Hvad kendetegner tagsten af tegl?

Tage af tegl har været kendt i Danmark siden 1100-tallet, hvor mange kirker, slotte og herregårde fik tegltag. Det var munke, der bragte kunsten at brænde ler til tegl og mursten med hjem fra Sydeuropa.

I 1500-tallet var teglsten den mest brugte tagbelægning i Danmark. Tagstenene, som var "s-formede", kom fra Holland og gik under betegnelsen "Hollandsk vingetagsten".

De første teglsten var "håndstrøgne", dvs. at hver enkelt sten var håndlavet, hvilket giver dem et levende udtryk.

I 1800-tallet begyndte man at fremstille teglstenene på maskine. De blev kaldt maskintagsten. I slutningen af 1800-tallet kom der en konkurrent til vingetagstenen - falstagstenen. Falstagsten gav muligheder for at lave mønstre i tagbelægningen, da den kunne laves i forskellige størrelser. Den kom desuden også i en kantet version - "romerfalsteglsten". Falsteglstenen har været anvendt i hele det 20. århundrede.

Hvis man kan tale om noget typisk dansk, så er det de røde tegltage. Tidligere dominerede de et hvert bybillede. I dag er det dog ikke så dominerende, da mange andre tagmaterialer er med til at gøre billedet mere spraglet.

Hvilke typer teglsten findes der?

Der skelnes normalt mellem to typer teglsten:

  • Vingetagsten
  • Falsteglsten

Vingetagsten har en dyb bue og vinge, der går ind over den forrige tagsten, og bliver tætte ved det overlap som laves når de lægges. 

Falstagsten har en ekstra fals, som sikrer nemmere lægning af tagstenen, og et tættere tag.

Der findes ingen krav om størrelser på tagsten. Tagkonstruktionen må i hvert enkelt tilfælde tilpasses tagstenenes nøjagtige mål. Der findes naturligvis sten med nogle generelle mål, som man altid kan få hos de forskellige producenter.

Udover standardteglsten findes der også flere specielle tagstenstyper:

  • ”Arkitektstenen” er flade falstagsten, som kan lægges i forbandt eller lige rækker.
  • Bæverhaler er flade sten uden fals med forskellige profiler i bunden, som lægges i lag på lag.
  • Nonne-munke eller ”munk på nonne” sten er halverede koniske rør. De anvendes især i syden og har været kendt siden middelalderen.

Du kan også få diverse afslutningssten til rygning, vindskeder og grater. Ligesom du kan få pyntesten, som kan lægges i tagfladen.

Inden for det sidste årti er det blevet mere populært med et fladere profil, som fx ligner skifer, og giver en jævn glat tagoverflade, men stadig med teglets gode egenskaber.

Farver og overflader på tegltagsten

Farver

Teglsten til taget fås i et hav af farver, men du bør vælge en farve der passer til huset. Lilla tegl vil fx næppe være egnet til en rød murermestervilla. Specielle farver er ofte udført med engoberet eller glaseret overflade, og er derfor ikke gennemfarvede.

Teglstenproducenter har farveoversigter, hvor du kan se, hvilke farver du kan vælge. I mange tilfælde vil det dog være svært at danne sig et billede af, hvordan en eventuel ny farve vil se ud på huset tag. Det kan være en god idé at få lavet nogle tegninger af huset, hvor du selv kan farvelægge taget i forskellige farver, og på den måde se, hvordan de passer til husets andre farver.

Mange af producenterne har programmer på deres hjemmeside, som laver en visualisering af de forskellige tagsten på en given hustype. Du kan prøve at lege med farver, former og typer på Randers Tegls hjemmeside, hvor virksomheden har udviklet et visualiseringsværktøj.

Overflader

Tegltagsten findes med fire forskellige overflader.

Almindelige tagsten: Almindelige tagsten består af en bestemt lerblanding brændt ved ca. 1000 grader. De er ikke overfladebehandlet, og overfladen er mat og diffusionsåben (dvs. at damp kan trænge igennem stenen).

Blådæmpede tagsten: Blådæmpede tagstens særlige farve opstår ved at brænde den almindelige tagsten en ekstra gang i en særlig ovn (klokkeovn) uden at tilføre ilt, hvilket gør de røde sten blåsorte. Overfladen er diffusionsåben og mat.

Engoberede tagsten: Ved engobering skelnes mellem to typer overflader - naturengobering og ædelengobering. Fælles for begge overflader er, at behandlingen påføres den ubrændte, tørrede tagsten (skærven), der efterfølgende brændes ved 1000 grader.

  • Ved naturengobering, påføres den ubrændte teglsten et fint lag malet teglmel, opløst i vand og tilsat farve (i form af mineraler f.eks. jernoxid). Overfladen er diffusionsåben og mat.
  • Ædelengobering kaldes også matglasur. Den fremstilles ved at tilsætte "glasstøv" til naturengoben, som påføres de ubrændte, tørrede sten. Overfladen er delvis diffusionsåben og silkemat.

Glaserede tagsten: Glasur består af kvarts (snydeguld eller fattigmandsguld) og farvepigment, og kan laves på to forskellige måder:

  • Glasuren påføres ubrændte, tørrede tagsten, der herefter brændes ved ca. 1000 grader.
  • Glasuren påføres færdigbrændte tagsten, der efterfølgende igen brændes ved 1000 grader. Glasur danner en diffusionstæt og blank overflade med højglans.

Glaserede tegl, særligt de sortglaserede, fik en renæssance i midten af 00’erne, også på de almindelige parcelhuse. Det skabte en del debat, særligt grundet de gener, genskæret fra glaserede tegltagsten kan påføre naboen. Grundet det høje niveau af genskin egner de sig ikke til lave bygninger, som ligger tæt på anden beboelse, som fx i tæt bebyggelse, man finder i villakvarterer. Kommunerne er blevet mere opmærksomme på dette, når de udarbejdede nye lokalplaner, og sætter ofte grænser for glansværdien på tagbelægningen.

De sortglaserede tegltagsten var tidligere forbeholdt herregårde, slotte og andre store bygninger, og derfor kan det godt komme til at virke en smule for pompøst at få lagt de sortglaserede tegltagsten på en almindelig villa.

Hvad koster et tegltag?

Priser på tegltagsten varierer meget, da der er stor konkurrence på markedet. Det kan også være en idé at undersøge udenlandske markeder.

Tyskland har en lang tradition for at lave teglsten, og det kan i nogle tilfælde betale sig at hente dem hjem fra Tyskland. Der findes også forhandlere i Danmark som sørger for importen fra Tyskland.

Det er yderst sjældent, at man blot lægger tagstenen op. Der skal stort set altid monteres et undertag, afstandslister og nye lægter foruden tagstenene.

Priser for tagbelægning af teglsten pr. m2 inkl. moms

Det koster mellem 1500-2500 kr. pr. m² at få lagt nyt tegltag på eksisterende spær (januar 2023). Prisen inkluderer tagsten, banevare undertag, lægter og afstandslister fra danske leverandører.

Prisen varierer alt efter husets tilgængelighed, højden på huset (og dermed stilladset), antal vinkler/hjørner på huset, taghætter, grater, skotrender, ovenlys etc.

Nogle firmaer reklamerer med en fast pris på hele tagløsninger. Det kan være svært at gennemskue priserne, men de kan være meget favorable. Kontakt de enkelte firmaer og hør nærmere om deres tilbud.

Hvor længe holder et tag med tegltagsten?

Et tegltag holder et sted mellem 60-100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene stadig kan genbruges i lang tid herefter. Tagstenene har altså en længere levetid end selve tagkonstruktionen og undertaget. Selve tagkonstruktionen og undertaget er derfor vigtige i forhold til levetiden på et tag med teglsten.

Undertag

Tegltaget i sig selv er ikke tæt, og det er ikke unormalt, at man kan kigge ud gennem samlingerne mellem stenene. Alle teglstenstage bør oplægges med undertag eller anden tætning, men det er ikke noget krav, udover producentens. Tegltage med en hældning på under 35 grader bør have et undertag. Tegltage bør dog generelt ikke ligge med hældninger lavere end 20 grader. For tage med en hældning over 35 grader kan undertaget undværes, men det kan ikke anbefales.

Når der anvendes undertag, er det vigtig, at der sikres tilstrækkelig ventilation, dels mellem isolering og undertag, men også mellem undertag og teglsten. Hvis teglenes underside ikke ventileres, er der øget risiko for frostskader på grund af et højere vandindhold i stenene.

Man kan også vælge en anden sikring af tætheden, eksempelvis ved understrygning eller overstrygning.

Kan tegltagsten lægges på alle hustyper?

Som udgangspunkt kan der lægges teglsten på alle hustyper. Dog er der nogle regler og forhold, du bør tjekke, inden du går i gang.

Konstruktionsmæssige begrænsninger

Kan tagkonstruktionen holde til vægten? Har du  fx et eternittag, kan du muligvis ikke bare udskifte taget til tegl. Eternittage er et let tag, og spær samt ydervægge kan måske ikke holde til den ekstrabelastning, et tegltag giver. Forhold som fx lægtedimension, spærdimension, undertag, ventilation, afslutninger ved tagfoden (tagrenden) ved gavlene og inddækninger skal du også tage hensyn til. Der kan i dag fås letvægtstegl, som kan bruges som alternativ løsning. Få evt. gode råd på Byggeskadefondens hjemmeside.

Æstetiske overvejelser

Vil et nyt teglstenstag eller en ny type tegl eller farve klæde huset? Teglsten passer ikke nødvendigvis til alle hustyper. Det kan også være, at der allerede er tegl på taget af dit hus, men at du påtænker at skifte farven eller overfladen. Tænk dig om, inden du vælger farve og type. Kontakt evt. en arkitekt, som har forstand på både det byggetekniske og æstetiske.
 

Hvilke love og regler gælder for tage med tegltagsten?

Det er ikke unormalt, at lokalplaner for de enkelte boligområder indeholder præcise krav til tagbelægningens type og udformning. Bevaringsværdige og fredede huse er normalt også nævnt i lokalplanen. Til disse huse stilles der næsten altid krav om hvordan og af hvilke materialer, taget er lavet, og det er sjældent muligt at få lov af kommunen til at ændre den originale tagtype.

Tjek også eventuelle servitutter på husets matrikel, da der også her kan være specifikke krav til tagets eller husets udformning.

Må du selv lægge et tag med tegltagsten?

Ja.

Men det kan på det kraftigste frarådes at lægge et tegltag selv. Få hellere en fagmand med forstand på tegltage til at gøre det.

Der er ingen regler for, hvordan et tegltag skal lægges, og du må i princippet gerne selv gøre det. Men det er et teknisk krævende arbejde, og mange af løsningerne kræver en vis portion erfaring.

Du kan læse mere om oplægning af tegltage på Tegl 36, som er udarbejdet af Murfagets Oplysningsråd.  På de forskellige producenters og forhandleres hjemmesider kan du finde diverse monteringsvejledninger.

Sammenligning af udvalgte materialer til dit tag

Materialer til tag

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Zinktag
24,42
Tagplader af fibercement
5,00
Tagpap
4,49
Tegltagsten
15,88
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for tagbelægninger. Udgifter til den resterende konstruktion og til professionelle fagfolk for at opføre taget er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender undertage