Stabiliserende vægge

Stabiliserende vægge forhindrer huset i at vælte, når stormen presser på husets facader og gavle. Du kan ikke uden videre fjerne en stabiliserende væg, da den forhindrer huset i at klappe sammen.

Hvad er en stabiliserende væg?

Mange husejere er klar over, at nogle vægge i huset er bærende, dvs. at de bærer vægten af andre bygningsdele, fx en etage eller et tag, der hviler oven på væggen (lodret last).

Derimod er de færreste boligejere, som er klar over, at huset også har stabiliserende vægge, dvs. vægge, der afstiver huset, så det kan modstå vindens tryk og træk på dets gavle og facader (vandret last).

De grå vægge står vinkelret på vindretningen og virker stabiliserende. Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

De grå vægge står vinkelret på vindretningen og virker stabiliserende. Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA. 

En stabiliserende væg er typisk en indvendig skillevæg, som står vinkelret på ydervæggen, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på den eller når vinden skaber undertryk og derved et sug på væggen. Mange stormskader skyldes ikke, at vinden trykker men derimod, at vinden laver undertryk på bagsiden, og  væggen derved bliver suget ud.  

En bærende væg er som regel også stabiliserende, mens en stabiliserende væg ikke altid er bærende.

LÆS OGSÅ: Bærende vægge

Hvornår er det vigtigt at vide, om en væg er stabiliserende?

Du har normalt kun brug for at vide, om en væg i dit hus er stabiliserende:

  • Hvis du ønsker at rive væggen ned.
  • Hvis du vil sætte nye døre og vinduer i væggen.
  • Hvis der opstår revner i en eksisterende væg, fx efter en ombygning, hvor der er fjernet en eller flere vægge. Revnerne kan skyldes, at huset ikke længere er stabilt nok, så vinden kan rykke i eller skubbe til de resterende vægge. Revner i vægge kan dog også skyldes andre ting end manglende stabilitet i huset.

I nogle huse kan der opstå problemer med husets stabilitet, fordi huset helt fra starten er bygget uden den nødvendige stabilitet. Det kan skyldes byggesjusk, men det kan også skyldes, at nogle materialer senere har vist sig ikke at være stabile nok uden ekstra foranstaltninger. Problemer ses typisk i huse med lette inder- og bagvægge af fx tynde gasbetonvægge (porebeton) og lettere vægge i lecabeton (letklinkerbeton). Det ses især i parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne.

LÆS OGSÅ: Indvendige vægge af gasbeton

Hvad kan der ske, hvis du fjerner en stabiliserende væg?

Hvis du uden videre fjerner en stabiliserende væg, helt eller delvist, for at sætte en ny dør eller et vindue i, risikerer du, at få skader på dit hus, næste gang det blæser kraftigt.

Der kan fx komme alvorlige revner i de tilbageværende vægge, og i værste fald kan en eller flere af væggene vælte. Da der er tale om ret alvorlige skader på huset, bør du altid søge råd hos en ingeniør, før du fjerner en væg, som kan være stabiliserende.

Hvordan finder du ud af, om en væg er stabiliserende?

Du kan ikke umiddelbart se, høre eller mærke på en væg, om den er stabiliserende. Men måske er du heldig, at du blandt husets papirer kan finde en tegning, der viser, hvilke vægge der er stabiliserende.

Ellers må du have hjælp af en ingeniør, der kan afgøre sagen ved at gennemgå de beregninger, der oprindeligt blev lavet, da huset blev bygget eller ved en gennemgang af husets konstruktioner.

Hvad skal der til for at gøre en væg stabiliserende?

Tunge vægge

Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag.

Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag.

Vinkelbeslag mod glidning.
Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Vinkelbeslag mod glidning.

Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Tunge indervægge af mursten, beton eller tungere lecabeton (letklinkerbeton) er som regel stabiliserende i sig selv på grund af deres høje vægt. Tunge vægge vil normalt være muret eller boltet fast til de vægge, de støder op til, for at få yderligere stabilitet.

 

LÆS OGSÅ: Tunge indvendige vægge

Lette vægge

Lette indervægge af gasbeton (porebeton), lettere vægge af lecabeton (letklinkerbeton) og gipsvægge med træ- eller stålskelet skal være ekstra afstivet og grundigt gjort fast for at få den nødvendige stabilitet, så de ikke glider eller vælter, når huset udsættes for vindens tryk.

For at undgå at den lette væg glider, kan den være gjort fast til fundamentet med et vinkelbeslag.

For at undgå, at den lette væg vælter, kan den være gjort fast til fundamentet med fx et metalbånd (hulbånd) eller et metalanker, der er støbt ned i fundamentet.Den lette væg kan også være ekstra afstivet med et kryds af metalbånd (hulbånd), der både forhindrer den i at glide og vælte.

Væggene skal samtidig være gjort forsvarligt fast til hinanden, så de kan arbejde sammen.

Du kan normalt ikke se de steder, hvor væggen er gjort fast, da beslagene er skjult inde i vægkonstruktionen.

LÆS OGSÅ: Lette indvendige vægge

Båndjern mod væltning.
Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Båndjern mod væltning.

Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Kryds mod væltning og glidning.
Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Kryds mod væltning og glidning.

Illustration venligst udlånt af BYG-ERFA.

Særligt om ydervægge

På murede huse skal husets for- og bagmur være "bundet" sammen for at overføre vindkraften på formuren til bagmuren. Murene fastgøres til hinanden med murbindere, der er lavet af galvaniseret eller tyk rustfri ståltråd.

Muret fals i dobbeltmuret ydervæg.
Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag

Muret fals i dobbeltmuret ydervæg.

Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag

Stålsøjle i dobbeltmuret hulmur.
Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag.

Stålsøjle i dobbeltmuret hulmur.

Illustration venligst udlånt af Erhvervsskolernes Forlag.

En del stormskader på huse ses, fordi disse murbindere helt eller delvist mangler eller er ødelagt fx på grund af rust.

I nogle huse kan ydervæggen være yderligere stabiliseret, ved at der er indbygget lodrette søjler (false) ved døre og vinduer. Disse er enten udført i mursten eller som en stålsøjle, der er indmuret i hulrummet i ydervæggen.

Hvordan fjerner du en stabiliserende væg uden at få problemer?

Inden du river væggen ned, bør du altid rådføre dig med en ingeniør. En ingeniør kan både hjælpe dig med at beregne, om huset kan klare sig uden den stabiliserende væg, og hvis det ikke er tilfældet, hjælpe dig med at finde en løsning, som gør, at du alligevel kan fjerne væggen.

Nogle gange vil det være muligt at rive en stabiliserende væg ned uden alvorlige konsekvenser, fordi der er tilstrækkeligt med andre stabiliserende vægge i huset.

I andre tilfælde vil det være nødvendigt at sætte en eller flere lodrette stålsøjler el.lign. op, der kan overtage den stabiliserende vægs opgave. Det kan ofte gøres, så søjlerne bliver skjult i ydervæggens hulmur.

LÆS OGSÅ: Undgå, at nedrivning af vægge bliver et mareridt

Hvordan sætter du en dør eller et vindue i en stabiliserende væg?

Det kan give problemer, hvis du laver åbninger til fx en ny dør eller et vindue i en stabiliserende væg. Når du fjerner en del af væggen, bliver den mindre stiv og dermed mindre stabil. Den tilbageværende del af væggen skal som regel være mindst 1,20 meter bred og fastforankret til ydervæggen for at have en afstivende virkning.

Derfor bør du søge råd hos en ingeniør, før du laver åbninger i en væg, så du sikrer, at huset stadig er stabilt nok bagefter. Hvis væggen er stabiliserende og/eller bærende, kræver det normalt særlige foranstaltninger.

Hvad gør du, hvis der er revner i en stabiliserende væg?

Revner i en stabiliserende væg kan være tegn på, at væggen er overbelastet, fx efter en ombygning, hvor der er fjernet en eller flere stabiliserende vægge, så presset på de resterende vægge er blevet for stort.

Revner i en stabiliserende væg kan også skyldes, at væggen ikke er gjort godt nok fast til de vægge, den støder op til. Så kan væggene stå og trække i hinanden i stedet for at støtte hinanden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at revner i vægge kan skyldes flere forskellige ting. Det er ikke umiddelbart muligt at se på en revne, om den skyldes ustabile vægge.

Hvis der er større revner i husets vægge, er det derfor en god idé at få en ingeniør til at se på sagen og vurdere, om revnerne skyldes overbelastning eller andre ting og samtidig give et bud på, hvordan du kan løse problemer med evt. overbelastning, så du kan slippe for at få mere alvorlige problemer, fx at væggen ender med at vælte.

LÆS OGSÅ: Opdag revnerne i dit hus og undgå alvorlige følgeskader

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Typiske svigt i småhuses stabilitet" | BYG-ERFA (29) 96 12 09
  • Statik i stabile småhuse" | BYG-ERFA (29) 96 12 10
  • Konstruktioner i stabile småhuse" | BYG-ERFA (29) 96 12 11
  • Stabilisering af eksisterende småhuse" | BYG-ERFA (29) 96 12 12
  • Forankringer og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton" | BYG-ERFA (29) 96 12 13
  • Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer" | BYG-ERFA (22) 98 09 22
  • Småhuses stabilitet" | SBi-anvisning 186 | Statens Byggeforskningsinstitut
  • Småhuse" | SBi-anvisning 189 | Statens Byggeforskningsinstitut
  • Er dit hus stormfast?" | Statens Byggeforskningsinstitut Byggeskadefonden

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab