Støjgener fra andre rum i din bolig

Lyd forplanter sig nemt gennem boligen og kan være generende for de andre beboere, men det er oftest muligt at lydisolere vægge og etageadskillelser med et godt resultat.

Støj og larm i boligen fra elektronik såsom fjernsyn.

Larm og støj kan selvfølgelig være irriterende i hjemmet. Det er ikke til at undgå helt, men du kan med fordel lydisolere. Arkivfoto.

I mange danske hjem bliver der mere og mere støj. De mennesker der bor i boligen støjer selvfølgelig, når de bevæger sig rundt, arbejder, leger og taler, men der kommer også stadig flere støjkilder til i form af maskiner og apparater i boligen.

Hvor der tidligere var et enkelt tv i hjemmet, er der nu typisk både flere tv, pc'er, spillekonsoller og musikanlæg. Også i køkkenet stiger antallet af mekaniske hjælpemidler, der bidrager til et generelt forhøjet støjniveau i hjemmet.

Samtidig sker der en udvikling i retning af, at vi foretrækker store åbne rum og sammenhængende rumforløb i stedet for mindre, afgrænsede rum. Det giver måske nok en anden rumoplevelse og større social sammenhæng, men det tillader også støj at brede sig uhindret rundt i boligen.

Sådan mindsker du støjen indenfor

En måde at modvirke et højt støjniveau på er at forsyne rummene med overflader, der kan give en bedre akustik og absorbere lyden.

Du kan udføre en bedre lydisolering af adskillelserne mellem de enkelte rum, hvad enten der er tale om vægge eller etagedæk. På den måde kan det blive muligt for boligens forskellige beboere indimellem at trække sig tilbage til soveværelse, børneværelse eller arbejdsværelse, lukke døren og rent faktisk få ro.

Så godt lydisolerer indervægge af gips

  • En gipsvæg med et lag gips på begge sider uden isolering imellem lydisolerer omkring 30 dB.
  • En gipsvæg med 2 lag gips uden isolering imellem lydisolerer omkring 36 dB, hvis hulrummet er 45 mm, og 40 dB, hvis hulrummet er 70 mm eller mere.
  • En gipsvæg med 2 lag gips og isolering imellem lydisolerer omkring 40 dB, hvis der er 45 mm isolering i hulrummet, og omkring 48 dB, hvis der er 70 mm isolering i hulrummet.

Luftlyd og trinlyd

Lyd i boligen kan brede sig på 2 forskellige måder: Som luftlyd og trinlyd. Luftlyd transmitteres gennem luften og kan fx stamme fra tale, højtalere eller maskiner, mens trinlyd kan være banken eller lyden af trin, som transmitteres gennem vægge og gulve.

Når det gælder isolering mod luftlyd fra andre rum, er det især bygningsdelens vægt og tæthed, som har betydning. En tung muret væg lydisolerer bedre end en let skillevæg af brædder.

Vil man efterisolere mod støj, er det dog sjældent muligt at øge bygningsdelens tyngde, så her vil man arbejde med tætheden og evt. lave en forsats- eller dobbeltkonstruktion, dvs. lave et ekstra lag, der kan stoppe lyden. Selv den mindste utæthed eller sprække lukker lyden ind.

Trinlyd kan reduceres ved at dæmpe lydens udbredelse gennem selve bygningsdelen eller ved at modvirke lydens refleksion fra bygningsdelen. At dæmpe lydens udbredelse kan man fx gøre ved hjælp af bløde belægninger på gulvet, som tæpper eller i form af elastiske, lyddæmpende underlag under selve gulvbelægningen.

Begge dele mindsker den trinstøj, som kan brede sig gennem gulvkonstruktionen. At dæmpe lydens udstråling kan ske ved at isolere hulrum i vægge, loft og gulv og ved hjælp af dobbeltkonstruktioner som forsatsvægge eller underlofter, der kan optage noget af den lyd, der udstråles fra væg eller loft.

LÆS OGSÅ: Lyddæmpende glas

Lydisolering ved hjælp af en forsatsvæg.

Lydisolering ved hjælp af en forsatsvæg. Illustration: Jan Pasternak

Lydisolering af væggene

En effektiv måde at lydisolere en eksisterende væg på er at bygge en forsatsvæg udenpå.

Inden du går i gang med sådan et projekt, er det vigtigt at prøve at lytte sig frem til, om støjen faktisk kommer gennem væggen, eller om den i virkeligheden kommer ind gennem utætheder eller åbninger i væggen eller gennem andre bygningsdele, dvs. andre vægge, gulv eller loft.

Forsatsvæg

For at forsatsvæggen effektivt dæmper lyden, er det vigtigt, at den ikke har kontakt til den eksisterende væg.

  • Det sikres ved, at træ- eller stålskelettet kun gøres fast til de omkringliggende vægge, gulv og loft.
  • Skelettet beklædes med to lag gipsplader, og pladesamlingerne må ikke ligge over hinanden.
  • Hvor pladerne møder gulv, vægge og loft, tætnes omhyggeligt med en blød fugemasse, typisk akrylfugemasse.
  • Cirka tre fjerdedele af hulrummet fyldes med isoleringsmateriale. Det er vigtigt, at isoleringen ikke trykkes sammen.

Der skal være mindst 10 cm mellem den gamle og den nye væg, for at forsatsvæggen er effektiv. I bedste fald kan væggen halvere støjen.

Ulempen ved en forsatsvæg er, at den tager plads fra rummet og kan give problemer i tilslutningen til de andre bygningsdele, installationer, stuk osv.

Hvis støjen breder sig via andre bygningsdele end væggen, vil det være nødvendigt at lydisolere disse for at stoppe støjen.

På massive vægge af beton eller murværk kan det være en nødløsning at montere en tyndere forsatsvæg direkte på den eksisterende væg, hvis der er pladsproblemer.

Montering af gipsplader direkte på den eksisterende væg, hvad enten den er let eller tung, har ingen lydmæssig effekt.

Nye skillevægge

I forbindelse med indvendige ombygninger hvor der skal flyttes vægge eller sættes nye op, er det en overvejelse værd at lave de nye skillevægge så lydisolerende som muligt, især hvis de støder op til fx et teenageværelse eller bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, hvorfra der må påregnes en del støj.

Den ekstra lydisolerende væg bygges normalt som en almindelig let væg, dvs. med gipsplader på stålskelet. Lydisoleringen opnår man ved at gøre plads til mere isolering og skabe større afstand mellem beklædningen, evt. ved hjælp af en dobbelt rammekonstruktion. På den måde kan man opnå en væsentlig bedre lydisolering end med en almindelig skillevæg. Den øgede lydisolering gør dog væggen tykkere, hvilket tager ekstra plads fra rummet.

Lydisolerende døre

Almindelige døre stopper kun noget af lyden. Er der støjproblemer i boligen, kan det være værd at investere i en lydreducerende dør, hvis dørene alligevel skal skiftes ud, eller hvis der ændres på skillevægge ved en ombygning. Den tunge og massive lyddør stopper lydbølgerne bedre end en let, og først og fremmest slutter lyddøren helt tæt i karmen, når den er lukket.

Det er dog en god idé at tænke sig godt om, inden man sætter lyddøre i, da helt tætte døre kan ødelægge gennemstrømningen af luft i boligen. Og især i nye huse skal man tænke sig om en ekstra gang. Nyere huse er ofte udstyret med et ventilationsanlæg, som kræver, at luften i boligen kan strømme frit, for at det kan skifte luften i boligen ud. Tætnes der ind til et rum, hvor det kun er udsugning men ikke tilførsel af ny luft, vil det skabe et undertryk i rummet. Det kan give problemer med at åbne døren, men værre endnu kan det give et dårligt indeklima.

Også i boliger, som ikke har ventilationsanlæg, men hvor friskluftventiler sørger for, at der bliver tilført ny luft, kan tætte døre forhindre udskiftningen af luft og skabe indeklimaproblemer.

Lydisolering af eksisterende døre

Det er muligt at forbedre lydisoleringen af de eksisterende døre, uanset om de er tunge eller lette. En stor del af støjen går nemlig ikke igennem selve dørbladet (den del af døren, man åbner og lukker), men rundt om den og gennem mellemrummet mellem dørblad og karm.

Ved at montere små selvklæbende gummilister i dørfalsen kan døren tætnes ret effektivt.

  • Listerne skal have den rigtige tykkelse, så de spænder lidt imod dørbladet, når døren er lukket, men døren skal samtidig stadig være nem at lukke.
  • Der skal monteres gummilister hele vejen rundt, også ved dørtrinet.
  • Hvis der ikke er noget dørtrin på døren, kan man overveje at montere et, da lydisolering ellers vil være nærmest omsonst.

Hvis der den mindste åbning eller sprække, skal der også tætnes rundt om karm eller tilsætninger (en tilsætning kaldes også en indfatning eller gerigt, dvs. den liste, der dækker overgangen mellem væg og karm). Nøglehullet skal også helst stoppes.

Igen skal du være opmærksom på, at døren ikke forhindrer ventilation af boligen.

Skydedøre

Skydedøre kan være praktiske og pladsbesparende i mange sammenhænge, men deres lydisolerende egenskaber er dårlige. For at kunne bevæge sig kræver skydedøren luft omkring sig, og den vil derfor ikke slutte helt tæt til væggen.

I dette mellemrum trænger lyd nemt igennem, og da døren skal kunne bevæge sig, er det også svært at tætne døren med gummilister.

Det gælder både skydedøre, der sidder udenpå, og skydedøre, som glider ind i væggen. For den sidste type gælder det desuden, at der ikke er plads til lydisolerende materiale i væggen, da den er hul på det stykke, hvor skydedøren glider ind.

Lydisolering mellem etagerne

Det bedste bud på at isolere mod støj gennem etagerne er normalt en forsatskonstruktion i stil med forsatsvæggen.

Det er vigtigt at kontrollere, at støjen først og fremmest ikke overføres gennem omkringliggende bygningsdele eller åbninger i etagedækket.

Gennemføringer af faldstammer, ventilations-, vand- og varmerør er ofte ikke ordentligt tætnet, og her skal der først sættes ind, før man overvejer andre løsninger.

LÆS OGSÅ: Støj i boligen

Lydisolering ved hjælp af underloft.

Lydisolering ved hjælp af underloft. Illustration: Jan Pasternak

Lydisolerende underloft

Forsatsloftet opbygges ved hjælp af et skelet af fritspændende stålprofiler. Stålprofilerne må ikke have kontakt med det eksisterende loft, men gøres fast i de omkringstående vægge. Profilerne beklædes med 2 lag gipsplader, og mindst 3/4 af hulrummet fyldes med isoleringsmateriale, der ikke må trykkes sammen.

Jo større hulrum mellem det gamle og det nye loft, des bedre lydisolation. I bedste fald vil et sådant loft kunne halvere støjen fra rum ovenpå. Et lydisoleret loft vil ikke kun dæmpe trinlyden fra etagen overover, men vil også reducere støjen fra etagen, hvor det er monteret og op.

I meget store rum kan det være et problem at få loftet til at spænde frit, og her må man lave et nedstroppet loft, hvor de bærende profiler er elastisk ophængt i det gamle loft.

Ulempen ved et underloft er, at det reducerer lofthøjden i rummet, og i lavloftede huse kan man komme i konflikt med bygningsreglementets krav om en minimumshøjde i beboelsesrum på 230 cm. Underloftet kan også give problemer ved tilslutning til vinduer, stuk i loftet og lign.

LÆS OGSÅ: Lydregulerende lofter

Lydisolering mod trinstøj.

Lydisolering mod trinstøj. Illustration: Jan Pasternak

Isolering mod trinstøj

Hvis der ikke er mulighed for at lydisolere etageadskillelsen nedefra, eller hvis problemet er trinstøj fra den overliggende etage, er det muligt at lydisolere oppefra i forbindelse med, at der lægges nyt gulv oven på det gamle.

Det eksisterende gulv tætnes, inden der lægges et lag af 2 cm tykke, trykfaste mineraluldsplader.

Oven på disse kan lægges et lag tunge, stive gulvspånplader eller gulvgipsplader, der fungerer som underlag for den egentlige gulvbelægning.

Det ekstra gulv reducerer dog ligesom underloftet rumhøjden og kan give problemer ved tilslutning til vægge og dørtrin m.m. Ved meget gennemgribende ombygninger af etageadskillelsen, hvor det eksisterende gulv helt fjernes, vil det være muligt at forbedre lydisoleringen uden at reducere rumhøjden.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Lydisolering mod nabostøj" | Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • BYG-ERFA
  • Rockwool
  • Knauf Danogips

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab