af de mest almindelige årsager til fugtproblemer i forbindelse med efterisolering af loft og tag er manglende eller defekt dampspærre. Alukraft er en dampspærre. Men den kan meget let få skader og kan derfor have en værre effekt, end hvis der ikke var nogen damspærre overhovedet.

Når man efterisolerer sit loft, så ændres dugpunktet i konstruktionen, hvilket medfører at når den varme og fugtige luft forsøger at trænge igennem loftskonstruktioner, så vil den på et tidspunkt kondensere. Dermed slipper der fugt ud i tagkonstruktionerne, som risikerer at blive angrebet af råd og svamp.

På en kompliceret tagkonstruktion med sammenskæringer, gennembrydninger i form af kviste, ovenlysvinduer, ventilationskanaler og skorstene kan det være svært at lave en tæt dampspærre, hvor alle tilslutninger og samlinger er helt tætte.

Efterisoleringen kan også blokere for udluftningen af tagkonstruktionen, hvorfor det er vigtigt at opretholde eller etablere ventilationsspalter i imellem spærfagene. De fleste tagkonstruktioner er ventilerede - både selve tagfladen og tagrummet skal være ventileret, så fugten ikke spærres inde. Hvad enten der efterisoleres på indersiden af taget eller på loftet, er det meget vigtigt at undgå, at isoleringen kommer til at spærre for udluftningen.

LÆS OGSÅ: Efterisolering af loft og tag

Skader i forbindelse med hulmursisolering

Ved efterisolering af hulmuren, altså mellemrummet mellem for- og bagmur i en muret ydervæg, blæses isoleringsmateriale ind i hulrummet. Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig undersøgelse af murens fugtforhold, hulrummet og bagmurens tæthed inden indblæsning.
Eventuelle problemer eller skader skal udbedres, inden der isoleres.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du hulmursisoleringen i dit hus

Selve indblæsningen indebærer i sig selv en risiko for skader, da den sker under meget højt tryk.

  • Hvis bagmuren er utæt, evt. på grund af revner, kan puds, tapet og maling på den indvendige side blive flået af. Selve bagmuren kan i værste tilfælde blive trykket delvist ind.
  • Er der ført et uisoleret røgrør fra brændeovn eller pejs gennem ydermuren, kan visse isoleringsmaterialer, især flamingo (polystyren), som har kontakt med røret, smelte eller ligefrem antændes.

Det er vigtigt at hulmursisolering foretages af autoriserede isolatører.

Skader på længere sigt

Andre typer skader viser sig først flere år efter indblæsningen af efterisolering, og de kan være svære og dyre at udbedre. Skaderne har forskellige årsager, men overordnet set skyldes de, at isoleringen ændrer ydermurens temperatur og dermed også fugtbalance.

Hulmursisoleringen vil medføre, at temperaturen i formuren sænkes, fordi isoleringen holder på varmen inde fra huset. Det betyder, at fordampningen er mindre fra murens udvendige flade, og muren har derfor sværere ved at slippe af med ophobet fugt. Den ophobede fugt kan give skader i form af bl.a. frostsprængninger af murværket eller kan trænge ud i andre bygningsdele.

Fugtophobning kan have flere årsager, som normalt allerede er til stede inden hulmursisolering, men problemerne vil forstærkes efter isoleringen:

  • Formuren er ikke tæt mod slagregn på grund af revner eller huller i murværket eller forvitrede, bløde fuger.
  • Murværket påvirkes af vand fra utætte tagrender og nedløbsrør, som ikke leder regnvandet hensigtsmæssigt væk. Defekte inddækninger og murafslutninger ved tag kan også give problemer.
  • Opstigende fugt fra jorden, der ikke standses af en fugtspærre mellem mur og sokkel.
  • Huller eller sprækker i bagmuren, som lader fugt indefra trænge ud i murværket.

LÆS OGSÅ: Reparation af mørtelfuger i murede facader

Mange lag gammel maling, især plastmaling, kan forhindre fugt i at forsvinde fra facaden. Problemet bliver værre efter hulmursisolering.

Hvis forundersøgelserne ikke har været grundige nok, har de muligvis ikke afsløret, at hulrum i tilstødende gulve og tagkonstruktioner ikke er lukket. Dermed blæses isoleringen også ind i disse hulrum, hvor den kan blokere for ventilation af konstruktionerne, og det kan føre til fugtskader.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du din hulmursisolering

Skader i forbindelse med indvendig isolering af ydervægge

En af de hyppigste årsager til skimmelproblemer i boliger er forkert udført indvendig isolering. Indvendig efterisolering bør kun foretages, hvis der ikke er mulighed for andre tiltag som hulmursisolering eller udvendig efterisolering. En indvendig efterisolering ses oftest i forbindelse med energirenovering af gamle bevaringsværdige eller fredet ejendomme, hvor man ikke må ændre på husets udvendige klimaskærm og man ikke har mulighed for at hulmursisolere.

LÆS OGSÅ: Planlæg din energirenovering

Problemerne opstår, hvis ydervæggen ikke er renset grundigt af for organisk materiale som skimmel kan gro på. Tapet, grundpapir, tapetklister ,lim m.m. indeholder organisk materiale, som skimmelsvampene kan leve af.

Hvis der i forvejen er problemer med fugt, bliver situationen blot værre. Muren kan optage fugt, der trænger ind udefra eller fra fundamentet, eller fordi der ikke er opsat en helt tæt dampspærre på den indvendige side, når der efterisoleres. Dampspærren skal forhindre fugt inde fra huset i at trænge ud og kondensere på den kolde ydervæg.

Isoleringen sættes op i en såkaldt forsatsvæg, der opbygges som et selvstændigt skelet på den indvendige side af ydervæggen. Forsatsvæggen må ikke skrues direkte på ydervæggen, men skal monteres med afstand, da lægterne ellers vil fungere som kuldebroer.

Skimmelsvampe udgør en helbredsrisiko, og da de sidder mellem den nye forsatsvæg og ydervæggen, er de svære at få øje på og kan desuden brede sig til andre dele af huset.

LÆS OGSÅ: Hvad er skimmelsvamp

Skader i forbindelse med isolering af krybekælder

isolering af krybekælder

Isolering nedefra i krybekælderen. Illustration: Rockwool

Der kan opstå fugtproblemer, når dækket mellem stueetage og krybekælder efterisoleres, ved at der sættes isoleringsmåtter op under gulvbelægningen.

  • Når dækket efterisoleres, trænger der ikke længere varme fra stueetagen ned i krybekælderen, og fugtbalancen i kælderen forrykkes, fordi den relative luftfugtighed stiger. Det kan i visse tilfælde føre til dannelse af skimmelsvamp, som kan brede sig til resten af huset.
  • Er dampspærren under gulvet ved efterisolering udeladt eller ikke monteret korrekt, vil der kunne trænge fugt fra stueetagen ned i krybekælderen og forstærke fugtproblemerne.
  • Forkert udført isolering, som blokerer for ventilationsåbningerne i soklen, vil hurtigt give problemer med fugt, da isoleringen i sig selv øger behovet for ventilation. Blokeringen kan ske, ved at der isoleres i et for tykt lag, eller at der fejlagtigt blæses isolering ind i krybekælderen eller det ventilerede hulrum under stueetagen. I mange tilfælde er det faktisk nødvendigt at lave flere nye ventilationsåbninger, når der efterisoleres.

LÆS OGSÅ: Isolering af krybekælderdæk

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • BYG-ERFA, Byggeteknisk erfaringsformidling
  • Rockwool
  • Isover

Henvisninger:

Læs mere om efterisolering på BYG-ERFAs hjemmeside

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab