Indhold i denne artikel

Tjek husets tagrender

En utæt eller tilstoppet tagrende giver stor risiko for fugtskader på facade og udhæng. Læs her, hvordan du tjekker dine tagrender og sikrer dig mod problemer.

Tagfod med tagrende.
Tagrenden er muligvis ikke den mest dekorative installation på et hus - til gengæld er den med til at beskytte huset mod nedbør og dermed med til at forlænge facadens levetid. Arkivfoto.

Taget på et almindeligt hus modtager hvert år omkring 100 tons nedbør i form af regn og sne. Det vand skal ledes effektivt væk for ikke at forårsage skader på huset.

Velfungerende tagrender og nedløb har derfor stor betydning for husets levetid, hvor en effektivt bortledning fra tag til brønd er med til at forebygge skader på tilstødende bygningsdele.

Når tagrenderne er fyldte eller har bagfald, nedløbsrøret eller brønden er tilstoppet, eller når systemet er utæt, vil vandet finde andre veje ned fra taget. Derfor skal du rense og efterse tagrenderne mindst én gang om året.

Typiske problemer med tagrender

  • Tagrenden sidder forkert lavt i forhold til tagbelægningen, så vandet ikke rammer ned i tagrenden.
  • Tagrenden har for lille dimension og dermed ikke kan lede alt vandet væk, når det regner kraftigt.
  • Tagrenden er udført med bagfald, så regnvandet ledes væk fra nedløbet.
  • Der er huller, revner eller utætte samlinger i tagrenden eller nedløbet.
  • Tagrenden er fyldt med blade, jord eller evt. andre genstande, der spærrer vandet vejen.
  • Overgangen mellem nedløb og brønd er utilstrækkelig eller defekt.

Fungerer tagrenderne ikke som de skal, vil vandet blive ledt andre steder hen end til kloakken. Det kan forårsage nedbrydning og frostsprængninger på pudsede, malede og murede facader. Også træværk, som fx sternbrædder, udhæng og spær-ender kan være i fare for at få fugtskader i form af råd og svamp.

Den uheldige fugtpåvirkning af huset udvendigt vil med tiden også kunne give skader indvendigt i vægge og etagedæk. Får vandet lov at samle sig på jorden, vil fundamentet kunne risikere at blive opfugtet i længere perioder, og det kan give fugtproblemer i kælderen samt frostsprængninger på soklen.

Omfanget af skaderne hænger sammen med:

  • Tidsfaktor
  • Sted
  • Konstruktion
  • Vandmængde

Utætte tagrender og nedløb kan resultere i alt fra udskiftning af et udhængsbræt til, i det absolut værste tilfælde, at en hel trævæg bør rives ned og udskiftes.

Sådan renser du tagrenderne

Det er bedst at rense tagrenderne, efter at bladene er faldet om efteråret, så er de klar til at modtage de store mængder regn og sne, der falder i efterårs- og vinterperioden.

Brug hænderne eller en lille graveske til at fjerne nedfaldne blade, nåle og slam. Fastgroet skidt renses af med en stiv børste og vand. Til sidst spules tagrender og nedløb grundigt med haveslangen. Du kan også skære en plastflaske over og bruge den som skovl.

Sørg for, at tagrenderne ikke bliver bøjet, når du støtter stigen op ad dem. I værste fald risikerer de at revne. Støt derfor stigen mod rende-jernene eller læg et bræt i renden der, hvor stigen støtter, for at stive den af.

Sådan tjekker og vedligeholder du tagrenderne

Tagrender skal altid være klar til at kunne klare selv de store regnskyl, og de kan komme både sommer og vinter. Sørg altid for, at tagrender og nedløb er rene og tætte, så regnvandet ledes uhindret fra rende til brønd.

Når tagrenderne er helt rene, er det tid til et grundigt eftersyn. Du skal tjekke følgende:

  • Sidder tagrenderne korrekt, så de rent faktisk opfanger alt vandet fra taget?
  • Kontrollér om tagrende og nedløb har den rette størrelse/dimension. Der skal være fri passage for vandet - ikke bare i selve tagrenden, men også i nedløbsrøret og helt ned i brønden.
  • Tagrenden skal som minimum være vandret og gerne med fald mod nedløbsrøret. Desuden skal forkanten på tagrenden helst ligge en anelse lavere end bagkanten, så vandet løber over udefter, hvis tagrenden er fyldt op.
  • Tagrender og nedløbsrør må ikke være utætte. Utætheder opstår typisk i samlingerne, men kan også skyldes tæring, hvis renderne er lavet af metal. Desuden kan stærk frost også forårsage revner i plastrender.
  • Nedløbsrøret og kraven over afløbsbrønden skal slutte tæt, og der skal være fri passage. Løft røret fri af brønden for at tjekke for skidt. Rens om nødvendigt også brønden.
tagrende fyldt med snavs
Tagrende der bør renses for snavs. Foto: Mitch Aunger

Du kan tjekke om tagrender og nedløb fungerer ved at lægge haveslangen op i tagrenden og skrue helt op for vandet. Endnu bedre er det dog at benytte lejligheden til at inspicere hele systemet næste gang, der er et kraftigt regnskyl.

Bagfald, dvs. forkert fald på tagrenden, kan normalt rettes op ved at justere rende-jernene.

Mindre utætheder kan lappes med enkle midler. Der findes en speciel reparationstape, som er velegnet til at lappe tæringer og huller på rør og render, mens flydende reparationsmasse er bedst til utætte samlinger. I begge tilfælde skal underlaget være rent og tørt inden reparationen. Småreparationer er dog blot lappeløsninger – er renderne utætte, bør du få dem udskiftet.

Er der tale om gamle tagrender af zink eller kobber med loddede samlinger er reparationer et job for en blikkenslager. Er tagrenderne gamle og medtagne, kan det være relevant at overveje en udskiftning.

Når du tjekker dine tagrender, kan du overveje i samme omgang at gennemgå og rense husets brønde, så du er sikker på, at dine installationer er klar til det næste store regnskyl.

LÆS OGSÅ: Tjek husets brønde og undgå vandskader

Skjulte tagrender

I huse hovedsalig fra 60'erne og 70'erne er det ikke ualmindeligt med skjulte tagrender, som dengang var et arkitektonisk modefænomen. At tagrenderne er skjulte vil sige, at de enten er bygget ind i en trækasse på tagudhænget eller er konstrueret, så sternbrædderne sidder på ydersiden af tagrenden.

I praksis kan disse konstruktioner give anledning til problemer, fordi placeringen af tagrenderne kan gøre eftersyn og vedligeholdelse sværere. Det største problem er, at defekte eller tilstoppede tagrender kan give følgeskader i form af råd og svamp i det omliggende træværk – og det kan meget vel allerede have fået godt fat, inden man opdager skaderne. Skjulte tagrender skal derfor efterses oftere end almindelige tagrender.

Har dit hus skjulte tagrender, er det derfor en overvejelse værd at få dem bygget om til almindelige, synlige tagrender - også selvom de endnu ikke har været årsag til skader. Vær dog opmærksom på, at en sådan ombygning kan ændre husets arkitektoniske udtryk markant.

LÆS OGSÅ: Problemer med skjulte tagrender

Sådan forebygger du problemer med tagrender

Det er som bekendt bedre at forebygge end at behandle, og der er da også et par tips til at mindske problemer med tilstoppede tagrender.

Tagrendenet, der findes i forskellige fabrikater, fungerer ved, at de lader vandet løbe uhindret ned i tagrenden, mens blade og grene stoppes på vejen. Nettene tillader dog i nogen grad gran- og fyrrenåle at passere, hvilket gør dem knap så hensigtsmæssige at anvende.

Får grannåle lov at ligge og formulde i bunden af renden, fordi man tror, at renden er beskyttet, vil der, trods nettet, alligevel opstå problemer med tilstopning efter et par sæsoner.

Nettet skal desuden renses jævnligt, og det kan måske være mere besværligt end at rense selve tagrenden. Overvej løsningen, inden du giver dig i kast med den.

En anden mulighed er at beskære de træer, der står i umiddelbar nærhed af huset, og som er årsag til hovedparten af de blade og grene, der havner i tagrenden.

Uanset hvad man gør for at forebygge tilstopninger, slipper man ikke helt for at skulle efterse og vedligeholde tagrenderne – og helst mindst én gang om året.

LÆS OGSÅ: Beskæring af træer og buske

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger
Kilder:
  • Afløbsinstallationer, SBI-anvisning 185, Statens Byggeforskningsinstitut, 1997

Henvisninger:
Se yderligere eksempler på icopal.dk Se yderligere eksempler på expo-net.dk

Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab