Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse

Brænderøg er usund. Her kan du læse om, hvordan du undgår sundhedsproblemer, når du fyrer i din brændeovn eller pejs.

Hvor meget forurener brændeovne?

Det er hyggeligt at sidde foran en tændt brændeovn eller pejs, men faktisk kan det være skadeligt for dit helbred, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Arkivfoto.

Hvilke sundhedsproblemer kan brænderøg være årsag til?

Røgen fra brændeovne indeholder giftige stoffer som fx dioxiner, benzen, toluen, cyanidforbindelser og de kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH). Hvor mange skadelige stoffer der er i røgen, afhænger af, hvor rent og tørt brændet er, og hvor god forbrændingen er.

Brænderøgens konsekvenser i tal

Vi har i Danmark omkring 850.000 brændeovne, og de er sammen med brændekedler i fx faste brændselsfyr årsag til ca. 70 procent af de sundhedsskadelige partikler, der udledes herhjemme. Trafikken står kun for ca. 16 procent af udledningen.

Partikeludledningen fra brændeovne vurderes til at være skyld i 200-550 tidlige dødsfald og ca. 160 hospitalsindlæggelser om året.

Ved dårlig og ufuldstændig forbrænding udvikles der mange bittesmå sodpartikler, der kan trænge langt ned i lungerne. De allermindste af partiklerne er så små, at de kan gå over i blodbanen. Her kan partiklerne give sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, astma, hoste og andre luftvejslidelser, fx betændelse i den del af lungerne, der hedder bronkierne (kronisk bronkitis).

Røgen kan også forværre symptomerne hos personer, der lider af allergi. Foreningen Astma-Allergi Danmark er derfor meget kritiske over for brugen af de mange brændeovne og mener ikke, at brændeovne bør anvendes som primær varmekilde.

Fyring i pejs er værre for indeklimaet end fyring i brændeovn, da der kommer mere røg ud i rummet fra en pejs.

Hvorfor soder min brændeovn?

Står der rigtig mange af dem her i et villakvarter, kan udledningen af sundhedsskadelige og kræftfremkaldende tjærestoffer være større end på en af de mest trafikerede veje i København. Arkivfoto.

Hvor alvorligt er problemet med sundhedsskadeligt brænderøg?

Problemet med røg fra de mange brændeovne og pejse i villakvarterer er i nogle områder så slemt, at det kan sammenlignes med trafikforureningen ved de mest befærdede veje i de store byer.

Specielt i perioder med vindstille vejr og lave temperaturer kan det være slemt. Ikke mindst fordi brændeovnsrøgen som regel stammer fra lave skorstene og udledes tæt på andre menneskers boliger.

Ifølge en undersøgelse fra oktober 2011, udarbejdet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, indeholder luften i et almindeligt villakvarter med mange brændeovne tre gange så mange sundhedsskadelige og kræftfremkaldende tjærestoffer som koncentrationen på den meget trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København.

Ifølge Miljøstyrelsen giver undersøgelsen ikke anledning til bekymring, idet de nye tal fortsat er under EU’s grænseværdier.

Alligevel vurderer Miljøstyrelsen, at der er behov for en række initiativer, herunder en kampagne, der skal lære os at fyre hensigtsmæssigt i vores mange brændeovne, en frivillig svanemærkning for brændeovne samt en ændret brændeovnsbekendtgørelse.

I 2016 udgav DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi en rapport om helbredseffekter fra emissionssektorer. Rapporten tager udgangspunkt i tal fra 2013, der viser, at der i Danmark dør cirka 3.750 mennesker for tidligt hver år grundet luftforurening. Cirka 1.000 af dødsfaldene skyldes danske kilder, og heraf vurderes brændeovne at stå for halvdelen - i alt vurderer forskningscenteret, at 550 danskere dør for tidligt hvert år grundet brændeovne og anden træfyring.

Hvorfor opstår forurening med brænderøg?

De sundhedsskadelige stoffer i røgen dannes, fordi forbrændingen aldrig er 100 procent optimal. Hvis den var det, ville alt brændet blive omdannet til vand og kuldioxid. 

Når forbrændingen er ufuldstændig, dannes der en mængde sundhedsskadelige partikler. 

Værst er det, hvis træet er vådt, eller hvis du fyrer med andet end træ, fx mælkekartoner, æggebakker, aviser, trykimprægneret træ, plastik m.v. For lidt lufttilførsel til brændeovnen giver også dårlig forbrænding. Vådt træ og for lidt luft giver desuden sod i skorstenen. 

Tidligere måtte du ikke fyre med aviser, men i dag må du ifølge Miljøministeriets luftvejledning gerne krølle et par avissider sammen og bruge dem til at tænde op.

En uregelmæssig forbrænding giver også mere røg og flere partikler. Forbrændingen bliver uregelmæssig, hvis temperaturen svinger meget, fx fordi du fyrer med mange små stykker brænde, eller fordi du ofte åbner og lukker for spjældet for at regulere varmen. 

Når du skal vurdere, om forbrændingen er god, skal du se på farven på den røg, der kommer op af skorstenen udenfor. Jo mere "usynlig" røgen er, jo bedre er forbrændingen. Hvis røgen er sort, hænger lavt og er tæt, er der mange sodpartikler i den. 

Hvad må du ikke fyre med i brændeovn og pejs?  

Mange materialer egner sig ikke til at blive brugt som brændsel. Andet brændsel er ifølge bestemmelserne i Affaldsbekendtgørelsens §50 ulovligt at fyre med i brændeovnen eller pejsen.

Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes i grove tilfælde med fyringspåbud eller bøde. Det er kommunerne, der håndhæver bekendtgørelsen med hjælp fra skorstensfejerne og almindelige borgere, der holder øje med, om du fyrer korrekt.

Fyr derfor aldrig med:

  1. Trykimprægneret træ, EU-paller eller træ, der på anden vis er overfladebehandlet.
  2. Træaffald, som kan indeholde rester af maling, lim og lak.
  3. Husholdningsaffald, fx mælkekartoner, æggebakker, plastik og kulørte tryksager som ugeblade og reklamer.
  4. Knust bygningsaffald som fx indeholder søm, skruer, rester af spån- og gipsplader. 

Aflevér i stedet ovenstående materialer på en genbrugsstation i din kommune.

Brændeovn hvad skal jeg vælge?

Røgen fra skorstenen kan afsløre forbrændingen i din pejs eller brændeovn. Jo mere usynlig røgen er, des bedre og dermed mindre sundhedsskadelig er forbrændingen. Arkivfoto.

Hvad kan du gøre for at undgå sundhedsproblemer?

Der er 4 vigtige ting, du kan gøre, for at undgå sundhedsproblemer, når du fyrer i din brændeovn. Det drejer sig om at:

  • Vælge den rigtige brændeovn.
  • Tænke over, med hvad og hvordan du fyrer.
  • Opbevare brændet fornuftigt.
  • Lufte ud, når du fyrer i brændeovnen.

Valg af brændeovn

Hvis du vil undgå at bidrage unødigt til luftforureningen i dit kvarter, er det en god idé at købe en brændeovn, der er svanemærket eller DS-godkendt. Test viser nemlig, at en svanemærket brændeovn udleder væsentlig færre sundhedsskadelige partikler end andre ovne.

Fra 2008 er det et krav, at brændeovne bliver testet på et laboratorium for at se, om de lever op til grænseværdierne for partikelforurening.

Resultatet af denne test skrives i en prøvningsattest, som alle brændeovne skal have i dag: Hvis du køber en brugt brændeovn skal du være sikker på, at der er en prøvningsattest. Ellers må du ikke installere den.

Det er ca. 95 procent af alle brændeovne, som bliver solgt, der er svanemærkede. Der findes omkring 300 forskellige typer brændeovne, som er svanemærket.

Selvom du vælger en svanemærket ovn, skal du stadig tænke på, hvordan du fyrer. Selv i en svanemærket ovn vil dårlig fyring forurene.

Hvad må brændes i brændeovn?

Ved at vælge det rigtige brænde kan du begrænse den forurening din brændeovn udleder. Foto: Morgan Mansour

Fyringen

Hvordan du fyrer, og hvad du fyrer med, er af stor betydning for, hvor meget brændeovnen eller pejsen forurener. Jo bedre forbrændingen af træet er, jo mindre forurening.

Ifølge Miljøministeriet kan man begrænse forureningen fra sin brændeovn, hvis man følger fire råd:

  • Tænd op i toppen af brændet. Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem. I stedet for at tænde op i bunden, skal man tænde op i toppen af brændet. Det giver en bedre forbrænding og mindre udslip af partikler.
  • Brug kun tørt træ. Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.
  • Sørg for rigeligt luft. Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
  • Røgen skal være næsten usynlig. Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

Du skal også sørge for at vedligeholde og rengøre brændeovnen jævnligt.

Må du tænde op i brændeovnen med benzin eller andre kemikalier?

Det er uklogt at bruge benzin og andre brændbare væsker til at tænde op i din brændeovn eller pejs.

Du risikerer at skade dig selv og andre, da røgen kan indeholde giftige stoffer som dioxiner, benzen, toluen, cyanidforbindelser og kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH).

Røgen rummer desuden partikler, der kan trænge langt ned i lungerne, hvor de kan give sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, astma, hoste og andre luftvejslidelser, fx betændelse i den del af lungerne, der hedder bronkierne (kronisk bronkitis). Røgen kan også forværre symptomerne hos personer, der allerede lider af allergi.

Selvom din indboforsikring i mange tilfælde vil dække sod- og brandskader, bliver erstatningen typisk kraftigt reduceret, hvis du har udvist groft uagtsom adfærd ved fx at tænde op med benzin.

Brug i stedet gamle aviser eller tændblokke, når du skal fyre op. Sørg også for, at skorstenen jævnligt bliver renset og efterset af en skorstensfejer.

Opbevaringen af træet

Det er vigtigt, at du opbevarer brændet, så det kan tørre ordentligt ud, inden det skal bruges.

Du bør dog ikke opbevare brændet indenfor, da der kan opstå vækst af skimmelsvampe i det fugtige brænde.

Udluftning

Når du fyrer i brændeovn eller pejs, er det ekstra vigtigt at lufte ud. Udluftning er noget af det bedste, du kan gøre for indeklimaet. Det kan dog være fornuftigt at åbne de vinduer i huset, der er længst væk fra skorstenen eller modsat vindretningen, så du lukker mindst røg ind.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab