Hvorfor pudse facaden på dit hus?

I boligbladene kan vi læse inspirerende artikler om huse, der er istandsat og pudset i bløde farver. Og på rejser til udlandet får vi nye ideer og indtryk med hjem, som ikke bare smitter af på vores madvaner, men også på, hvordan vores huse ser ud. Med pudsede facader i sydeuropæisk stil tager vi lidt af sommerdrømmen og middelhavsstemningen med hjem til novembermørket i parcelhuskvarteret.

Men faktisk er der ikke noget nyt i at hente inspiration udefra. Mange af de første stilfulde villaer på Frederiksberg og Østerbro i København, der blev bygget i perioden 1860-1900, har hentet inspiration i Italien.

Bungalowen stammer oprindeligt fra de engelske kolonier i bl.a. Indien, og de første arkitekttegnede parcelhuse fra 1950erne er inspireret af japansk tradition for planløsning og konstruktion. Trods de udenlandske rødder opfattes alle disse huse i dag som arketyper på dansk byggetradition.

Den danske byggetradition for enfamiliehuse er mangfoldig og på mange måder ganske enestående. Der er et væld af variationer inden for stilarter, brugen af materialer og valg af farver og overflader. Men samtidig har den enkelte hustype også en bestemt stil og plads i historien.

Man kan sige, at der gælder et vist sæt spilleregler for hver hustype. Hvis du ændrer for meget på reglerne, ændrer du også på hustypen. Hvis dit hus er et særlig typisk eksempel på sin hustype, er det ud fra et historisk og arkitektonisk synspunkt endnu mere vigtigt, at husets karakter dyrkes og bevares.

De høje huspriser har den konsekvens, at mange huskøbere ikke helt har råd til den type hus, de egentlig gerne vil have. Derfor kan det være fristende at ændre på det hus, man har, for at få det til at ligne drømmehuset lidt mere. Men der skal typisk mere end en pudset facade og en gang sortglaserede tegl til at forvandle et 70er-parcelhus til en patriciervilla. Den slags ansigtsløftninger er ikke altid særligt vellykkede.

Så selvom der findes puds og facadefarver for enhver smag, er det alligevel en god idé at tage et grundigt kig på dit hus, inden du går i gang. Det er nemlig ikke sikkert, at det er den rigtige løsning at pudse netop dit hus. Du bør derfor overveje, om en pudsning passer til den type hus, du har. Vil det understrege husets karakter, eller forsøger du i virkeligheden at forvandle dit hus til en helt anden hustype?

Det er svært – om end umuligt – at føre et hus tilbage til dets oprindelige udtryk, når mørtlen først er tør og pudsen sidder der. Desuden kræver en pudset facade mere vedligeholdelse end fx en facade i mursten (blankt murværk). Af de grunde bør du også tænke dig godt om, inden du giver dig i kast med at pudse facaden.

Hvilke huse kan pudses?

Ejer du et større hus i klassisk stil, behøver du ikke at betænke dig længe. Disse huse passer som regel fint til at få pudsede facader. Det vil understrege husets symmetri og proportioner og medvirke til at give bygningen karakter.

Mange hustyper findes både i en pudset udgave og en udgave, hvor murværket står synligt (blankt murværk). Husene ligner hinanden meget, men de pudsede huse er ofte bygget med ringere mursten end dem, der har blankt murværk. Ud fra et arkitektonisk synspunkt er der ikke noget til hinder for at pudse huse med blankt murværk op.

Andre typer huse kan også blive smukke af at blive pudset. Hvis huset har et jævnt, kedeligt udtryk, kan puds eller andre nye materialer, fx. nye træsorter, give huset et fornyet, smukt udtryk.

Hvilke huse bør ikke pudses?

Mursten er et materiale, der er blevet brugt rigtig meget i danske enfamiliehuse gennem tiderne, og i nogle tilfælde har murermestrene været meget fantasifulde. Der er blevet leget med farverne og brugt forskellige typer mursten for at danne finurlige detaljer og mønstre. For de huse vil det være synd og skam at dække de fine detaljer med puds.

Andre eksempler på fantasifulde facader er huse, hvor en kombination af pudsede og murede partier i facaden danner en helhed i husets udtryk og karakter.

Danske tegl er generelt set af en rigtig god og fin kvalitet. Der er derfor mange eksempler på gode gedigne huse, hvor et smukt og sundt murværk er med til at give huset en levende facade. Her er der hverken byggeteknisk eller arkitektonisk set nogen grund til at pudse facaden, tværtimod.

Hvad siger lokalplanen: Må du pudse dit hus?

Inden du går for dybt ind i overvejelserne om at pudse huset op, bør du kontakte din kommune for at sikre dig, at du overhovedet må gøre det. I lokalplanen for dit område kan der nemlig være særlige krav til og begrænsninger for, hvordan du kan ændre udseendet af dit hus. Begrænsningerne kan i nogle tilfælde skyldes, at området og/eller bebyggelsen er bevaringsværdig.

Du kan godt forsøge at klage til kommunen, hvis du er utilfreds med de begrænsninger, der gælder for dit hus. Det er kommunalbestyrelsen, der kan vedtage ændringer i den eksisterende lokalplan. Men det er yderst sjældent man får ændret en lokalplan, eller at der dispenseres fra planen.

Hvis du har på fornemmelsen, at dit hus har arkitektonisk og historisk værdi, kan du enten søge oplysninger om huset hos kommunen eller tage kontakt til en arkitekt. Her kan du få mere at vide om dit hus og få inspiration og ideer til, hvordan du kan vedligeholde det med respekt for den oprindelige stil.

Skal du vælge kalket, ubehandlet, malet eller indfarvet puds?

Når du har besluttet dig for at pudse dit hus og har sikret dig, at det ikke strider mod gældende lokalplan, er næste skridt at finde ud af, hvilken form for pudsoverflade du skal vælge. Det anbefales, at du rådfører dig hos en fagkyndig/murer ift. hvilket type puds, der egner sig til netop din facade (underlaget). Der findes 4 hovedtyper:

  • Puds der kalkes.
  • Puds der står ubehandlet (grå puds).
  • Puds med farve i selve pudsen (indfarvet puds).
  • Puds der males.

De 4 typer er brugt i byggerier fra forskellige tidsperioder.

Puds der kalkes

I middelalderen blev mange af de murede huse pudset med kalkmørtel og hvidtekalk. Senere i renæssancen blev det meget almindeligt at overfladebehandle husene med forskellige kalkfarver.

Langt de fleste bondehuse er gennem tiden blevet kalket i farver, der ofte har været bestemt af den lokale og egnsbestemte tradition. Her kan det være en god idé at bibeholde kalken og vælge en af de traditionsbestemte farver, i hvert fald ud fra et historisk og arkitektonisk synspunkt.

Kalkmørtel og kalk er stadig udmærkede materialer til husfacader. Kalkmørtlen er velegnet til at vedligeholde facaden med, og kalken binder fint på den underliggende kalkmørtel. Kalkede huse har som regel et tiltalende blødt udtryk, som kun bliver smukkere med årene.

Puds der står ubehandlet (grå puds)

Huse helt tilbage fra 1700-tallet blev også pudset og fremstod ofte i mørtlens naturlige beige/grå farve. Ofte blev pudsede facader kombineret med murværk, fx lodrette partier omkring hjørner og indgang. De pudsede facader skulle forestille sandsten og gav et smukt samspil med de murede partier.

I løbet af 1800-tallet og starten af 1900-tallet gjorde nyklassicismen sit indtog i arkitekturen, og hele pudsede facader blev meget populære. Med indførelsen af den nye portlandcement fik man mulighed for at få meget lyse pudsede facader, der passede fint til den klassicistiske stil.

Den almindelige grå puds kan virke lidt gold, hvis du vælger den til et hus fra en helt anden periode, mens den passer udmærket til de gamle klassicistiske huse, hvor den understreger de klassiske huses enkle og klare arkitektur.

Hvis du vælger den grå puds, er det nemt senere at male eller kalke. Jo mere cement du tilsætter pudsen, des mere grå bliver den.Dog skal du være opmærksom på, at den puds, du vælger, har konsekvenser for, hvilken type maling eller kalk du senere hen kan bruge på huset.

Indfarvet puds

Først fra 1920erne blev det almindeligt at tilsætte pudsen farve, og der kom nye spændende farver i mørkegrå, grønne og teglrøde nuancer.

Den indfarvede puds har en mere patineret og stoflig overflade, som mere synligt afspejler tidens tand. Fugt tegner sig også meget tydeligt på en facade med indfarvet puds. Ulempen er, at du meget tydeligt kan se reparationer af facaden.

De indfarvede mørtler er også vanskeligere at reparere end den grå puds eller en malet eller kalket overflade, fordi det kan være stort set umuligt at ramme præcis den samme farve. Man kan derfor blive nødt til at reparere/pudse et større vægstykke, som kan afgrænses af vinduer eller hjørner. Til gengæld er indfarvet puds meget smuk med en mere levende glød og har en helt anden dybde end de malede overflader.

Puds der males

Maling har i modsætning til kalk en mere ensartet overflade. Det kan være at fortrække til nyere modernistiske huse. En glat puds med malet overflade kan være med til at fremhæve huset, hvis det har en meget firkantet og præcis form.

I dag er farveudvalget enormt, både når det gælder indfarvet puds og malinger til puds, men det er ikke ensbetydende med, at valget af farve er blevet nemmere for husejeren. En rettesnor kan være at vælge en overfladebehandling, der har oprindelse i den tid, hvor huset blev bygget. Derved bevarer du en vigtig sammenhæng mellem huset og den stil og karakter, facaden har.

En malet overflade vil typisk blive malet over med jævne mellemrum, og derfor er den lettere at vedligeholde end en facade med indfarvet puds.

Ud over hensynet til facadens udseende skal du også tænke på andre forhold, når du skal vælge overfladebehandling til din pudsede facade.

Hvilken farve skal du vælge?

Farven har stor betydning for, hvordan huset fremstår.

Det kan være vanskeligt at vejlede i valg af farve til dit hus, men et godt råd er endnu en gang, at du skal kigge på dit hus og overveje, om der er farver, som er typiske for husets stil og den tidsperiode, det stammer fra. Måske har du mulighed for at se husets oprindelige farve på fotos eller i beskrivelser. Du kan også kratte lidt i lagene på husets facade.

Du kan også se på husene i kvarteret. Er der farver, som er typiske for området eller egnen? Hvis du bor i nærheden af skov, strand eller marker, kan det også give en idé om, hvilke farver du skal vælge eller ikke vælge.

Hvis du stadig føler dig på bar bund i valget af farve, kan du tage kontakt til en farvekonsulent eller en arkitekt, som kan komme ud og give gode råd om netop dit hus.

Findes der alternative løsninger til facaderenovering, som minder om puds?

Hvis du vælger at få isoleret ydervæggene udvendig med en ”skal af isolering”, vil overfladen også komme til at fremstå som en pudset facade. Udenpå isoleringen afsluttes facaden med et pudssystem. Derfor kan det være værd at overveje, om ydervæggene i dit hus trænger til en gang udvendig isolering, før du går i gang med at pudse huset.

En udvendig isolering af huset er et mere omfattende og bekosteligt projekt. Til gengæld vil det, ud over at give din facade det pudsede udseende, kunne give dig besparelser på varmeregningen på længere sigt.