Skorstensfejning

Du har pligt til at få din skorsten renset og efterset af en skorstensfejer mindst én gang om året. Skorstensfejningen nedsætter risikoen for skorstensbrand.

Hvad skal skorstensfejeren?

En boligejer, der ejer en skorsten, har pligt til at få skorstenen renset og efterset af en skorstensfejer. Arkivfoto.

Hvad laver en skorstensfejer?

En skorstensfejer er en faglært person, der har bestået svendeprøven eller anden tilsvarende uddannelse inden for skorstensfejerfaget.

Hos en privat boligejer består skorstensfejerens arbejde især i:

  • At fjerne sod fra bl.a. skorsten, røgkanaler og evt. brændeovn/pejs.
  • At foretage brandpræventive tilsyn for at sikre huset mod brand.
  • At afprøve og måle på husets fyringsanlæg.
  • At hjælpe boligejeren med at beregne, om det kan betale sig at skifte til et andet fyr.
  • At godkende nye eller ombyggede skorstene og ildsteder/brændeovne.
  • Servicerelaterede aktiviteter i forhold til skorstene og ildsteder.

LÆS OGSÅ: Murede skorstene

Har du pligt til at få besøg af en skorstensfejer?

En boligejer der ejer et hus med skorsten, har pligt til at få skorstenen renset og efterset af en skorstensfejer mindst en gang årligt. Hvis du har pejs, brændeovn el.lign., skal også den renses og efterses.

Kravet om en årlig skorstensfejning gælder, hvis:

  • Du har en fritstående skorsten. Hvis skorstenens åbning (lysningsareal) er større end 75 cm, skal skorstenen evt. efterses oftere.
  • Din skorsten er tilsluttet et oliefyr.
  • Din skorsten er tilsluttet et ildsted, dvs. en pejs, brændeovn eller petroleumsovn.
Hvem betaler skorstensfejer?

Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Arkivfoto.

Skorstenens røgrør og røgkanaler fra ildsteder skal også renses mindst én gang om året.

Skorstensfejeren kan i nogle tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at rense skorstenen oftere. Det gælder fx, hvis skorstenen bliver brugt meget eller af en eller anden grund bliver særligt beskidt. I så fald vil skorstensfejeren aftale med dig, at han kommer oftere.

I beboelsesejendomme der har et større oliefyr, skal skorstenen renses mindst to gange om året.

LÆS OGSÅ: Biopejse og elpejse

Betaling via kommunen

Du betaler selv for det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Det er kommunen, der står for at opkræve betalingen sammen med ejendomsskatterne.

Det er også kommunen, der sørger for at sende skorstensfejeren ud til dig. Det er bl.a. derfor, at du har pligt til at informere kommunen, hvis du opfører en ny skorsten.

Adgang til skorsten og brændeovn

Du har pligt til at sørge for, at skorstensfejeren har fri adgang til skorstenen og til brændeovn eller pejs, hvis du har en sådan. Skorstensfejeren skal kunne udføre det lovpligtige skorstensfejerarbejde.

Kontrol af fyr

Hvis du har fyringsanlæg, fx oliefyr, naturgasfyr, pillefyr el.lign., har du pligt til at få foretaget en kontrolmåling på fyret en gang om året. Du kan enten vælge at få din skorstensfejer til at stå for kontrolmålingen, eller du kan få det gjort af et servicefirma, der er godkendt til at foretage den slags kontrolmålinger.

LÆS OGSÅ: Skader på skorstene

Hvorfor er det vigtigt at holde skorstenen ren?

Skorstenen har tidligere været årsag til mange brande i Danmark. Men skorstensbrande er heldigvis blevet meget sjældne på grund af de lovpligtige skorstensfejerbesøg. Men skorstene er stadigvæk årsag til nogle brande hvert år - især i de tilfælde, hvor de bliver brugt forkert eller ikke bliver ordentligt vedligeholdt.

Skorstensfejer hvor ofte?

Glanssod opstår, når temperaturen under forbrændingen er for lav. Arkivfoto.

Glanssod

Når skorstensfejeren renser skorstenen, fjerner han bl.a. det lag af glanssod, der er brændt fast i skorstenen. Dermed nedsættes risikoen for skorstensbrand betragteligt.

Glanssod opstår, når temperaturen under forbrændingen er for lav. Derfor bliver de gasser, der dannes ved forbrændingen, ikke brændt helt af. Tilbage bliver nogle sodrester. Disse sodrester kan sætte sig som glanssod, hvis der er kondens på de kolde overflader i skorstenen, som soden kan binde sig til.

Problemet med glanssod er normalt størst ved fyring i brændeovne, da forbrændingen i en brændeovn foregår ved en lavere temperatur end i en pejs eller et fyr.

Mange mennesker tror, at de fyrer mere økonomisk, hvis de lukker for luften til brændslet. Men det er forkert. Brændslet holder godt nok i længere tid, men den energi, der er i brændslet, bliver ikke udnyttet særligt effektivt. Samtidig bliver forbrændingen ufuldstændig, så der bliver rester af sod tilbage, der kan sætte sig som glanssod i skorstenen.

Der kan altså være flere årsager til, at der dannes glanssod i skorstenen:

  • Temperaturen under forbrændingen er ikke høj nok.
  • Skorstenen er for stor i forhold til brændeovnen/pejsen.
  • Der tilføres for lidt luft under forbrændingen.
  • Der bliver fyret med vådt brænde.

Glanssod kan med tiden brænde fast i skorstenen og danne et nærmest keramisk lag, som er meget hårdt og derfor besværligt at fjerne. Sker dette, skal skorstensfejeren fræse glanssoden ud med specialværktøj.

LÆS OGSÅ: Stålskorstene

Hvordan opstår skorstensbrand?

Hvis skorstenen er kold, kan dampen ikke trænge ud af skorstenen. Arkivfoto.

Løbesod

Glanssod må ikke forveksles med løbesod.

Løbesod bliver fx dannet, når der er for meget fugt i brændslet. Når det fugtige brændsel brændes af, dannes der vanddamp. Hvis skorstenen er kold, kan dampen ikke trænge ud af skorstenen, og fugten sætter sig i stedet som kondens på overfladen, hvor den vil blive blandet med sodrester fra forbrændingen.

Den snavsede fugt vil med tiden trænge ind i muren, da mursten kan opsuge meget fugt.

Dermed kan der dannes brune plamager på skorstenens yderside - altså på væggene inde i huset. Det er det, man kalder løbesod.

Løbesod kan være svær at slippe af med igen, da den hurtigt vil trænge igennem malingen, hvis du maler væggen. Mindre områder med løbesod kan du forsegle med et specialprodukt og male over.

Er der større misfarvninger, kan det være nødvendigt at banke puds ned, udfræse fuger og påføre et nyt lag puds og male eller tapetsere. I værste fald er det nødvendigt at fjerne murstenene og mure op igen.

Det bedste råd mod løbesod er at undgå at fyre med fugtigt brænde. Skorstensfejeren fjerner ikke løbesod fra skorstenen, da løbesod ikke øger brandfaren, men først og fremmest er et kosmetisk problem.

LÆS OGSÅ: Løbesod

Andre årsager til brand i skorstenen

Skorstensbrande opstår ofte under optænding, eller når du fylder brændsel på. Her kommer der masser af luft til forbrændingen, og dermed kan der opstå meget høje temperaturer. For at undgå brandfare skal du tænde langsomt op med papir eller mindre kviste, så skorstenen bliver varmet langsomt op.

Skorstensfejning i historisk perspektiv

Skorstensfejerfaget opstod i Danmark, samtidig med at de første skorstene blev almindelige i mange huse i 1700-tallet. De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. Den første kongelige skorstensfejer, Gudmand Olsen, blev ansat af Christian IV i 1639. Efterhånden blev der flere og flere skorstene og skorstensfejere i købstæderne og især i København.

Skorstensfejerne har gennem alle tider været lette at kende på deres helt sorte tøj, den høje hat, tovværket med kosten for enden og den lange børste på en stang. Før i tiden så man ofte skorstensfejere, som cyklede rundt fra hus til hus. En gammel skrøne siger, at skorstensfejerens kost er lykkebringende. I 1992 fik skorstensfejerne en ny uniform, som er en tro kopi af den sorte - bortset fra at den er hvid.

LÆS OGSÅ: Love og regler om skorstene

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab