Ved at ændre et enkelt tal i postnummeret kan en typisk dansk familie hvert år spare tusindvis af kroner. Nettokroner. Der er nemlig stor forskel på skatteniveauet i de enkelte kommuner, ligesom prisen på for eksempel vuggestue og børnehave også kan variere kraftigt.

Det betyder, at en gennemsnitsfamilie med to børn kan få et markant højere rådighedsbeløb eller endda købe en dyrere bolig, hvis de skæver til de kommunale nøgletal, når jagten på drømmeboligen sættes ind.

- Vores beregninger viser, at der er en forskel på mellem 500 og 1.500 kroner om måneden, og det er altså et beløb, der kan mærkes hos de fleste. Og med dagens renteniveau, så er det jo et beløb, der svarer til et lån på en halv til halvanden million kroner, siger Sune Worm Mortensen, cheføkonom i Nykredit.

Gentofte 18.000 kroner billigere end Gladsaxe

Nykredit har for Bolius lavet beregninger, der viser, hvor store de økonomiske forskelle er fra kommune til kommune, og hvordan det påvirker en gennemsnitsfamilies rådighedsbeløb.

Tallene viser, at der kan være mange penge at spare ved at passere kommunegrænsen. Vælger man for eksempel Vejle frem for Horsens, vil man hvert år spare over 10.000 kroner, og vælger man Gentofte frem for Gladsaxe vil man spare over 18.000 kroner om året.

Så meget kan du spare ved at flytte til nabo-kommunen

Nykredit har for Bolius regnet ud, hvor meget en gennemsnitsfamilie med to børn kan spare ved at flytte til nabokommunen. Her er nogle eksempler:

FraTilBesparelse/år (kr.)
KøbenhavnFrederiksberg 13.591 
GladsaxeGentofte 18.130
Horsens Vejle 10.348
HorsensAarhus 5.685

Beregningerne tager udgangspunkt i en familie med en samlet årsindkomst på 800.000 kroner, der har købt et hus til tre millioner kroner, og som har 2 børn på 1 og 3 år, der går i vuggestue og børnehave.

Beregningerne tager højde for kommuneskat, kirkeskat, grundskyldspromille og takster for institutionspladser.

Boligkøberne kigger ikke på kommune-forskelle

Til trods for at der er mange penge at spare ved at vælge en ”billig” kommune, er de kommunale nøgletal som kommuneskat, grundskyldspromille og prisen på daginstitutioner ikke højt placeret på prioriteringslisten hos boligkøberne, lyder vurderingen fra Per Bie, administrerende direktør i Danbolig.

- Jeg tror ikke, at det er noget tungtvejende argument hos boligkøberne. Så mange vil nok være overraskede over at høre, hvor store forskellene er.

Hos Home er kommunikationschef Mads Ellegaard enig med Per Bie i, at de kommunale forskelle kun er et parameter blandt mange, men han oplever, at de har fået større betydning for boligkøberne på grund af finanskrisen og dens effekt på privatøkonomien.

Hvor dyr er din kommune?

Sammenlign din kommune med nabo-kommunen på skm.dk

(Klik på Tal-statistik i venstre side og klik derefter på Kommuneskatter.)

Se institutionstakster på noegletal.dk

Det er da også langt fra nok at kigge på boligens pris, lyder det desuden fra Morten Skak, der er ekspert i boligøkonomi på Syddansk Universitet.

- Man skal ikke kun kigge på udbudsprisen. Forhold som tilstandsrapport, energiforbrug og de kommunale nøgletal er lige så vigtige, som selve udbudsprisen. De forhold har lige så stor betydning for dit rådighedsbeløb, som selve prisen på boligen, siger han.

Manglende gennemsigtighed hos mæglerne

Selvom de fleste oplysninger, der påvirker boligkøberens økonomi, er tilgængelige på nettet, kan det for mange være lidt af en jungle at finde dem.

Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter i Realdania, opfordrer derfor mæglerne til at øge serviceniveauet ved at stille alle relevante oplysninger til rådighed for boligkøberne.

- Vi ved, at folk oplever det at skifte bolig som noget af det mest stressende overhovedet, og det kan derfor være svært for boligkøberne at overskue, hvordan de får adgang til de nødvendige informationer. Så her mener jeg, at mæglerne med fordel kunne udvikle deres rådgivningskoncept, siger han.

Han henviser til, at man som boligkøber i for eksempel USA blot ved at besøge

ejendomsmæglerens hjemmeside får adgang til en lang række supplerende informationer som for eksempel særlige lokale forhold, vurderinger af daginstitutioner og skoler samt beskrivelser af befolkningssammensætningen i nabolaget.

Få styr på udgifterne før du køber

Det er en god idé at få tjek på disse udgifter, inden du køber drømmehuset.

Privat fællesvej

Ligger huset på privat fællesvej, skal du regne med ca. 2.000 kr./år til vedligeholdelse. Andre betydelige udgifter kan være renovering af vej/fortov og vedligehold af grønne arealer og legepladser. Spørg mægleren eller grundejerforeningen/vejlauget.

Belysning

Har grundejerforeningen ansvaret for belysning på vejen, koster det ca. 1.000 kr./år til strøm og vedligehold af master og kabler.

Oliefyr

Regeringen planlægger at forbyde nye oliefyr, måske allerede fra 2013. Så har huset oliefyr, skal du have ny varmekilde, når det er udtjent.

Kælderen

Hvis huset har været oversvømmet, kan det kræve et højvandlukke (ca. 20-30.000 kr.) eller tilbagløbsstop (ca.15-40.000 kr.). Er kælderen ’bare’ fugtig, kan det kræve et omfangsdræn (ca. 200-240.000 kr.).

Elforsyning

I et ældre hus er der måske kun en eller to faser ind i huset, som ikke er nok for en moderne familie. Det vil kræve ny eltavle og udgravning til kabel, ca. 15.000 kr.

Kloakledning

Du er som udgangspunkt ansvarlig for kloakledningen ud til vejen. En renovering koster typisk ca. 15.000 kr. Nogle kommuner er begyndt at kræve spildevand og regnvand adskilt, hvilket betyder, at du skal have en ekstra kloakledning. Pris op til 100.000 kr.

Krav om faskine

Nogle kommuner stiller krav om faskiner på grunden, som medfører udgifter. Beløbet kan variere fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner om året.

Kilde: Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening og bolius.dk