Indhold i denne artikel

Stråling og afgasning i boligen

Indeklimaet i boligen påvirkes af de mange stoffer, som bliver frigivet fra fx maling, møbler, byggematerialer og elektriske apparater. Nogle stoffer kan give irritation i luftvejene samt hovedpine, mens andre er mere sundhedsskadelige.

Udluftning forebygger problemer med indeklimaet
Ofte kan en simpel udluftning afhjælpe en del af de problemer, der kan opstå med indeklimaet. Foto: Jesper Elgaard

Boligen er det sted, vi generelt tilbringer det meste af vores tid. Derfor er et godt indeklima i hjemmet ikke uden betydning.

Mange af de ting, vi omgiver os med er med til at påvirke indeklimaet. Ofte er de ting, der påvirker os ikke synlige for det blotte øje, men er der i form af gasser og stråling, som har en indvirkning på helbredet i mere eller mindre grad.

Hvilke typer stråling udsættes vi for i boligen?

Ioniserende stråling er en af de typer stråling, vi udsættes for i boligen. Ioniserende stråling stammer fra energirige kilder i form af radioaktivt materiale og er i stand til at ændre cellestrukturen hos et mennesker, der udsættes for bestråling. Et eksempel på sundhedsskadelig radioaktiv bestråling i vore boliger er den radioaktive luftart radon.

Ikke-ioniserende stråling er den mindst energirige stråling og dermed også den mindst farlige. Strålingen går ofte under betegnelsen elektromagnetiske felter og produceres af alle apparater og ledninger, som bruger elektrisk energi. I dagligdagen er stråling fra radio- og højspændingsudstyr den mest omdebatterede form for stråling.

Hvilke elektriske apparater udsender stråling?

Stråling fra computer og tv skærme
De gamle billedrørs tv og CRT computerskærme afgav stråling. De findes stadig rundt om i nogle hjem, men de fleste er dog blevet skiftet ud med fladskærme. Arkivfoto.

Alle elektriske apparater udsender i større eller mindre omfang stråling fra elektromagnetiske felter.

De traditionelle tv- og computerskærme opbygget omkring et billedrør hører til i den kategori, der udsender mest stråling, mens fladskærme stort set ikke udsender stråling. I takt med udbredelsen af fladskærme er problemet med skærmstråling derfor løbende blevet reduceret.

Mobiltelefoner udsender en relativt kraftig stråling, der ved tæt kontakt med kroppen kan give anledning til lokal opvarmning. Både EU og USA har fastsat grænseværdier for strålingen fra mobiltelefoner, men grænseværdierne kritiseres ofte af forbrugerorganisationer for at være sat for højt. Forskningen har dog endnu ikke kunnet levere resultater, der kan be- eller afkræfte mistanken om sundhedsskadelige effekter fra hverdagens elektromagnetiske stråling.

LÆS OGSÅ: Stråling fra mobil- og elmaster

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende stof radium, der dannes i mineralerne i granit. Granit findes i moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus. Den kan derfor findes både i jorden og til en vis grad også i byggematerialer. Mængden af radon, der udskilles fra byggematerialer Luftarten radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under boligen, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen.

Udsivningen af radon fra undergrunden er afhængig af, hvor i landet boligen er beliggende. Således er der konstateret meget begrænset udsivning til boliger beliggende i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland.

Bornholm, Sydfyn, Falster, Midtsjælland og Østjylland er derimod områder med en relativt høj udsivning af radon.

Hvilken sundhedsskadelig effekt har radon?

Luftarten radon udsender radioaktive stråler, der ved indånding giver anledning til bestråling af lungerne. Radon øger dermed risikoen for lungekræft.

Effekten af radon tages særdeles højtidelig af myndighederne, der i bygningsreglementet har angivet specifikke regler for beskyttelse mod radon i boligen.

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

Radonmåler - også kaldet dosimeter, der fungerer efter sporfilmmetoden
Den eneste måde, du kan vide, hvor høje radonniveauerne i din bolig er, er ved at teste for det. Det gør du ved hjælp af dosimetre, som placeres rundt om i boligen, de steder, hvor det er mest aktuelt at måle. Foto: Torben Klint

Der findes flere firmaer, der har specialiseret sig at sælge testsæt til undersøgelse af radonforekomsten i boliger.

En undersøgelse af radonindholdet i din bolig kan være særlig relevant, hvis du bor i et ældre hus, eller hvis du benytter kælderen som opholdsrum.

LÆS OGSÅ: Radon i boligen

Hvad er afgasning?

Afgasning er betegnelsen for en proces, hvor gasarter, der indeholder kemiske stoffer, siver ud i boligen. Afgasningen stammer fra alle materialer i boligen, uanset om det drejer om ubehandlet træ, forskellige former for træfiber, naturmaling eller overfladebehandlede møbler.

Gasarterne indeholder en række kemiske stoffer, som i større eller mindre grad forringer boligens indeklima og generer husets beboere, hvilket bl.a. kan komme til udtryk som irritation af slimhinder og øjne.

Der er forskel på, hvor hurtigt de forskellige stoffer fordamper, og derfor skelner man fx mellem let og tungt fordampelige stoffer.

Hvor kommer de let fordampelige stoffer fra?

De let fordampelige kemiske stoffer stammer typisk fra materialer som fugemasse, lim, maling og lak. Der skelnes også der mellem vand- og oliebaserede malinger og lakker.

De vandbaserede malinger og lakker er mindre sundhedsskadelige end de oliebaserede. Kig efter produktets MAL-kode, når du skal finde ud af, hvor sundhedsskadeligt produktet er. Jo lavere nummer MAL-koden har, desto mindre er indholdet af organiske opløsningsmidler.

Hvor kommer de tungt fordampelige stoffer fra?

I gruppen af tunge kemiske stoffer finder vi bl.a. phthalater, formaldehyd og bromerede flammehæmmere.

Phthalater tilsættes plastprodukter som eksempelvis ledninger og vægbeklædning. Stofferne er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på mennesker og dyr.

Formaldehyd findes naturligt i træ og findes også i nogle typer maling, møbler, rengøringsmidler mv. Desuden findes det i de limtyper, der anvendes i træfiberprodukter som fx mdf-plader. Formaldehyd kan give gener som irritation i øjnene og i de øvre luftveje. I slemme tilfælde kan det give allergi. Det mistænkes desuden for at være kræftfremkaldende.

Ifølge Bygningsreglementet må byggematerialer ikke afgive gasser, der er sundhedsskadelige. I praksis betyder det, at byggematerialer skal være CE-mærkede. For at være CE-mærkede må materialer ikke afgive mere formaldehyd end 0,124 mg/m3. For møbler er grænseværdien lavere. Her må de maksimalt afgive  0,15 mg/m3.

LÆS OGSÅ: Sundhedsskadelig formaldehyd i byggematerialer

Hvad er bromerede flammehæmmere?

Stue med tv og anlæg
De tunge stoffer findes i de elektriske apparater i hjemmet, også tøj og møbler. Foto: Hanne Gabel Christensen

De såkaldte bromerede flammehæmmere hører under kategorien af tunge stoffer og findes i elektriske produkter som eksempelvis tv, stereoanlæg og computere. Også tøj, møbler og byggematerialer kan være tilsat flammehæmmere.

Betegnelsen dækker over en række kemiske forbindelser, som virker hæmmende på brand. De kemiske stoffer fra bromerede flammehæmmere afgives under opvarmning. Selvom stofferne frigives i små mængder, kan de sammen med optagelse af andre kemiske stoffer i boligen udgøre en sundhedsmæssig risiko.

EU har forbudt 2 typer af bromerede flammehæmmere, mens en rækker andre typer stadig er under observation.

Hvordan kommer stofferne ind i kroppen?

De let fordampelige stoffer finder vej til kroppen gennem indånding af dampe og optages derfor gennem lungerne.

De tungt fordampelige stoffer afsætter sig på overflader og støv og optages i kroppen gennem munden og ved hudkontakt.

Hvordan vælger du de rigtige materialer?

Dansk Indeklima Mærkning (DIM) står for en frivillig ordning, hvor producenter, importører og forhandlere kan lade deres produkter mærke. Mærkningen angiver bl.a., hvor mange døgn der går, før produktet ikke længere irriterer slimhinderne eller afgiver lugtgener.

Med DIM-mærkningen har du større mulighed for at gennemskue de enkelte materialers påvirkning af indeklimaet. Mærkningen betyder samtidig, at producenter og forhandlere lægger mere vægt på betydningen af et sundt indeklima, da mærkningen kan benyttes i en markedsføringsmæssig sammenhæng.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger
Kilder:
  • Ny landsomfattende dansk radonundersøgelse, Forskningscenter Risø, maj 2001
  • Radon og enfamiliehuse, Boligministeriet, 1998
  • Nye standarder for boligbyggeriet, Kuben, Ålborg august 2005
  • Støtte til det gode indeklima, Lars Gunnersen, Statens Byggeforskningsinstitut, 2014
  • Den Sunde Bolig
  • Bygningsreglementet
  • Retsinformation
Henvisninger:
Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab