En boligejer, der ejer en skorsten, har pligt til at få skorstenen renset og efterset af en skorstensfejer. Arkivfoto.
Hvor tit skal skorstenen fejes?
Er du boligejer, og er der en skorsten på din bolig, har du pligt til at få efterset og eventuelt få fejet skorstenen af en autoriseret skorstensfejer mindst én gang årligt, medmindre skorstene er blevet nedlagt. Det gælder også, selvom du måske ikke bruger din pejs eller brændeovn særlig ofte.
Skorstenens røgrør og røgkanaler skal også tilses og evt. renses mindst én gang om året. Det samme gælder for selve fyringsanlægget, hvor rensning og eftersyn er med til at forebygge brand, forgiftninger og eksplosioner.
Kravet om et årlig besøg af en skorstensfejer gælder, hvis:
- Du har en fritstående skorsten. Er skorstenens åbning (lysningsareal) større end 75 cm, skal den evt. efterses oftere.
- Din skorsten er tilsluttet et oliefyr.
- Din skorsten er tilsluttet et ildsted, dvs. en pejs, brændeovn eller petroleumsovn.
Gasskorstene er ikke omfattet af lovkravet om årlig fejning og eftersyn men skal renses efter aftale.
Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Det vil typisk være hvis skorstenen bliver brugt meget, eller af en eller anden grund bliver sodet meget til. I så fald vil skorstensfejeren efter aftale med dig komme oftere.
Adgang til skorsten og brændeovn
Du har pligt til at sørge for, at skorstensfejeren har fri adgang til skorstenen og til dit fyringsanlæg, så vedkommende kan udføre sit arbejde på en forsvarlig måde. Der bør fx være tagtrin eller stige fra tagets fod op til skorsten, så skorstensfejeren har lettere og mere sikker adgang til at besigtige og rense skorstenen fra taget. Men det er ikke et krav. Skorstensfejeren kan dog kræve det, hvis han mener det er vigtigt.
Hvad laver en skorstensfejer?
En skorstensfejer er en faglært person med speciale i forskellige former for skorstene, kedler og fyrings- og ventilationsanlæg, herunder rensning, måling, kontrol, love og regler, brandsikkerhed og miljøbeskyttelse.
Hos en privat boligejer består skorstensfejerens arbejde især i:
- At fjerne sod fra bl.a. skorsten, røgkanaler og evt. brændeovn/pejs.
- At foretage brandpræventive tilsyn for at sikre huset mod brand.
- At afprøve og måle på husets fyringsanlæg.
- At godkende nye eller ombyggede skorstene og ildsteder/brændeovne.
- Service af skorstene og ildsteder.
Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Arkivfoto.
Kontrol af fyr
Hvis du har fyringsanlæg, fx oliefyr, pillefyr el.lign., har du pligt til at få foretaget en kontrolmåling på fyret én gang om året. For gasfyr er det er krav om hvert andet år, hvis det er åben forbrænding og ved kondenserende, bør det være hvert 3. år. Her kan du både vælge at få din skorstensfejer til at stå for kontrolmålingen, eller få det gjort af et servicefirma, der er godkendt til at foretage den slags målinger.
Hvad koster det at få fejet skorsten?
Du betaler selv for det lovpligtige skorstensfejerarbejde, og prisen afhænger af skorstenen højde, din varmekilde samt længden af røgrør. Hertil kommer et gebyr for brandpræventivt tilsyn.
Det er kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, der fastsætter prisen for skorstensfejning, så prisen kan variere fra kommune til kommune. Du skal derfor tjekke din kommunes hjemmeside, hvis du vil se de aktuelle takster for din kommune. På Kommunernes Landsforening hjemmeside finder du en liste over vejledende priser for skorstensfejning. Se de vejledende priser for 2023 og 2024
Det er kommunen, der står for at opkræve betalingen sammen med ejendomsskatterne. Det er også kommunen, der sørger for at sende skorstensfejeren ud til dig. Det er bl.a. derfor, at du har pligt til at informere kommunen, hvis du opfører en ny skorsten, eller hvis du nedlægger en gammel.
Hvorfor er det vigtigt at holde skorstenen ren?
Skorstenen har tidligere været årsag til mange brande i Danmark. Skorstensbrande er heldigvis blevet meget sjældne, hvilket til dels skyldes, at der i dag stilles strengere krav til fyringsanlæg, hvilket er med til at sikre en renere forbrænding.
Ikke mindst er de hyppige besøg fra skorstensfejeren også med til at forebygge brand, udledning af giftige gasser samt skorstenseksplosioner. Skorstene er dog stadigvæk årsag til nogle brande hvert år, hvor brandene ofte skyldes, at der ikke bliver fyret korrekt.
Glanssod
Når skorstensfejeren renser skorstenen, fjerner han bl.a. det lag af glanssod, der er brændt fast i skorstenen, hvilket er med til at mindske risikoen for skorstensbrand betragteligt.
Glanssod opstår, når temperaturen under forbrændingen er for lav. Derfor bliver de gasser, der dannes ved forbrændingen, ikke brændt helt af. Tilbage bliver nogle sodrester, som er brændbare. Disse sodrester kan sætte sig som glanssod, hvis der er kondens på de kolde overflader i skorstenen, som soden kan binde sig til.
Problemer med glanssod ses oftest i brændeovne, da forbrændingen her foregår ved en lavere temperatur sammenlignet med en pejs eller et fyr.
Nogle tror, at de fyrer mere økonomisk, hvis de lukker for luften til brændslet. Men det er forkert. Brændslet holder godt nok i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet særligt effektivt. Samtidig bliver forbrændingen ufuldstændig, så der opstår glanssod.
Der kan altså være flere årsager til, at der dannes glanssod i skorstenen:
- Temperaturen under forbrændingen er ikke høj nok.
- Skorstenen er for stor i forhold til brændeovnen/pejsen.
- Der tilføres for lidt luft under forbrændingen.
- Der bliver fyret med vådt brænde.
Glanssod kan med tiden brænde fast i skorstenen og danne et nærmest keramisk lag, som er meget hårdt og besværligt at fjerne. Sker dette, skal skorstensfejeren fræse glanssoden ud med specialværktøj.
Glanssod opstår, når temperaturen under forbrændingen er for lav. Arkivfoto.
Glanssod
Når skorstensfejeren renser skorstenen, fjerner han bl.a. det lag af glanssod, der er brændt fast i skorstenen. Dermed nedsættes risikoen for skorstensbrand betragteligt.
Glanssod opstår, når temperaturen under forbrændingen er for lav. Derfor bliver de gasser, der dannes ved forbrændingen, ikke brændt helt af. Tilbage bliver nogle sodrester. Disse sodrester kan sætte sig som glanssod, hvis der er kondens på de kolde overflader i skorstenen, som soden kan binde sig til.
Problemet med glanssod er normalt størst ved fyring i brændeovne, da forbrændingen i en brændeovn foregår ved en lavere temperatur end i en pejs eller et fyr.
Mange mennesker tror, at de fyrer mere økonomisk, hvis de lukker for luften til brændslet. Men det er forkert. Brændslet holder godt nok i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet særligt effektivt. Samtidig bliver forbrændingen ufuldstændig, så der bliver rester af sod tilbage, der kan sætte sig som glanssod i skorstenen.
Der kan altså være flere årsager til, at der dannes glanssod i skorstenen:
- Temperaturen under forbrændingen er ikke høj nok.
- Skorstenen er for stor i forhold til brændeovnen/pejsen.
- Der tilføres for lidt luft under forbrændingen.
- Der bliver fyret med vådt brænde.
Glanssod kan med tiden brænde fast i skorstenen og danne et nærmest keramisk lag, som er meget hårdt og derfor besværligt at fjerne. Sker dette, skal skorstensfejeren fræse glanssoden ud med specialværktøj.
Hvis skorstenen er kold, kan dampen ikke trænge ud af skorstenen. Arkivfoto.
Løbesod
Løbesod må ikke forveksles med glanssod, da der er væsentlig forskel på på de to typer sod.
Løbesod bliver typisk dannet, når der er for meget fugt i brændslet. Når det fugtige brændsel brændes af, dannes der vanddamp. Hvis skorstenen er kold, kan dampen ikke trænge ud af skorstenen, og fugten sætter sig i stedet som kondens på overfladen, hvor den vil blive blandet med sodrester fra forbrændingen.
Den snavsede fugt vil med tiden trænge ind i muren, da mursten kan opsuge meget fugt. Dermed kan der dannes brune plamager på skorstenens yderside - altså på væggene inde i huset. Det er det, man kalder løbesod.
Løbesod kan være svær at slippe af med igen, da den hurtigt vil trænge igennem malingen, hvis du maler væggen. Mindre områder med løbesod kan du forsegle med et specialprodukt og male over.
Er der større misfarvninger, kan det være nødvendigt at banke puds ned, udfræse fuger og påføre et nyt lag puds og male eller tapetsere. I værste fald er det nødvendigt at fjerne murstenene og mure op igen.
Det bedste råd mod løbesod er at undgå at fyre med fugtigt brænde. Skorstensfejeren fjerner ikke løbesod fra skorstenen, da løbesod ikke øger brandfaren men først og fremmest er et kosmetisk problem.
Minimer risikoen for brand i skorstenen
Skorstensbrande opstår ofte under optænding, eller når du fylder brændsel på. Her kommer der masser af luft til forbrændingen, og dermed kan der opstå meget høje temperaturer. For at undgå brandfare skal du tænde langsomt op med papir eller mindre kviste, så skorstenen bliver varmet langsomt op.
Skorstensfejningens historie i Danmark
Skorstensfejerfaget opstod i Danmark, samtidig med at de første skorstene blev almindelige i mange huse i 1700-tallet. De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Den første kongelige skorstensfejer, Gudmand Olsen, blev ansat af Christian IV i 1639. Efterhånden blev der flere og flere skorstene og skorstensfejere i købstæderne og især i København.
Skorstensfejerne har gennem alle tider været lette at kende på deres helt sorte tøj, den høje hat, tovværket med kosten for enden og den lange børste på en stang. Før i tiden så man ofte skorstensfejere, som cyklede rundt fra hus til hus. En gammel skrøne siger, at skorstensfejerens kost er lykkebringende. I 1992 fik skorstensfejerne en ny uniform, som er en tro kopi af den sorte – bortset fra at den er hvid.
