Hvilke fordele og ulemper er der ved en terrasse af sten?

Når man skal anlægge en ny terrasse, står valget typisk mellem en terrasse af sten eller en terrasse af træ. 

I begge tilfælde vil der være mulighed for at vælge en billig løsning eller en bedre og dyrere kvalitet. Træ og sten er dog to meget forskellige materialer med hver sine fordele og ulemper.

Sammenligning af udvalgte materialer til din terrasse

Materialer til terrasse

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Trykimprægneret træ
5,70
Lærketræ
7,05
Tropisk træ (ipé)
8,80
Komposit
52,70
Betonfliser
13,70
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder. Klimaaftrykket for udvalgte terrassebelægninger er opgjort inkl. materialer til fundament, skruer o.l.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for terrassebelægning. Udgifter til den resterende konstruktion og eventuelt til professionelle fagfolk til at bygge terrassen er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.

Fordele ved en stenterrasse:

  • Den holder længere end en terrasse af træ. 
  • Den er meget nem at vedligeholde under forudsætning af, at du er grundig, når du lægger underlaget under stenene. Med årene kan det være nødvendigt at udskifte defekte sten. 
  • Det er forholdsvis let at lægge en stenterrasse selv, især hvis du bruger firkantede fliser. Det vanskeligste er at få underlaget tilpas fast, stabilt og lige, samt at få etableret det rette fald væk fra huset. 
  • Sten og fliser kan fås i mange forskellige former og farver, så der er god mulighed for at skabe en terrasse efter egen smag og stil. 
  • De fleste sten er ret skridsikre i vådt vejr. Kun glaserede klinker/tegl kan være glatte. 

    Ulemper ved en stenterrasse:

    • Det er tungt og slidsomt arbejde at anlægge en stenterrasse. Der skal graves en masse jord væk og køres grus til. Især store fliser/sten er tunge at flytte rundt på.
    • Selvom du lægger ukrudtsdug under fliserne, vil der med tiden komme ukrudt i fugerne mellem fliserne.
    • Der kan komme alger og lav på især betonfliser, som kan give terrassens overfalde et uens udtryk.
    • Sten af beton, klinker og nogle typer natursten har et stort klimaaftryk.

    Hvad koster en terrasse af sten?

    Med Videncentret Bolius' beregner nedenfor kan du få et bud på, hvad en stenterrasse koster, hvis du får en professionel til at lægge den for dig.

    Beregneren tager ikke højde for alle variable i arbejdet med at lægge en stenterrasse, men kan give dig et indtryk af prisen. De priser, beregneren bygger på, stammer fra Molio Prisdata, der bruges af mange rådgivere og håndværkere i byggebranchen til at udarbejde tilbud.

    Se beregnerens forudsætninger

    • Materialeprisen rummer foruden flisen også bundsikringslag, stabilgrus samt fugesand
    • Materialeprisen for underlaget er ca. 60 kr. pr. m²
    • Der er skønnet en timepris på 550 kr. inkl. moms for en håndværker
    • Alle priser er skønnet og kan derfor variere meget afhængig af terrassens udformning, ligesom der kan være geografiske prisforskelle

    Hvilken type sten kan bruges til terrasser?

    Sten og fliser til terrasser findes i rigtig mange forskellige farver og former, runde, firkantede, amøbeformer osv. Fliserne kan lægges i mange forskellige mønstre, og det kan være oplagt at mikse fliser/sten i forskellige typer eller størrelser. 

    Chaussesten, som er betegnelsen for små kubistiske granit sten, kan fx mikses med betonsten eller perlesten. Det giver et fint spil i farver og mønstre, men kan også være en god måde at strække de dyre natursten på.

    Sten til terrasser kan opdeles i 3 hovedgrupper: 

    • Natursten
    • Tegl/klinker
    • Betonsten

    Natursten

    Natursten kan inddeles i flere undergrupper. De almindeligste natursten til terrasser er:

    • Marksten/piksten
    • Granitsten som chaussesten (kaldes også brosten)
    • Perlesten
    • Skifer
    • Skærver i natursten (små rukantede sten)

    Natursten har normalt en mere uensartet overflade end betonsten. Stenenes farve har også en naturlig variation. De fleste natursten bliver kun smukkere med tiden. 

    Marksten/piksten

    Traditionelt har man brugt de almindelige sten fra marken eller stranden, hvis overflade er afrundet, (piksten) til belægninger på gårdspladser og lign. I dag kan stenene købes bl.a. hos byggemarkeder og anlægsgartnere. En belægning af piksten egner sig fint til haver, hvor du ønsker at skabe en romantisk og gammeldags stil. Belægningen har en ret ujævn og toppet overflade. Selvom man bruger sten med en flad side, er det vanskeligt at få belægningen helt jævn. Det kan derfor være svært at få havemøblerne til at stå helt lige og undgå  at de vipper.

    Granitsten

    Granit er en meget hård stentype, som efter lang tids slid får en smuk glat overflade. Granitsten fås også tilhugget som fliser til terrasser. De fås i forskellige størrelser, fx 30 x 60 cm og 40 x 40 cm. Granitsten med en blank overflade kan godt blive meget glatte i vådt føre.

    Chaussesten og brosten

    Chaussesten er den mest anvendte granitsten i haver. En chaussesten er en lille brosten, som især anvendes som kant omkring terrasser eller som kantbelægning mellem større fliser. Chaussesten er gode at lægge i mønstre eller spor, fordi de er små. Dimensionen på chaussesten er ca. 10 x 10 x 10 cm.

    Traditionelle brosten er en noget større granitsten med målene 15 x 15 x 21 cm. Og vejer omkring 12 kg. Det er denne type, man har anvendt som vejbelægning og kan stadig ses i gamle bydele rundt omkring i Danmark. Der findes også granitsten i andre dimensioner, som sælges under betegnelse brosten.

     

    Perlesten

    Perlesten er små sten. Når perlesten bruges som terrassebelægning, lægges de ud i et lag på et par centimeters tykkelse. Det giver en ret plan overflade, som det er let at placere borde og stole på, men som dog ikke er lige så stabil som faste sten. 

    Belægningen kræver nogen vedligeholdelse. Den skal rives jævnt, og der skal fyldes op med nye sten med hvert 5.-10. år. Der kommer desuden en del ukrudt i belægningen med tiden, men det er relativt let at fjerne med en ukrudtsbrænder.

    Skifer

    Nogle typer skifer egner sig fint til terrasser, men det er vigtigt at sikre sig, at den type skifer, man vælger, er frostsikker og egnet til det danske klima. Skifer er en bjergart, der naturligt har en lagdelt tæt struktur. Den kan derfor let kløves, så den får en næsten plan brudflade, som er fin til belægninger. Skifer findes i sort, grå, grågrøn, grøn og i flammede farver.

    Skærver

    Skærver er typisk i granit. Det er mindre sten med grov overfalde, som anvendes på samme måde som perlesten. Den kantede ru overflade har den fordel, at stenene ikke triller men låser sig lidt sammen med hinanden. Det giver en lidt mere stabil overflade i forhold til perlesten. Udseendet er gråt med en uens overflade.

    Tegl

    Havetegl/klinker er en slags mursten, der er beregnet til belægninger udendørs. Havetegl findes i flere forskellige gule, røde, rødbrune og grå nuancer. Du kan bruge alle former for tegl som belægning til din terrasse, men det kan dog i flere tilfælde anbefales at bruge specielle havetegl/klinker. De er hårdtbrændte, og de suger ikke fugt. De er derfor frostsikre og algevæksten vil være minimal.

    Dimensioneringen og farvevalget på havetegl er ofte udført således, at de rent æstetisk passer bedre til terrassen end de konventionelle teglsten, som bruges i murværk.

    Betonfliser

    Betonfliser er den billigste løsning til terrasser. De kræver stort set ingen vedligeholdelse og er nemme at lægge. De har en meget jævn og lige overflade, som gør dem meget velegnede at sætte havemøbler på. 

    Ulempen ved betonfliser er, at overfladen er mere homogen end overfladen på natursten, hvilket kan gøre dem en smule kedelige at se på. Flere producenter har dog udviklet betonsten, som minder om natursten, hvor overflader og kanter er lavet uens og farverne varierer. 

    Desuden kan betonfliser med tiden ændre udseende, hvis der opstår vækst af alger og lav på dem, hvilket er en ulempe, hvis man ønsker et ensartet udseende på belægningen. 

    De mest almindelige firkantede grå betonfliser, som fås i alle byggemarkeder, findes både kvadratiske, fx i størrelserne 30 x 30 cm, 40 x 40 cm og 50 x 50 cm, og rektangulære, fx i størrelserne 20 x 40 cm og 30 x 60 cm.

    De lidt mindre betonsten, de såkaldte nybrosten eller herregårdssten, er typisk 14 x 21 cm. De er blevet meget almindelige og findes i flere farver, bl.a. gule, røde, brune og grå og forskellige miks.

    Stenene kan fås med helt lige og jævne kanter eller med mere rustikke og ujævne kanter. Betonfliser fås normalt i tykkelser mellem 5 og 10 cm. De tyndeste er gode nok til terrasser, mens de tykke bruges i indkørsler, hvor de skal kunne bære vægten af en bil.

    De nævnte typer betonfliser er de mest almindelige, men det er muligt at finde betonfliser i mange andre farver, størrelser og former, fx cirkelformede, amøbeformede, bølgede samt nogle, der gør det muligt at lægge en cirkelformet terrasse.

    Andre sten- og flisetyper

    Der findes andre typer sten og fliser til belægninger, fx sandsten, ølandssten og keramiske fliser. Nogle af disse sten- og flisetyper er udmærkede til terrasser, men du bør altid tjekke, om de er frostsikre og egnede til udendørs brug. Det samme gælder sten, klinker eller fliser fra Sydeuropa og andre varmere verdensdele. 

    Det er nemt at blive fristet til at tage de flotte sten og fliser med hjem fra udlandsrejsen, men det er bestemt ikke alle fliser, der bliver brugt udendørs sydpå, som også kan klare en vinter på vores breddegrader.

    Hvilken belægning til terrassen er mest klimavenlig?

    Alle materialer vi bruger, har et klimaaftryk, og når det kommer til belægning på terrassen, vil betonfliser, tegl og naturfliser altid have et højere klimaaftryk end fx træ. Betonfliser består typisk af sand, sten, vand og cement, og det er især cementen, der bidrager til det store klimaaftryk og den høje udledning af CO2. 

    Naturfliser indeholder ikke cement, men de kan til gengæld være transporteret over store afstande, fx fra Sydeuropa, og derfor kan natursten også have et klimaaftryk, der ligger i den høje ende. Tegl skal brændes under meget høj varme for at blive hårde nok til at klare vejret og frost, og derfor har de ligeledes et ret højt klimaaftryk.

    Det gode ved både betonfliser, tegl og natursten er, at de holder særdeles godt og derfor kan bruges i mange år. De er også rigtig godt egnede som genbrugsfliser, og hvis du drømmer om fliser til din terrasse og samtidig ønsker at begrænse din klimabelastning, så er genbrugssten i alle afskygninger altid et rigtig godt valg.

    En 30 m2 terrasse af nye betonfliser med bundsikringslag, bærelag og afretningslag udleder 412 kg CO2e. 

    Til sammenligning udleder en 30 m2 terrasse med nye terrassebræder af ipé, konstruktionsbrædder af trykimprægneret træ og støbte punktfundamenter af beton i bunden 265 kg CO2e, og har altså et næsten halvt så stort klimaaftryk.  

    Hvor meget vedligeholdelse kræver en terrasse af sten?

    Der kan komme mos, algebegroninger og lav på fliserne, især hvis stenterrassen ligger i skygge. De kan holdes væk ved jævnligt at feje terrassen med en stiv kost eller ved at rengøre den med algefjerner. 

    Hvis du vælger at anvende en højtryksrenser, når du skal fjerne algerne, bør du anvende en terrasserenser, som er et specielt stykke, der sættes på højtryksrenseren. Det gør, at vandstrålen ikke er så hård og derved minimerer du risikoen for, at fliserne får en ru og ujævn overflade af rensningen. 

    Med tiden kan enkelte sten revne, så de skal udskiftes. Det sker typisk på grund af frostsprængninger, eller fordi underlaget falder sammen, så stenene ligger og vipper.

    Det er ret enkelt at udskifte de ødelagte sten:

    • Fjern de sten, der er gået i stykker.
    • Læg noget nyt grus, så underlaget er i orden.
    • Sæt en ny sten på plads i hullet og fej noget fugesand i fugerne.
    • Fej lidt snask eller skidt over den, hvis den nye sten alt for skinnende i forhold til de andre.

    Også ukrudt kan give anledning til en del vedligeholdelse. Selvom du lægger ukrudtsdug under terrassen, vil ukrudtsfrø med tiden lande i fugernes sand og slå rod. Ukrudtet kan holdes nede ved jævnligt at feje eller luge. Det kan brændes væk med en ukrudtsfjerner eller overhældes med kogende vand.

    Sådan får du en stabil terrasse

    At lægge en stenterrasse er ikke nemt, og det anbefales at få en professionel til at gøre arbejdet.  

    Det er især arbejdet med bærelaget af grus, der kan være svært. Det er i dette lag, at bl.a. faldet på terrasse etableres. Jo mere præcis din udgravning er i dybden, jo bedre og nemmere bliver det at lægge de næste lag grus. Brug vaterpas i bunden af udgravningen for at sikre, at alt er ret og plant, som det skal være. Husk, at der bør være et fald på 25 promille eller 2,5 procent (svarende til 2,5 cm pr. meter) væk fra huset og eventuelle bygningsdele, så vandet bliver ledt væk. 

    Der skal graves så dybt, at der er plads til stenen + ca. 15 cm stabilgrus + 5 cm brolæggergrus. Så er din udendørs tegl 5 cm høj (tyk), vil hele belægningen fylde 25 cm. Du skal grave lidt dybere end det totale mål, så den færdige belægning ikke rager op over det omkringliggende terræn.

    Når du er færdig med udgravningen, skal der lægges et lag stabilgrus på minimum 10 cm. Dette lag skal komprimeres, så det ikke sætter sig. Det gøres bedst med en pladevibrator på mindst 130 kg. Du er færdig med at komprimere bunden, når den lyder sprød, og slagene kommer direkte retur i pladevibratoren. 

    Når du er færdig med at lægge stabilgrus, skal der lægges ca. 3 cm afretningslag, fx brolæggergrus (størrelse 0/6-8), som også pladevibreres og rettes af efter snore. For at være helt sikker på, at belægningsstenene kommer til at ligge i det planlagte niveau, kan det være en god idé at lægge to vandrør ned i gruset i hver side i det rette niveau. Du kan derefter trække gruset af med et bræt i zigzagbevægelser hen over de to vandrør.

    Hvis undergrunden i dit boligområde er meget leret, kan det være nødvendigt med et yderligere bundsikringslag nederst, der sikrer terrassen mod frost og skrid.

    Video: Anlæg din egen sti med sten eller fliser

    Podcast: Mig og min have

    Episode 2: Stenbelægning i have og indkørsel

    Dette afsnit af ‘Mig og min have’ handler om sten. Sandsten for at være mere præcis. Derfor er Jesper og Andreas taget til Sandstone lige udenfor Sorø, som laver sandstensløsninger til haven, terrassen og indkørslen. Der kan være mange gode grunde til at vælge en sandsten i stedet for beton. Ikke mindst fordi det er en mere bæredygtig løsning, hvis man vil have sten i haven. Lyt med og lær alt om, hvordan du selv kommer igang med at lægge sten i haven.

    Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

    Alle afsnit