Sommerhus i rendyrket 50’er-stil

Tag med på en rejse tilbage i tiden i dette sorte sommerhus, der blev bygget i 1958. Her er renoveret, men ikke moderniseret. Derfor er der koldt vand i hanerne, gasblus i køkkenet, Sikker Hansen-plakater på væggene og Confetti-kopper i skabene.

Huset blev købt i 1994 og havde på det tidspunkt været ejet af et ældre ægtepar igennem 35 år. Birgit Lyngbye Pedersen og hendes familie faldt for huset, der allerede dengang repræsenterede en tidslomme og en helt særlig måde at leve på.

– Vi overtog huset med badesandaler, musefælder og følelsen af fuldstændig 50’er-autenticitet, og vi gled fuldstændig og ubesværet ind i 50’er-rollen. Vi lod os forføre af farver, former og mønstre fra tiden. Jeg gik på loppemarked hver søndag i Rørvig og købte Confetti- tallerkner, Sikker Hansen-plakater og husmorforklæder i typiske 50’er-mønstre. Dengang, for 25 år siden, var et generationsskifte i gang i sommerhusområderne, og de nye, unge familier smed alt det gamle ”ragelse” fra husene ud, mens jeg taknemmeligt samlede (det meste) op, fortæller Birgit Lyngbye Pedersen.

Boligen kort

Hvem bor her:

Birgit Lyngbye Pedersen, 53, designhistoriker, billedredaktør og medforfatter til adskillige bøger om Finn Juhl og perioden omkring 50’erne. Birgit donerede i 2008 møbelarkitekten Finn Juhls hus til museet Ordrupgaard, der er nabo til huset.

Hvilken slags hus:

Sommerhus i træ fra 1958, indretning med gode fund.

Hvor mange m2:

90 m2 fordelt på to huse.

Sennepsglas med negerkvinder

Birgit betegner indretningen af sit hus som  en leg med en særlig tanke og særlig indretning bag. Men ikke desto mindre en leg, der defineres af hendes overskyggende interesse for, hvad der definerer design og tidshistorie.

– Mit daglige arbejde med at beskrive og undersøge sammenhænge imellem design og levevis dannede i årene, hvor vi byggede huset op, underlag for en leg med former, adfærd og udtryk.

Det har været sjovt at holde fast i tidsånden fra 50’erne, og fordi den ligger så tæt på os i tid, er der en masse af de besøgende, der kommer her, der husker detaljer fra tiden. Mange kan huske de sjove negerkvinder, sennepsglassene og de farvestrålende køkkenredskaber, og måske har vi også brug for at blive mindet om, at ting kan gøres anderledes, end vi gør i dag, fortæller Birgit.

Huset blev hævet for at få vandudsigt

Huset blev renoveret, og det kunne være fristende at bruge flosklen ”nænsomt”. 

Faktum er dog, at renoveringen i højere grad havde som mål at bevare det eksisterende fremfor at ændre til et moderne, funktionelt byggeri. Der blev lavet en tilbygning mod syd, som kunne rumme børn og gæster. I grundhuset blev køkkenet flyttet ud i det oprindelige soveværelse, og arealet blev hævet 40 cm, så der blev udsigt til Isefjorden. 

– Vi ville jo have den her fjordudsigt, så vi stillede os på en stige, indtil vi opnåede den højde, der gjorde, at vi faktisk kunne se vandet, fortæller Birgit Lyngbye Pedersen.

Det var en meget enkel proces, lige til at gå til for håndværkerne. Der blev støbt et fundament, der skulle rumme et køkken med spiseplads, og huset fik en muret sokkel, der adskilte sig fra resten af huset.

I forlængelse af huset mod øst fik familien nu et køkken, der ligger et par trin hævet over resten af huset.

LÆS OGSÅ: Byg om i sommerhuset

Historien om FDB’s plakater

Aage Sikker Hansen skabte den første plakat for FDB’s Reklametjeneste i 1945. Det var plakaten til lanceringen af Davre-Gryn, den meget velkendte plakat med kunstnerens egne døtre i kornmarken.

Især i 1950’erne og 1960’erne og helt frem til i dag har FDB fremstillet mange plakater. Her er Sikker Hansens kaffe- og tobaksplakater blandt de mest kendte, men også Ib Antonis Davre- Gryn-plakater er kendt af mange.

Plakaterne har gennem årene været med til at give Brugsen et tydeligt folkeligt og demokratisk image. Et par af de mest kendte plakater er genoptrykt, og sælges igennem coop.dk.

Køkkenrummet fungerer som en kommandobro på et skib med indbyggede kistebænke og en lem til et rum i ”kælderen”, der i dag køler øl og vand.

Koldt vand og ingen vaskemaskine

Familien havde efter de første par år vænnet sig til huset med koldt vand og uden vaskemaskine og med alle de vilkår, der følger med, når man skal lave ting fra bunden, og de holdt af den langsomme måde livet formede sig på, når de var her.

Beslutningen blev derfor, at de ikke ville opdatere huset i gængs forstand, snarere forsøge at indkredse og optimere den sjæl og det liv, der faktisk allerede var til stede. 

Der blev lagt nyt køkken ind med håndlavede elementer, tegnet af Garde Hvalsøe, som er nøjagtige kopier af det oprindelige køkken. Indmaden i de smukke skabe er det fineste snedkerarbejde, der svarer til den moderne families behov for funktionalitet, mens det udvendige har afsæt i 50’ernes arkitekturtænkning.

Bakelitknopperne til skufferne blev fundet på en tysk hjemmeside, og vandet, der løb i hanen, forblev koldt. Der blev tegnet et gasbord, som passede i højden, og terrazzopladen blev produceret af en håndværker, der havde lavet den slags siden 50’erne, og som nøjagtig kopi af de plader, der var på det gamle gasbord.

– Vi går på vaskeri, vi bader koldt, vi hører Giro 413 og oplever, at vi kommer ned i et helt andet tempo, når vi er her. Her er bagt et utal af marmorkager, og vi har cyklet området tyndt. Vi bruger længere tid på små ting, men dette at dvæle og være langsomme giver os nogle fantastiske kvaliteter, som vi ikke havde kalkuleret med, fortæller sommerhusejeren.

Ejernes bedste råd til 1950’er-looket

Tekstiler og tapeter:

Gerne med trykte abstrakte mønstre eller stiliserede blomster, organiske former eller tern. Der findes også tekstiler fra midten af 50’erne med trykte køkkenredskaber, som underbygger stilen.

Farver:

Ofte stærke primærfarver (rød, gul, grøn og blå), og i en lidt senere del af perioden dukker pastelfarverne som mint, lys grøn og lys gul op.

Tip:

Især den støvede grønne farve er en del af 50’ernes DNA. Man malede gerne yndlingsmøbler, køkkener og skamler i denne helt særlige grønne. Tjek Flüggers farver Lake-View, IN 770, og Telling Stories, IN 769, hvis du vil gå stilen i bedene.

Teaktræsmøbler:

Både de organiske nyreformede små borde og de retvinklede teakkommoder med indfasede håndtag.

Gamle FDB-møbler:

Kan fås nye som reproduktioner af både Ejvind A. Johansson, Poul M. Volther og Børge Mogensen. Tjek Coop.dk.

Plakater:

Gerne med reklametekster af fx Sikker Hansen. Enkelte af de klassiske plakater er sat i produktion igen, fx den kendte med Davre-Gryn-pigerne. Tjek coop.dk, frou-frou.dk og ddposters.com.

Billeder:

De fleste er med smalle rammer, ofte næsten kun en tapekant placeret rundt om glasset. Kig bl.a. efter Christel eller filmstjerner som Brigitte Bardot, Ghita Nørby eller Vivi Bak. Otto Brandenburg er også i høj kurs.

Køkken:

Kander i stærke farver, hæklede grydelapper, formica- eller linoleumsborde, Terrazzo-plader, mintgrønne malede småmøbler. Aluminia-fajance, fx de tidlige ”Lone” ”Sonja” og de senere – efterhånden ret dyre – ”Confetti”.

Dekoration:

Sæt gerne prikken over i’et med negeransigter, stribede sort-hvide kander i organiske former eller små træting med overføringsbilleder på.

Mørke fuger:

Hvis du ønsker at under­bygge retrostilen, kan du bruge mørk fuge imellem dine hvide fliser.

I dag vil man bruge en lysere farve, men tidligere fandtes kun den mørke, og alle køkkener og badeværelser fra den tid er fuget på denne måde.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab