Her på Hjem til den tredje alder kan vi se, at interessen for at finde og flytte i bofællesskab er meget stor. Igen i dette nyhedsbrev sætter vi fokus på livet i fællesskabet, men bofællesskab er – heldigvis havde jeg nær sagt - ikke den eneste måde at føle sig som en del af et godt fællesskab. Faktisk har mange af os heldigvis gode og tætte relationer, som er vigtige for os og som vi vil holde ved lige, også i den tredje alder.  

I Videncentret Bolius foretog i forbindelse med kampagnen Hjem til den tredje alder en undersøgelse, hvor vi netop spurgte ind til netværk og relationer i vores seniorliv (dvs. 60+). Hele 75 procent siger, de har et mellemstort eller ligefrem meget stort netværk, og 61 procent af de samme adspurgte mener, de kan få meget eller i hvert fald den nødvendige hjælp af deres netværk, familie og venner. 

Trods al den viden der findes derude, og hjælp vi kan købe os til, så viste undersøgelsen, at det stadigvæk er vores familie og venner, vi foretrækker at gå til først. Hvad enten vi skal have hjælp til computeren eller have klippet hækken. Og det er jo glædeligt, vi gerne vil fællesskabet og også aktivt bruger det i vores hverdag.  

Hvornår rykker vi videre?

Men det er ikke altid, det liv vi har levet i mange år, passer på drømmen om fællesskabet. Men derfor kan man stadig være i tvivl, om man tager den rigtige beslutning. Abelone Glahn blogger i denne uge om usikkerheden ved at sætte huset til salg. For hvornår er man reelt klar til at sælge det hjem, der har været rammen om ens liv i mange år? Læs Abelones overvejelser her.

Du kan også møde Bent og Bente, der i mange år har vist, hvad de ville, når de kom op i årene. De har i god tid forberedt sig og skrevet sig op hele 25 år før, de fik brug for at flytte. Du har de fundet basen til deres alderdom. Mød Bent og Bente her.

Familien har stor betydning

I det generelle mediebillede og her på Hjem til den tredje alder møder vi ønsket om at bo, om ikke sammen med sine børn og børnebørn, så i nærheden af dem. I ovennævnte undersøgelse sagde næsten en tredjedel af de adspurgte (29%), at de bor i nærheden af familien, så den er en del af det daglige liv og derfor den primære årsag til, man ønsker at blive boende i samme området. 

Men hvad gør man så, når man ikke bor i nærheden af sine børn? Gør som Lene og Niels. Efter næsten 40 år i København blev savnet til børn og børnebørn, den overvejende årsag til at teltpælene blev hevet op og de bosatte sig i Randers kun to kilometer fra familien. Samværet gik fra at være begrænset til ferier og forlængede weekender, til nu både at kunne være en hjælpende hånd i det daglige samt tæt og integreret i både børn og især børnebørnenes liv. En kæmpe omvæltning efter et langt liv i landets hovedstad, men som ingen i familien har fortrudt. Læs deres historie.

Mindre kan selvfølgelig gøre det. Men husk at ringe til dit barnebarn eller en god ven, for gode relationerne gør os glade. Og selvfølgelig rigtig god læselyst