Kort om:

Hvem: Holger Skovkjær

Alder: 75

Hvor: Fra eget hus til ældrebofællesskab i Roskilde

Da Holger Skovkjær endnu var i halvtredserne, sagde en bekendt til ham:

- Jeg er i gang med at finde folk til et bofællesskab for ældre. Var det ikke noget for dig?

- Nej, det er jeg da ikke gammel nok til, svarede Holger prompte.

- Men det bliver du!

Holger var ikke interesseret. Han havde alt for travlt med sit arbejde og med hverdagen generelt. Alderdommen kunne han tænke på, når han først befandt sig i den. Det var alt for tidligt at tale om, mente Holger.

- Men jeg tog fejl. Det kunne jeg godt se, efterhånden som jeg fik spekuleret lidt over det, fortæller han.

Men han var allerede for sent ude. Den plads, han var blevet tilbudt, var optaget. I stedet opstod der en situation, hvor Holger kunne være med til at starte et helt nyt bofællesskab op. Og den chance lod han ikke forpasse.

Holger har boet i bofællesskabet i 14 år, og selvom det har været en stort livsforandring, fortryder han ikke et sekund, at han valgte at flytte hertil. Foto: Simon Johansen

Sjovt at prøve noget nyt

- Det har været en sjov oplevelse at indrette noget helt nyt. Det er meget behageligt at bo sammen med nogle jævnaldrende, som man kan lave aktiviteter med, siger Holger fra fælleshuset i ældrebofællesskabet i Roskilde.

- Det er ikke et bofællesskab på den måde, at man bare kan gå ind til hinanden. Man kan besøge hinanden, understreger Holger, som opfordrer alle andre til på samme måde at tænke over, hvor de bor.

- Der er al mulig grund til at tænke over din boligsituation, når du er i halvtredserne og stadig er i gang med at arbejde. Når du er 60 år, er det i hvert fald på høje tid. Der er af og til folk i 80’erne, som kontakter os her i fællesskabet, og der må vi altså tit sige til dem, at de nok er for sent ude. For der er jo ventelister, og vi vil gerne have yngre folk ind, forklarer Holger og skænker sig en kop kaffe fra kanden i fælleshuset. 

- Jeg ville gerne have en lille terrasse, hvor jeg og min hustru kan gå ud og sidde. Der har jeg lidt blomster, som jeg passer, fortæller Holger. Foto: Simon Johansen

Aktiviteter ad libitum

Fælleshuset var blandt de ting, som Holger lige skulle vænne sig til, da han flyttede i bofællesskab. En anden af de ting var fællesspisningen.

- Ja, jeg tænkte, at det var noget underligt noget, og at det skulle jeg nok ikke tage så meget del i. Men det er faktisk ret hyggeligt, viste det sig, siger Holger og griner.

Der er heldigvis også en af beboerne, som kan spille klaver, så bofællesskabet synger også af og til sange i forbindelse med spisningen, ligesom beboerne på skift kan underholde ved at fortælle om en oplevelse. Og så nyder beboerne at lave forskellige ting sammen. Mens Holger sidder og fortæller i fælleshuset, er en flok andre beboere eksempelvis i fuld gang med at spille petanque udenfor i det gode vejr.

Mindre hus, færre forpligtelser

Holger har boet i bofællesskabet i 14 år, og selvom det har været en stort livsforandring, fortryder han ikke et sekund, at han valgte at flytte hertil.

Bofællesskabet byder på mange nye ting, men Holger havde også en række krav til sin nye bolig.

- Jeg ville gerne have en lille terrasse, hvor jeg og min hustru kan gå ud og sidde. Der har jeg lidt blomster, som jeg passer, fortæller Holger, som er glad for at slippe for de forpligtelser, som følger med at have en stor bolig.

- Det er en stor frihed, at der ikke skal arbejdes særligt meget med huset. Og man kan tage af sted, som man har lyst til, siger Holger, som allerede har pakket til sin næste rejse, som går til Kreta.

- Der er al mulig grund til at tænke over din boligsituation, når du er i halvtredserne og stadig er i gang med at arbejde, siger Holger. Foto: Simon Johansen

Usikkerheden kan holde dig tilbage

Alligevel var det en svær beslutning at træffe, da han endelig skulle til at pakke sit liv ned.

- Ja, det var selvfølgelig en stor udfordring for mig. Men det skyldes jo usikkerhed. Man ved ikke, hvad man går ind til, og det kan være meget svært at slippe noget, man holder af og har sat pris på i mange år, fortæller Holger.

Som mange andre i bofællesskabet ejede Holger et stort hus førhen. Det lå lige ud til vandet i Roskilde, og hver aften så han solen gå ned i fjorden.

- Folk sagde, at det kunne jeg da ikke forlade. Men ved du hvad? Det kan man sagtens. Der er så mange andre fordele ved at bo et sted som her.