Bofællesskab er mig ikke helt ukendt. Faktisk er jeg født direkte ind i det. Tilbage i 1960’erne fik mine forældre den fantastiske idé at købe et nedlagt landbrug og hønseri og flytte sammen med deres bedste vennepar – to familier, fire voksne, seks børn, en masse dyr, og hvad der ellers fulgte med af lejere i de mange bygninger, fik næsten to årtier fuld af sjove og skæve oplevelser. Det var fri leg både for børn og voksne. Så frit at ingen aftaler og regler var skrevet ned, så da den ene familie ville flytte, medførte det både uoverensstemmelser og ufred, der dog heldigvis landede igen. 

Min første bolig, en lejlighed på Vesterbro, blev opstarten på mit eget første bofællesskab. Her havde min bedste veninde og jeg en fest, indtil to forskellige studietyper og dagsrytmer gjorde en ende på festen, og vi valgte at flytte hver til sit. Min nuværende bolig har også lagt kvadratmeter til min familie og adskillige lejere - både enlige, par med babyer eller større børn, forskellige nationaliteter fra både Polen og Indien.

Uundværlig erfaring

Jeg har haft min vej gennem flere bofællesskaber, og jeg ville ikke have undværet et eneste af dem. Selvom det også har givet udfordringer, så er glæden og selskabet så meget større. Det giver efter min mening så uendelig meget at dele bopæl med andre i det daglige.

En erkendelse som også parret Steen og Marianne er nået frem til. Efter et længere liv som landmandspar er de rykket ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus i det gamle Grønttorvet i Valby. Helt modsat min historie er bofællesskabet med de 49 lejligheder sammensat af enlige kvinder, enlige mænd og par, der slet ikke kendte hinanden på forhånd. Men med husets mange fælles faciliteter står de ved tærsklen til en helt ny fælles hverdag.    

I Hjem til den tredje alder følger vi Steen og Mariannes nye tilværelse, hvordan de første naboskaber, fællesspisninger og aktiviteter tager sin begyndelse. I de kommende måneder kan du følge med i deres oplevelser, og hvordan det helt nye fællesskab tager form. Du kan læse om deres første uger i Kamelia Hus her.

Vil gøre det igen

Vi er i dette nyhedsbrev også på besøg hos Abelone, som brugte sommerens hedebølge på at sælge ud af det, der ikke skal med videre på deres rejse, som måske også ender i et seniorbofælleskab. Læs hendes gode råd her.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke har boet i mit sidste bofællesskab. Har du det på samme måde, og er du måske ligefrem er nysgerrig eller klar til et nyt fælles eventyr, så få inspiration her i Hjem til den tredje alder. 

Du er som altid også velkommen til at benytte vores brevkasse Spørg Tine, som i denne uge svarer på et spørgsmål om at etablere elevatorer i et hus. 

Ellers kan du tilmelde dig Hjem til den tredje alders Facebook-gruppe, hvor vi efterhånden har samlet 2.500 medlemmer, der deler spørgsmål, udfordringer og glæder omkring livet i den tredje alder. 

Rigtig god læselyst!