Syn og skøn

Ved syn og skøn vurderer en uvildig sagkyndig person en sag, hvor 2 parter er blevet uenige. Det kan være en boligejer og en håndværker, der er uenige om et byggearbejde er ordentligt udført.

byggesag tvist uenighed

Ved syn og skøn vurderer en uvildig sagkyndig person en sag, hvor 2 parter er blevet uenige. Arkivfoto.

Hvad er syn og skøn?

Hvis 2 eller flere parter i en byggesag er blevet uenige og ikke selv kan finde en løsning, kan én af parterne bede om, at der bliver foretaget syn og skøn i sagen. Det kan fx være, hvis du er blevet uenig med din entreprenør/håndværker om, hvorvidt kvaliteten af et stykke arbejde er i orden, eller om en ekstraregning er rimelig.

Formålet med et syn og skøn er at få en sagkyndig fagperson (skønsmand) til at foretage en teknisk og uvildig vurdering af sagen. "Syn" betyder, at skønsmanden foretager en besigtigelse, og "skøn" betyder, at han foretager en bedømmelse af sagen.

Syn og skøn afsluttes med, at skønsmanden udarbejder en rapport, en skønserklæring. Skønserklæringen afgør ikke, hvem der vinder sagen. Formålet med skønserklæringen er at skaffe parterne det rette grundlag for at løse tvivlsspørgsmålet ved et frivilligt forlig.

Hvis de stadig ikke kan blive enige, kan skønserklæringen indgå som bevis ved en retssag ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og kan ikke ankes.

Syn og skøn kan også bruges ved sager, som bliver ført ved de almindelige domstole. I tvister vedrørende håndværkerarbejde er det dog mest almindeligt, at sagen føres ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk, en eksempelsamling

Hvordan starter en syn- og skønssag?

Hvis du vil have gennemført en syn- og skønssag, skal du indsende en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Voldgiftsnævnet udnævner derefter en skønsmand. Det kaldes en udmeldelse. Voldgiftsnævnet skal sikre, at skønsmandens habilitet er i orden. Han må ikke have nogen form for relationer til en af sagens parter eller deres advokater.

I store og komplekse sager kan der udmeldes flere skønsmænd, der beskæftiger sig med sagen. Almindeligvis udmeldes der dog kun én skønsmand.

Voldgiftsnævnet kan vælge at udmelde en ny skønsmand til et nyt syn og skøn. Dette sker dog yderst sjældent og kræver ganske særlige omstændigheder, fx at skønsmanden har begået væsentlige fejl eller har vist sig at være inhabil.

Hvis sagen skal behandles i voldgiftsretten, vil retten tage stilling til, om der skal udføres supplerende eller nyt syn og skøn, og om skønsmanden skal erstattes med en ny.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk, hvad er det?

Hvordan forløber en syn- og skønssag typisk?

Forløbet af en syn- og skønssag vil typisk se sådan ud:

  • En af parterne i en tvist indsender en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om syn og skøn.
  • Voldgiftsnævnet udpeger/udmelder inden for få dage en skønsmand.
  • Parterne får en frist på 8 dage til at komme med indsigelser mod den udpegede skønsmand.
  • Skønsmanden gennemgår materialet om sagen.
  • Skønsmanden indkalder sagens parter og deres advokater til en såkaldt skønsforretning, hvor spørgsmålene i sagen gennemgås.
  • Skønsmanden foretager selve besigtigelsen, hvor sagens parter også er til stede.
  • Sagens parter har herefter mulighed for at komme med kommentarer til skønsforretningen og besigtigelsen samt oplyse, om dette giver anledning til supplerende spørgsmål, oplysninger eller undersøgelser.
  • Skønsmanden foretager evt. en supplerende besigtigelse og analyse af sagen.
  • Skønsmanden udarbejder en skønserklæring. Det sker hurtigst muligt og som regel inden for 4 uger efter besigtigelsen.
  • På baggrund af skønserklæringen kan parterne nu indgå et forlig, eller sagen kan anlægges ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk, hvad gør du når du opdager det?

Hvad koster syn og skøn?

Omkostningerne til syn og skøn afhænger af den konkrete sag. De samlede omkostninger til en syn- og skønssag, der bliver afgjort i voldgiftsretten, vil i mindre sager om tvister mellem en privat boligejer og en håndværker ofte være ca. 10-20.000 kr. Heraf udgør omkostningerne til selve skønsmanden typisk under 5-7.000 kr.

Det er som hovedregel den part, der begærer syn og skøn, der lægger ud for omkostningerne til syn og skøn. Når sagen er afgjort, bliver sagsomkostningerne endeligt fordelt på baggrund af voldgiftsrettens afgørelse.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk, sådan forebygger du det

Hvor lang tid tager en syn- og skønssag?

Forud for et syn og skøn er der ofte en lang og til tider opslidende proces, hvor de stridende parter forsøger at blive enige om, hvordan tvisten skal løses.

Når konflikten går i hårdknude, og en af parterne begærer syn og skøn, kan Voldgiftsnævnet udmelde en skønsmand med ret kort varsel. Det kan normalt ske fra dag til dag inden for de fleste fagområder.

Det kan variere meget, hvor lang tid en syn- og skønssag tager. I nemme sager kan skønsmanden have en skønserklæring klar efter få uger, mens der i mere komplicerede sager kan gå flere måneder.

En nem sag kan fx være, at der er uenighed om kvaliteten af et stykke håndværksarbejde. Her kan skønsmanden ofte tage udgangspunkt i vejledende retningslinjer fra brancheforeninger eller producenter, hvilket gør det let at bedømme sagen.

En mere kompliceret sag kan fx være, at en entreprenør, der er ved at opføre et hus, stopper arbejdet midt i det hele eller undlader at gøre dele af arbejdet færdigt. Det vil typisk kræve, at skønsmanden gennemgår en masse juridiske dokumenter, aftaleforhold og kontrakter, før han kan bedømme sagen. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvad det koster at få andre håndværkere til at lave halvfærdigt arbejde færdigt. En sådan sag kan derfor godt trække ud.

Hvis sagen ender med at skulle behandles i voldgiftsretten, tager det endnu længere tid. Der kan gå mange måneder eller i værste fald år, fra tvisten starter, til voldgiftsretten når frem til en endelig afgørelse.     

Så længe sagen er i gang, må boligejeren vente med at gøre den del af byggeprojektet færdigt, som tvisten handler om. Resten af byggeriet kan godt gøres færdigt.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk, sådan fører du kontrol mens der bygges

Hvordan gør du, hvis du vil starte en syn- og skønssag?

For at starte en syn- og skønssag, skal du indsende en begæring om syn og skøn til Voldgiftsnævnet.

Begæringen skal indeholde følgende:

  • Navn, adresse, telefonnummer og e-mail på sagens parter.
  • En kort skriftlig redegørelse for sagen, som indeholder de spørgsmål, som du ønsker, at skønsmandens skal besvare i skønserklæringen. Spørgsmålene skal være klare, konkrete, relevante og neutrale. Her kan det være en god ide at få hjælp fra en rådgiver til at formulere de rigtige spørgsmål. Husk at skønsmanden kun må svare på det han bliver spurgt om.
  • Alle dokumenter, der har relevans for sagen, og som kan lette skønsmandens arbejde. Det kan typisk være tegninger, beskrivelser, mødereferater og korrespondance i form af e-mail osv.
  • Eventuelt oplysninger om, hvilke tekniske kvalifikationer skønsmanden bør have. Du bør dog undgå selv at stille forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand, da udnævnelsen skal være neutral.
  • Angiv også, om du ønsker, at syn- og skønssagen skal gennemføres som en hastesag. Voldgiftsnævnet kan ud fra en konkret vurdering øge gebyret for hastesager.

LÆS OGSÅ: Fejl og mangler ved håndværkerarbejde

Hvad indeholder en skønserklæring?

En skønserklæring vil normalt indeholde:

  • Oplysninger som sagsnummer og identifikation af parterne samt henvisning til udmeldelsen, dato for udmeldelsen og evt. dato for det retsmøde i Voldgiftsnævnet, hvor udmeldelsen er sket.
  • En kort oplysning om, hvad skønsmanden inden besigtigelsen har foretaget sig i forbindelse med sagens behandling.
  • En liste over de bilag, som skønsmanden har brugt i sagen.
  • En kort beretning om besigtigelsen, herunder ugedag, dato, tid og sted for besigtigelsen, de fremmødtes navn og stilling i følgende orden: Sagsøgeren, dennes advokat, personer, der er tilkaldt af sagsøgeren, sagsøgte, dennes advokat, personer tilkaldt af sagsøgte.
  • En kort beretning om, hvad der er foretaget mellem besigtigelsen og skønserklæringens udarbejdelse. Herunder om der er indhentet særlige oplysninger eller foretaget særlige undersøgelser, og om skønsmanden på egen hånd har foretaget supplerende eftersyn el.lign., samt om skønstemaet under sagens behandling er udvidet med tillægsspørgsmål.
  • En oplistning af skønstemaets spørgsmål et for et med skønsmandens besvarelse umiddelbart efter hvert spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Håndværkeraftaler

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Per Helwigh, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
  • Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
  • Forbrugerrådet
  • Forbrugerklagenævnet
  • Byg Garantiordning
  • Byggeriets Ankenævn

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab