Se huset her

 

Sus er født og opvokset i Køge. I 30 år boede hun med sine forældre og lillebror i barndomshjemmet, en murermestervilla fra 1938, hvor hendes mor havde frisørsalon i kælderen. Da moren døde, og Egon blev alene, begyndte Sus at tænke på at flytte tilbage til Køge med mand og datter, og i 2000 flyttede de ind i et hus, der lå et stenkast fra barndomshjemmet, hvor Egon stadig boede.

Allerede på det tidspunkt talte de om at flytte sammen, men Egon skulle lige tænke lidt over det, og efter fem års overvejelser var han klar! I 2005 blev det ene hus sat til salg, imens det andet påbegyndte en større transformation, der blev færdiggjort i i sommeren 2009.

En egoistlejlighed til en aktiv pensionist

Det første, der blev sat i gang, var ombygningen af 1. sal. Her er indrettet en velfungerende lejlighed til Egon. Oprindelig bestod 1.-salen af to små børneværelser, et forældresoveværelse og et toilet. 

Der er åbnet til kip, og dermed har Egon fået en hems, som han bl.a. bruger til opbevaring af alt sit fiskegrej, han er nemlig en ivrig lystfisker. Lejligheden rummer et meget lille soveværelse, mere ville Egon ikke have. Der skal kun lige være plads til hans seng og et par skabe. Til gengæld er der plads til overnattende gæster på hemsen.

I det store køkken-alrum, stuen, er der blevet plads til en god tv-afdeling med sofa og en god stol samt bornholmeruret, et af de eneste møbler, der signalerer, at det en senior, der bor her. Ellers er stilen meget tidløs og funktionel - hyggelig og imødekommende.

En stor kvist sørger for, at der kommer lys fra syd ind til spisepladsen. Den er god og rummelig og gør det muligt at samles på 1. sal, hvis alle skal spise sammen - og det sker ret ofte.

Badeværelset er udvidet med plads til en rummelig bruseniche og moderniseret med nye fliser og ny sanitet.

En altan med udsigt til det hele

I forbindelse med etableringen af Sus og Jens Peters lejlighed i stueetagen blev der bygget en tilbygning, som gav Egon en altan på 16 kvadratmeter. Den bruges flittigt til solbadning og grill.

Lys, luft og havefornemmelser i stueetagen

Sus og Jens Peter har i stueetagen skabt en lys og luftig lejlighed med en tilbygning, der giver dem mulighed for at være i tæt kontakt med haven hele året rundt og gør det muligt at være mange. 
Alt er renoveret: entré, badeværelse, lofter, gulve og vægge samt ydermure.

Et soveværelse er placeret i en af de oprindelige stuer mod øst (og gaden). Her har Sus og Jens Peter sat profilbrædder på væggene for at få en let og sommerlig stemning året rundt.

I den anden stue mod gaden er der etableret en arbejdsplads og et godt læsehjørne. Også i dette rum er der bygget en snedkerreol, der giver gode muligheder for opbevaring og bidrager til en god akustik i rummet, der er åbent hele vejen ned til tilbygningen.
 
Køkkenet er stort set hjemmelavet. Køkkenelementerne er fra Kvik Køkken, og fronterne har Sus og Jens Peter fået en snedker til at lave efter deres egne anvisninger.

I et lille siderum er der et rigtigt gammeldags viktualierum/spiskammer. Det ser ud, som om det altid har været der. Men det har det ikke. I væggen ind til viktualierummet er ovn, mikroovn og køleskab bygget ind.

- Det er det bedste rum på etagen, siger Sus. Det er det rum, der gør, at køkkenet fungerer på lidt plads, og at der derfor er plads til en god, stor spiseplads, hvor alle generationer kan samles.

Tættere på haven og mere plads 

Men der var ikke plads nok for Sus og Jens Peter. Jens Peter har tre børn og flere børnebørn, Sus har en datter og en stor familie i øvrigt. Desuden ville de gerne have havefornemmelsen tættere på og kunne følge med året rundt. Defor fik de bygget en tilbygning.

Tilbygningen er beklædt med træ på klink og sortmalet. Hertil kommer store vinduespartier og et meget stort dørparti i gavlen.

Tilbygningen er placeret, hvor der tidligere var en havedør. Dørhullet er udvidet og har gjort plads til en bred trappe, som man også kan sidde på. Tilbygningen ligger fire trin forskudt i forhold til den øvrige etage, så man kan sidde ved spisebordet og se hen over møbler etc. ud i haven. Der er derfor også højt til loftet, 3,40 meter.

En lille repos er der også blevet plads til. Her kan man sidde og læse sin avis og samtidig følge med i, hvad der foregår både i køkken og havestue. Sus og Jens Peter har dog lagt skiferfliserne hele vejen ind under reposen, hvis de en dag skulle få lyst til at have en trappe i hele tilbygningens bredde. Lige nu giver rummet under reposen opbevaringsplads til havehynder m.m.

En succes!

Hvordan er det så gået? Kan man bo sammen på denne måde?

Det kommer selvfølgelig an på mange ting - forholdet til hinanden i familien, muligheden for at kunne sige nej til invitationer, der ikke lige passer ind i kalenderen, hunde, katte, små børn, overnattende gæster, musikspilleri osv.
For Sus, Jens Peter, deres børn og Egon kan det i høj grad fungere.

Alle er meget tilfredse med resultatet - også det arkitektoniske.