Spørg Bolius

Sommerhus som 7 ideelle anparter

7 personer købte i 1986 et stort sommerhus som ideelle anparter uden samejekontrakt eller anden skriftlig aftale. I 2004 opstod ueninghed, idet 4 ejere ville investere ca. 500.000 i et nyt stråtag og optage et lån i ejendommen til dette formål (som de hævdede var en " flertalsbeslutning"). 3 ønskede ikke at investere, men at sælge ejendommen. De protesterede skriftligt mod investeringen. For at finansiere investeringen optog de 4 nu hver en personlig kassekredit og lod fra 2007 ejendommens driftsoverskud dække de meget høje renteudgifter på kassekreditterne. En af de 4 har fra startenvaretaget ejendommens regnskab og haft rådighed over ejendommens fælles konto. Ejendommens lejeindtægter kan nu ikke længere dække både driftsudgifter og renterne på kassekreditterne. De 4 ønsker hverken at sælge eller at købe de 3's anparter. Ejendommen er nu gældfri.
1.Kan man anvende "flertalsbeslutning" ved ideelle anparter? Og se bort fra indsigelser fra medejere?
2.Hæfter de 3 anpartshavere for de 4's gæld?
påhviler ejendommen og gæld/udgifter, som de skriftligt har protesteret imod før udgifternes afholdelse?
Hilsen Ingolf K.

Kære Ingolf K.

Når ikke I har lavet en samejeoverenskomst, er der som udgangspunkt krav om, at beslutninger skal træffes ved enstemmighed – især når det vedrører beslutninger, som pålægger ejerne forpligtelser og udgifter.
Såfremt I ikke har accepteret beslutningen om investeringerne, vil I derfor som udgangspunkt ikke hæfte herfor. Dette gælder dog udelukkende i det interne forhold, idet hæftelsesforholdene ofte er anderledes i forhold til eksterne parter, fx en håndværker, banken eller kreditforeningen. Her vil der ofte være adgang for disse parter til at kræver betaling for alle medejere.
Såfremt I har betalt udgifter, som I ikke har været forpligtet til, eller gået glip af et lejeprovenue som følge af uberettigede dispositioner, vil I kunne forfølge Jeres krav mod de øvrige ejere ved domstolene.
Hvis en eller flere ejere ønsker at sælge disses ideelle andele af sommerhuset, og de resterende ejere ikke ønsker at overtage eller medvirke til et samlet salg, vil I kunne begære ejendommen solgt på en offentlig frivillig auktion ved anmodning herom til fogedretten. Jeg vil dog udelukkende anbefale denne fremgangsmåde som ”sidste udvej”, idet resultatet som oftest ender negativt for alle parter set i forhold til et sædvanligt salg ved anvendelse af mægler.
Hvis ejendommen sælges, og I tidligere har fået medhold til tilbagebetaling af udgifter mv., som reelt har medført en nettoværdistigning af sommerhuset, vil de øvrige ejere efter omstændighederne have ret til forlods betaling af denne del, som I således allerede er godskrevet.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Dennis Feyling Serup, skribent

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden