Tjek, om dit hus trænger til efterisolering

Det er en god idé at tjekke, hvor godt dit hus er isoleret. Det kan du gøre ved at se nærmere på husets tegninger, på varmeregningen og ved at undersøge husets konstruktioner.

Energimærkning viser om du skal efterisolere

Loftsrum er ofte et oplagt sted at efterisolere. Foto: Bjarke Ørsted

Hvordan tjekker du, hvor meget dit hus er isoleret?

Har du en energimærkerapport på dit hus, der er lavet efter 1. september 2006, kan den bruges til at få konstateret, hvor meget isolering der er i dit hus konstruktioner. 

Energimærkningen er dog ikke fyldestgørende i sig selv, da den ikke giver det fulde billede af, om - og ikke mindst hvor - du bør sætte ind med efterisolering. Det er derfor en god idé selv eller ved hjælp af en rådgiver at tjekke, i hvilken grad dit hus er isoleret. 

Eller du kan tjekke følgende:

  • Er din varmeregning er høj.
  • Der er gener fra kuldenedfald og træk.
  • Der er vækst af skimmelsvamp på ydervægge og lofter.

Er din varmeregning meget høj?

Er din varmeregning høj i forhold til det opvarmede areal, kan det skyldes, at huset trænger til ekstra isolering. Ofte kan varmeregningen reduceres med helt op til 50 procent ved at efterisolere, men besparelsen afhænger i høj grad af husets alder, og om der tidligere er blevet isoleret eller efterisoleret. Hvorvidt din varmeregning er høj, kan du fx få hjælp til at vurdere ved at anvende Rockwools energiberegner. Den giver dig et praj om, hvorvidt det kan svare sig at efterisolere.

En mere sikker vurdering får du ved at få en uvildig rådgiver med forstand på energirenovering til at gennemgå dit hus og beregne eventuelle energibesparelser. Hos Energitjenesten kan du bl.a. bestille et energitjek.

Er du generet af kuldenedfald og træk?

termografisk billede viser om der skal efterisoleres

Kuldenedfald og træk kan formindskes med energivinduer. Arkivfoto.

Hvis du oplever kulde- og trækgener i din bolig, kan det skyldes, at dit hus er utæt ved fuger og vinduer, eller at der er tilfælde af kuldenedfald. Har huset store, kolde overflader som fx vinduer eller vægge, vil luften ud for disse flader blive nedkølet og tung, så den falder nedad og breder sig som kolde luftstrømme, der kan opfattes som træk.

Ved at efterisolere vægge og lofter opnår du, at de indvendige overflader får en højere temperatur, og du vil derfor ikke mærke kuldestråling fra dem. Ved at skifte vinduer ud med energivinduer vil kuldenedfaldet også blive betydeligt mindre. Tætning af utætte fuger ved vinduer, døre og i murværk vil også kunne mærkes i form af mindre træk og mindre varmeforbrug.

Er der skimmelsvamp på væggene?

Hvis der kommer skimmelsvamp på vægge nede langs panelerne eller bag ved skabe, skyldes det, at væggenes overflader er kolde, og når den varme fugtige luft i rummet møder den kolde væg, kondenserer den og danner dermed god grobund for skimmelangreb.

Fugten skyldes ikke nødvendigvis kun kølige overflader på uisolerede vægge eller lofter. Fugtproblemer forværres i høj grad også af manglende udluftning af boligen.

Er huset tidligere efterisoleret?

Ved at gennemgå husets konstruktioner (fx tag, skunkrum, ydervægge) kan du tjekke, om der er isoleret og i så fald hvor meget og med hvilket materiale. Måske har du også tegninger over huset, der viser, hvor og hvor meget der er isoleret.

Hvor gammelt er huset?

Hvor godt dit hus er isoleret kan afhænge af, hvornår det er opført. Der har ikke altid været krav om, at vores huse skulle isoleres. I 1961 kom de første krav til isolering af huse, men det var først i 1977 i forbindelse med energikrisen, at der rigtigt blev strammet op, hvilket fik betydning for de huse, der blev opført efter 1979.

Siden er der - i forbindelse med nye bygningsreglementer - kommet yderligere skærpede krav til isolering af nye bygninger og senest også til ombygninger. Som udgangspunkt kan dit hus næsten med sikkerhed isoleres mere og bedre, hvis du bor i et ældre hus.

Sådan tjekker du, om dit hus trænger til efterisolering

Inden du overvejer at efterisolere, er det en god idé at gå de enkelte konstruktioner i klimaskærmen i dit hus igennem. Det er langt fra altid, du kan komme til de enkelte konstruktioner, men så må du kigge på tegningerne over huset og evt have hjælp fra en rådgiver. 

Klimaskærmens konstruktioner kunne være: 

Efterisolering af hus

Det kan være en god idé at få en energirådgiver til at vurdere isoleringsmuligheder. Foto: Torben Klint

  • Tagkonstruktion
  • Loftrum
  • Skunk
  • Ydervægge
  • Gulv mod terræn
  • Gulv mod krybekælder
  • Gulv mod kælder

Et tjek handler ikke kun om at se, hvor meget eller hvor lidt isoleringsmateriale der er i konstruktionerne. Det er samtidig vigtigt at undersøge, hvordan konstruktionerne har det. Hvis der er problemer i form af fugtskader el.lign., skal disse udbedres, inden du begynder at efterisolere. Og du skal sikre dig, at du har elimineret årsagen til fugtskaden.

Tjek tagkonstruktionen

Tjek husets tagkonstruktion via loftrummet, hvis du har adgang til et sådant. Har huset fladt tag eller tag, loft til kip eller tag med en let hældning, er det ikke sikkert, loftrummet er tilgængeligt, og så kan det være svært at tjekke isoleringen. Findes der ikke tegninger over huset, der viser, om det er isoleret, og hvor meget isolering der i så fald er anvendt, må du vurdere det ud fra lofthøjden og tagets opbygning. Det vil være en god ide at kontakte en byggesagkyndig, der kan foretage en nærmere undersøgelse.

Efterisolering af skunkrum

Husk at få tjekket skunkrummets tilstand inden du efterisolerer. Foto: Torben Klint

Tjek loftrummet

Hvis du har adgang til loftrummet, er det forholdsvis nemt at tjekke, hvor meget isolering der er i etageadskillelsen.

Tjek skunken

Har du en skunk og har du adgang, er det nemt at tjekke, om der er isoleret eller ej. Selve skunkvæggen skal du også tjekke.

Tjek ydervæggen

Hvis dit hus er af murværk og bygget efter 1930, har det med stor sandsynlighed ydervægge med hulmure. Hvis du ikke ved, om huset er hulmursisoleret, kan du selv forsøge at bore et lille hul i en fuge og se om du kunne trække isolering ud med en krog eller en hæklenål. Du kan dog risikere at hulrummet er isoleret med lecanødder som så vil løbe ud af det hul, du har boret, hvis det er tilstrækkeligt stort. 

Tjek krybekælderen

Gulvet over en krybekælder er typisk meget koldt, og det trækker måske også op mellem gulvbrædder eller ved paneler. Hvis du har mulighed for at komme ned i krybekælderen, skal du tjekke konstruktionernes tilstand, om der er isoleret og i så fald hvor meget. Hvis krybekælderens stand er god, dvs., er godt ventileret og er uden råd og svamp, er efterisolering af krybekælderen eller gulvet over denne ikke altid er en god idé. Ved en efterisolering ændres fugtforholdene i krybekælderen, og det kan forårsage fugtproblemer med svampeangreb til følge.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab