Tag med naturskifer

Naturskifer er en forholdsvis kostbar tagbeklædning, men til gengæld kan denne tagtype holde i over 100 år, kræver sparsom vedligeholdelse, og naturskifer er smukt at se på.

tag af naturskifer

Med sit afdæmpede udseende er naturskifer en meget diskret tagbeklædning, som passer til mange forskellige typer huse. Foto: Torben Klint.

Hvad kendetegner naturskifer?

Naturskifer er en stenart dannet af leraflejringer. Skifers vigtigste karakteristika er dens "kløvelighed", dvs. at den altid deler sig lige ned igennem lagene, når den flækkes (kløves). Den kan kløves ned til helt små tykkelser på 3-5 mm i plader, der har et forholdsvist stort areal. Dvs. at det er muligt at lave store plader med en lille tykkelse af skifer. Denne unikke egenskab har i adskillige århundreder gjort skifer meget anvendelig som tagdækningsmateriale.

Helt tilbage til ca. 600 f.kr har man fundet grave forede med skiferplader. Romerne lavede gader af skiferfliser og brugte det som tagbelægning i Spanien og i England, hvor de fandt skiferminer.

I 1500-tallet begyndte man at bruge skifer til tagdækning i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde den fordel, at det ikke kan brænde og var et stærkere materiale sammenlignet med bly, strå og tegl. Oprindeligt havde Frederiksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot naturskifer på tagene.

Naturskifer havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet. Her begyndte man at anvende skifer som tagbelægning på større ejendomme i købstæderne, i brokvartererne i København, på herregårdshovedbygninger, stationsbygninger og villaer. Typen af skifer, der historisk blev anvendt i Danmark fra 1800-tallet, var fra Port Madoc i Wales. Produktionen er walisisk skifer er dog stoppet.

Efter en periode med begrænset brug af naturskifer er det siden starten af 1980'erne igen blevet et af de foretrukne tagmaterialer. Fra år 2000 og frem til finanskrisen i år 2008 var der en stærk stigning i anvendelse af naturskifer som tagbelægning. Stigningen i nye skifertage er forsat, men ikke i så høj grad.

Skifer anvendes også til facadebeklædninger og til gulvfliser og bordplader. Når skiferen anvendes til facader, er det ofte med et lille overlæg, som gør skiferfacader til en økonomisk attraktiv facadebeklædning, i modsætning til tagdækning af skifer der har et stort overlæg. Derfor er der de sidste år udført en del større renoveringer på boligejendomme fra tresserne og halvfjerdserne med en ventileret løsning af naturskifer på facaderne. Et eksempel på en facadebeklædning af skifer er Fyrtårnet i Nordhavnen, som er en etageejendom, der er opført i år 2006-2007.

LÆS OGSÅ: Undertage

Hus med tag af naturskifer.

En tagbeklædning af naturskifer er klimavenlig sammenlignet med andre typer tagbeklædning, hvilket til dels skyldes dets lange holdbarhed. Arkivfoto.

Hvilke typer naturskifer findes der?

Hovedparten af naturskiferen kommer fra Spanien, som står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion. Dertil kommer en række andre lande, som også har skiferproduktion, dog mest til eget brug.

Kina, Indien og Sydamerika har store naturskiferforekomster, men produktionen i disse lande er dog ikke systematiseret eller underlagt nogen form for kvalitetskontrol. Skifer derfra er som regel enten af ringe kvalitet eller mangler de egenskaber, som der skal til i et koldt klima som det danske. Der kan bl.a. findes kalk i skiferen, som ved fugt og frost kan give frostsprængninger, hvorved pladerne delaminerer og kan blive utætte i løbet af få år.

De mest velegnede skifre til tagbrug kommer i dag fra den nordvestlige del af Spanien. Det er en gråblå og stærk skifer, der lader sig flække i ensartede flager.

Med hvilke farver og overflader findes naturskifer?

Naturskifer findes i mange forskellige farvenuancer og varianter, som afhænger af, hvor i verden og fra hvilket brud skiferen stammer fra. De normale farver er nuancer af sort og blågrå. Men alt efter hvor skiferen er fra, findes den også med rødlige og grønlige nuancer.

Skifer kan fås med flere forskellige overflader. Overfladen afhænger af skiferens densitet, og af hvordan den er kløvet. Hvis du ønsker en skifer med samme udseende som på de oprindelige "Port Madoc" skifertage, skal du spørge efter en ensartet og plan skifer. De ensartede skifre er nemmere at lægge op for håndværkeren og giver en harmonisk overflade uden for store mellemrum mellem skiferlagene. Hvis du derimod ønsker et rustikt tag, kan der fås skifre, som er mere uensartet, og som giver et mere stenagtigt udtryk.

Tag med naturskifer.

Tag med naturskifer. Arkivfoto.

Hvor længe holder et tag med naturskifer?

Naturskifer kan holde over 100 år. Skifer af god kvalitet er fra naturen skabt meget modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. Taget kræver ikke en egentlig vedligeholdelse udover, at det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade o. lign.

Skifertagets levetid kan desuden forlænges ved jævnligt – og gerne hvert 5. år at efterse taget systematisk for eventuelle skader. Kontakt evt. producenten og få gode råd omkring vedligeholdelse.

Skifer er miljømæssigt uovertruffen, da der kun skal bruges ressourcer til udskiftning af taget med 100 års mellemrum. Selve brydningen af skifer er meget lidt CO2 belastende. Desuden indeholder det ingen skadelige stoffer, da det kun består af naturligt omdannet leraflejringer.

Kræver et nyt tag med naturskifer undertag?

Der har ikke været tradition for at lave undertag på skifertage, da beklædningen bliver betragtet som helt vandtæt, hvis ellers tagdækningen og inddækningerne er udført korrekt. I dag anbefales det dog, at man altid får etableret undertag for at undgå fygesne og slagregn på loftet eller tagkonstruktionen.

Der er principielt 2 typer undertag - fast undertag og undertag i banevare.

Fast undertag

Fast undertag er et bræddetag med påsvejset tagpap. Det er det stærkeste og har en lang holdbarhed, men det er også det dyreste. Fast undertag koster omkring 3 gange så meget som undertag i banevare. Til gengæld får du et undertag, der kan stå som fuldt funktionsdygtigt med en levetid, som teoretisk er meget længere end levetiden på et banevare tag.

Banevareundertag

Banevareundertag er et undertag af folie/plast, som spændes ud mellem spærene. Det er tæt men sårbart, og levetiden er ikke så lang som det faste undertag. Til gængæld er det noget billigere end et fast undertag.

Ved høje og store bygninger anbefales det, at der opsættes et fast undertag under skiferen, da man gerne vil hav et et undertag med lang levetid, der ikke kræver så meget vedligeholdelse. Men skal du have skifertag på et enfamiliehus, kan du nøjes med et undertag i banevare, da enfamiliehuse som regel ikke plejer at være kompliceret opbygget med mange kviste, skotrender og andre gennembrydninger, som skaber risiko for utætheder.

Hvad koster et tag af naturskifer?

Prisen for den spanske skifer er omkring 1000 kr. pr. m2 (2014) oplagt. I prisen er inkluderet oplæggelse og fastgørelse af skiferpladerne men ikke lægter, undertag mv. Til 1 m2 oplagt skiftertag går der 12,7 stk. skiferplader i dimensionen 30x60.

Sammenligning af priserne for et nyt tag

Rødt tegltag Glaseret tegltag Eternitskifer Naturskifer
Kontantpris 300.000 kr. 330.000 kr. 325.000 kr. 360.000 kr.
Levetid 30-35 år 50-70 år 25-45 år 80-120 år
Omkostning pr. leveår 7.500 kr. 5.500 kr. 9.285 kr. 3.600 kr.

Selv om prisen for et nylagt skiftertag er høj, er levetiden lang, og hvis man sammenholder levetiden med prisen, er skifertag en billig løsning, som også kan ses som en investering, når huset skal sælges igen.

Kan naturskifer lægges på alle hustyper?

Som udgangspunkt kan naturskifer lægges på alle hustyper. Dog er der nogle regler og forhold, som du bør tjekke, inden du går i gang.

Konstruktionsmæssige begrænsninger: Kan tagkonstruktionen holde til den store vægt? Skifer er et "tungt tag" dvs. at man ikke umiddelbart kan lægge det på et tag, der tidligere har haft en beklædning af fx tagpap eller eternit.

Æstetiske overvejelser: Naturskiferen er meget  diskret som tagbelægning. Men vil et nyt naturskifertag klæde huset? Kontakt evt. en arkitekt, som kan vejlede dig om valg af husets tagbelægning.

Hus med tag af naturskifer.

Er dit hus fredet, kan der gælde særlige regler for, om du må eller skal have naturskifer som tagbeklædning. Arkivfoto.

Hvordan sikrer du, at skiferen er af en god kvalitet?

De naturskifre som kan anvendes i Norden er testet af det franske testinstitut NF LNE. Det er også denne test, der ligger til grund for, om skiferen kan godkendes til brug ved fx byfornyelse i Københavns Kommune.

Plandirektoratet i København har lavet en række anvisninger, der tager udgangspunkt i den franske LNE-test. Disse anvisninger er de eneste, som kan bruges som en sikker retningslinje for, om skiferen er frostsikker og resistent til anvendelse til tagdækning, og det er også disse anvisninger, arkitekter og rådgivere tager udgangspunkt i. Desuden vil leverandøren have en monteringsvejledning, som bør følges.

Du bør altid spørge din leverandør efter, om der er lavet en LNE-test på leverancen fra det pågældende skiferbrud, før du køber skifer til tagbelægning.

tag af naturskifer

Det er ikke nogen god idé at lægge et naturskifertag selv, da det kræver en stor portion viden og ikke mindst en del erfaring. Arkivfoto.

Hvilke love og regler gælder for tage med naturskifer?

Der kan være restriktioner eller andre forbehold på tagbelægninger i din kommune. Derfor bør du altid tjekke, om der skulle være særlige forhold i din lokalplan, som kan være en hindring for, om du må lægge et skifertag.

Hvis dit hus er fredet, kan der også være pålagt særlige regler omkring valg af tagbelægning. Kontakt evt. kommunen for yderligere spørgsmål.

Må og kan du selv lægge et tag med naturskifer?

I princippet, nej.

Der er ingen regler for, hvorvidt du selv må lægge et skifertag, men det kan på det kraftigste frarådes.

Oplægning af skifertag er ikke et gør det selv-arbejde, men hører til i professionelle hænder hos blikkenslagere, som har speciale inden for faget. Der er meget håndarbejde, og det kræver en vis portion erfaring. Fx skal alle skiferplader sømmes fast med kobbersøm, da brug af andre typer søm og skruer på sigt vil få pladerne til at revne.

Når man se et oplagt skifertag, er det reelt kun ca. 30 procent af den enkelte skiferplade, man ser, idet der er et stort overlap på stenene. Faktisk er et skifertag næsten altid 3 skiferplader tykt pga. af det store overlæg.

LÆS OGSÅ: Tag med eternitskifer

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. Dette udmønter sig i en lang række blade fra BYG-ERFA, som anvendes af professionelle i byggeriet. Bladene er del af ”Alment teknisk fælleseje”, som SBI-anvisninger og lignende. Hvis du vil dykke dybere ned i emnet, kan du på BYG-ERFAs hjemmeside købe bladet "Oplægning af naturskifer", som giver en mere detaljeret beskrivelse om emnet.

Klik her for at komme til bladet

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab