Sådan tjekker og vedligeholder du dine tagrender:

  • Begynd med at rense tagrenderne for blade, nåle og slam med en lille grave-ske eller hænderne.
  • Fastgroet skidt fjerner du med en stiv børste og vand.
  • Spul derefter både tagrender og nedløbsrør grundigt, mens du skruer helt op for vandet.
  • Tjek, om der er fri passage for vandet i nedløbsrøret og helt ned i afløbet.
  • Tjek, om tagrenderne er utætte – utætheder i tagrender og nedløbsrør opstår typisk i samlingerne, men det kan også skyldes tæring, hvis renderne er lavet af metal.
  • Er dine tagrender utætte, kan du i byggemarkeder købe en speciel reparationstape til tæringer og hul på rør eller en flydende reparationsmasse til utætte samlinger.

Brug sodavandsflaske til at tømme tagrenden

Tag en 1,5 liters sodavandsflaske og skær et skråt snit igennem flasken. Start i den ene side omkring midten og skær ca. 30 grader skråt nedad. Nu fungerer den som en øse og passer perfekt ned i tagrenden, og det er nemt at tage blade og andet snavs op.

Se hvordan du efterser dine tagrender

Tjek også om:

  • Tagrenderne sidder korrekt, så de opfanger alt vandet fra taget.
  • Tagrenderne falder ned mod nedløbsrøret, så vandet løber ud.
  • Forkanten på renden er en anelse lavere end bagkanten, så vandet løber over udefter, hvis tagrenden er fyldt op.
  • Nedløbsrøret og kraven over afløbsbrønden slutter tæt, så der er fri passage. Løft røret fri af brønden for at tjekke, og rens om nødvendigt også brønden.
  • Faldet på tagrenderne er forkert. I så fald kan du justere rendejernene.

Se, hvordan du renser og reparerer din tagrende

Pas på stigen

Husk, at tagrender af plast eller zink kan blive bøjet, hvis du stiller en stige op ad dem.

Støt evt. stigen mod rendejernene eller læg et bræt i tagrenden dér, hvor stigen støtter, så tagrenden bliver stivet af.

Se hvordan du nemt og hurtigt kan reparere små utætheder

TIPS!

  • Sørg for, at faldet på grundens terræn er tilstrækkeligt, så vand ledes hurtigt væk. Læs mere her.
  • Tøm også dine brønde for slam, så vandet kan passere frit. Læs hvordan her.

Hvad synes du om Husets Kalender?

Vi arbejder løbende på at gøre Husets Kalender bedre, så du som bruger får endnu mere ud af appen. I den forbindelse vil vi bede dig om at svare på dette korte spørgeskema.

På forhånd tak

Deltag i undersøgelsen