Sundhedsskadelig maling

Tænker du på miljø og sundhed, bør du i første omgang gå efter en vandbaseret maling, dernæst skal du gå efter Blomsten eller Svanen.

Forskellige dåser og bøtter med maling på et bord

Som tommelfingerregel kan du gå efter vandbaseret maling, hvis du vil undgå skadelige stoffer. Arkivfoto. 

Hvad består maling af? 

Maling er grundlæggende sammensat af fire hovedbestanddele: pigment, fyldstof, bindemiddel og et opløsningsmiddel. 

Pigmentet giver malingen farve, mens fyldstoffer gør malingen billigere og samtidig tilfører materialet bestemte egenskaber. Bindemidlets opgave er at holde sammen på pigment og fyldstof og udgør derfor malingens væsentligste bestanddel. Malinger betegnes efter typen af bindemiddel, eksempelvis alkydmaling eller plastmaling/akrylmaling. 

Opløsningsmidlet sørger for at holde malingen flydende. Efter påføring af malingen fordamper opløsningsmidlet og efterlader en tør hinde på overfladen. Selvom al flydende maling indeholder opløsningsmiddel, er det som udgangspunkt kun de organiske opløsningsmidler, der udgør en sundhedsmæssig risiko. Opløsningsmidlet i plast-og akrylmaling er typisk vand.

Derudover tilsættes ofte tilsætningsstoffer, additiver, som giver malingen bestemte egenskaber, fx beskyttelse mod lys eller mod svampedannelse.

Hvilke typer maling findes der? 

Maling til almindelig brug kan inddeles efter den type opløsningsmiddel, den indeholder. Vandbaserede malinger er tilsat vand til at opløse malingen, mens oliebaserede malinger typisk er tilsat terpentin som opløsningsmiddel. Som forbruger står du over for valget mellem en vand- eller oliebaseret maling. 

Typisk anvender man kun akryl/plastmaling til vægge og lofter. Til træværk, fx fodpaneler, indfatninger og døre kan man anvende alkydmaling. Og før i tiden (op til 90-erne) var det typisk alkydmaling, der blev anvendt til træværk. 

Vandbaseret maling indeholder ingen eller kun begrænsede organiske opløsningsmidler. Ofte er vandbaseret maling lettere at arbejde med, fordi den kan fortyndes med vand, ligesom redskaberne kan gøres rene med vand. 

Oliebaseret maling indeholder organiske opløsningsmidler, der frigives i løbet af tørringsprocessen. Malingen fortyndes ofte med terpentin eller cellulosefortynder. 

Der findes blandinger af olie- og plastikmaling. De kaldes enten olieemulsionsmaling eller plastalkydmaling. De er lavet for at forene de bedste egenskaber fra de to typer maling i et produkt. Fælles er, at opløsningsmidlet er vand.

Hvad er organiske opløsningsmidler? 

Organiske opløsningsmidler opløser bl.a. olie, fedt, maling og plast. Mineralsk terpentin er et hyppigt anvendt organisk opløsningsmiddel i maling. Organiske opløsningsmidler tilhører gruppen af VOC'er (Volatile Organic Compounds) og inddeles ofte i tre kategorier: Meget flygtige, flygtige og tungt flygtige. 

Når maling tørrer og hærder, fordamper de organiske opløsningsmidler ud i luften og forurener dermed boligens indeklima. 

Hvor farlige er organiske opløsningsmidler?

Efter en intensiv debat i 1980'erne er der strammet op på reglerne for brug af maling, der indeholder organiske opløsningsmidler. I dag kan man få den meste maling som vandbaserede opløsninger. 

Organiske opløsningsmidler optages gennem lungerne eller gennem huden og kan give akutte eller kroniske skader. 

Akutte skader opstår efter indånding af dampe og viser sig som hovedpine, svimmelhed, træthed og rusfornemmelse. Organiske opløsningsmidler kan desuden virke irriterende på slimhinderne i øjne, næse og hals. Derudover kan de nævnte opløsningsmidler give eksem ved kontakt med huden. 

Kroniske skader viser sig efter langvarig påvirkning med organiske opløsningsmidler, hvilket primært har ramt malere og andre håndværkere, der før i tiden dagligt var udsat for stofferne i store koncentrationer. De organiske opløsningsmidler skader hjerne- og nervesystemet, og symptomerne viser sig som hukommelsessvigt, nervøsitet og irritabilitet. Skaderne kan medføre psykiske ændringer. 

Nærbillede af en MAL-kode

Det er denne MAL-kode, du skal lægge mærke til på malerbøtten. Arkivfoto. 

Hvad er en MAL-kode? 

Maling er mærket med en såkaldt MAL-kode, der angiver malingens sundhedsrisiko. Koden består af to tal adskilt af en bindestreg. Det første tal angiver sundhedsrisikoen ved indånding, mens tallet efter bindestregen angiver sundhedsrisikoen ved kontakt med huden. 

En vandbaseret maling til indendørs træværk vil eksempelvis være kodet med 00-01. Kodningen angiver, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved indånding, mens der eksisterer en mindre risiko for irritation af huden ved kontakt med malingen. 

En oliebaseret maling til indendørs træværk vil typisk være kodet med 2-1. Den relativt høje sundhedsrisiko 2 ved indånding er typisk for oliebaserede malinger, der afgasser organiske opløsningsmidler. 

Også produkter til fortynding af maling og lak er mærket med en MAL-kode. Eksempelvis har cellulosefortynder MAL-koden 5-3, hvilket angiver en høj sundhedsrisiko ved både indånding og kontakt med huden. Cellulosefortynder er samtidig mærket som "meget brandfarlig" og "lokalirriterende", hvor det sidste angiver gener ved kontakt med huden. 

Hvilken type maling er mindst sundhedsfarlig? 

Som hovedregel er vandbaseret maling mindst sundhedsfarligt, da vandbaseret maling normalt ikke indeholder organiske opløsningsmidler. 

Ønsker du at bruge miljøvenlig maling, kan du vælge en type, der er mærket med enten Svanen eller Blomsten. Miljømærkerne er din garanti for, at malingen opfylder en række sundheds- og miljømæssige krav. Blomsten og Svanen er officielle miljømærker i Danmark og administreres af Miljømærkning Danmark, der er en del af Dansk Standard. 

Hvordan reducerer du sundhedsmæssige risici? 

De største syndere hvad angår helbred og miljø, er maling- og lakfjernere samt sprøjtemaling. Ønsker du at bruge mindre farlige metoder til at fjerne maling med, kan du enten slibe den gamle maling ned eller fjerne den med en varmluftspistol. Alternativt kan du vælge en lakfjerner uden organiske opløsningsmidler. 

Spraydåser og sprøjtemaling hvirvler de organiske opløsningsmidler rundt i luften, og et åndedrætsværn er derfor en fordel. Den optimale løsning er at foretage malingen udendørs, men sørg ellers for god ventilation i lokalet. 

Astma-Allergi Danmark oplyser i deres tema fra oktober 2012, at der er en stor stigning i allergitilfælde pga. midlet methylisothiazolinone, som anvendes i maling. Du kan læse mere om det her.  

Det skal også nævnes, at det ikke er en god idé at male babyværelset, når den lille ny flytter ind. Babyer og små børn er særligt modtagelige overfor kemi og der er risiko for astma- og allergi, hvis babyen udsættes for maling, der ikke er afdunstet. 

Ved rengøring af pensler, der har været brugt til oliebaseret maling, kan du bruge brun sæbe i stedet for terpentin eller cellulosefortynder. Brug varmt vand til rengøringen. Brun sæbe er ligeledes i stand til at fjerne rester af maling fra huden.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Statens Byggeforskningsinstitut
  • Arbejdsmiljøinstituttet
  • Miljøministeriet
  • Teknologisk Institut
  • Den sunde bolig | sbs rådgivning
  • "Indeklimavurdering af linolieholdige byggematerialer" | Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004
  • "Kemi med omtanke. Guide til valg og brug af kemikalier i hverdagen" | Miljøstyrelsen, 2003
  • "Byggematerialer og indeklima. Spillet om viden i byggeriet" | Dorthe da Silva og Anja Neiegaard | Speciale, Roskilde Universitetscenter, 2004
  • "Håndbog for sikkerhedsgruppen" | Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, 2007

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab