I mit villakvarter er grundene og haverne ret små. Det kan have sine ulemper, men en af de helt store fordele er, at vi nemt og hurtigt kommer hinanden ved. Særligt da vi var fem børnefamilier, der flyttede ind nogenlunde samtidig, og børnene løb frem og tilbage hos hinanden. 

En have havde plads til en trampolin, andre havde plads til et legehus, og det førte hurtigt til snak over hækken, spontane aftensmåltider hos hinanden, vi begyndte at fejre fødselsdage, fastelavn etc. sammen. Årene gik og børnene blev store, og deres kontakt blev mere sporadiske, men os forældre vi holder ved og er blevet ved med at ses til hyggelige eftermiddage, hækklipning, spisning, og hvad vi ellers kan finde på.  

Kan det overflyttes?

Det bidrager lige præcist til det, jeg synes har så enorm stor værdi i et nabolag: at man ses, hilser, ved hinanden er der og foretager sig ting sammen. Børnene var uden tvivl vores undskyldning og anledning til, at vi i sin tid så hurtigt tog kontakten op. Til tider tænker jeg, vil jeg nogensinde kunne få et lige så godt naboskab op at køre et andet sted og så hurtigt – uden at kunne sende børn i forvejen og bane vejen? 

For børn har ofte lige præcis den umiddelbare nysgerrighed og åbenhed til at tage kontakt til hinanden, som vi mister med alderen, hvor vi har det med at blive lidt mere reserverede og tilbagetrukket. Det er en barriere som flere og flere nybyggede bofællesskaber faktisk er meget bevidste om, og bygger fællesskaberne med det, de kalder ”en anledning”.

I al sin enkelhed er det nemmere for os at gå ud i fællesarealerne, hvis vi ikke har faciliteterne selv. Mangler der en vaskemaskine i egen bolig, har vi en anledning til at sætte os ned i det fællesvaskeri. Det er også nemmere at sætte sig i de fælles spisearealer, hvis det er der, vi modtager de fælles avisabonnementer - for få ting er mere angstprovokerende end at sætte sig til skue og søge andre mennesker helt uden en anledning.   

Den store underskrift

I dette nyhedsbrev kan du læse, hvordan Abelone sammen med sin mand har taget en stor beslutning. De har nemlig reserveret en lejlighed i et seniorbofællesskab tæt på deres nuværende bolig i landlige omgivelser. Men er det nu også det, de vil? Læs Abelones overvejelser her.

Netop seniorbofællesskaber er voldsomt eftertragtede, og tusindvis står på det nærmeste i kø med flyttekasserne for at kunne rykke ind. Men på trods mange byggerier er i gang, er mange desperate rundt omkring. Vi tager temperaturen på seniorbofællesskaberne sammen med Rudy Madsen fra bofællesskab.dk. Læs, hvordan det står til, her.

Jeg håber, vi med det forskellige indhold, vi bringer her i Hjem til den tredje alder, inspirerer dig til fællesskabet. Og med det lille råd, at hvis det føles svært, så er du ikke alene om det, det er lige så svært for alle os andre. Så grib alle de anledninger, der opstår – det er det hele værd.