Jeg husker stadigt tydeligt kampene, jeg tog med min far, når vi på en af vores utallige havevandringer diskuterede beskæring og fældning. Min aldrende far stod til stadighed fast på, at der ikke skulle beskæres eller fældes, nu hvor træerne endelig havde nået deres tredje alder, mens jeg i min ungdoms iver ville luge ud og skabe luft.

Minderne om de kampe leder mig til en tese om, at jo ældre vi bliver, desto mindre haverevolutionære bliver vi. I stedet søger vi en status quo, hvor trygheden findes i det bestående, og i takt med tiden betyder det ganske enkelt et stille forfald.

Ifølge haveekspert Jesper Carl Corfitzen er det ikke nødvendigt at have skarpe kanter i græsplænen og helt sirlige bede. Foto: Lisbeth Holten

Jeg husker, at vi ofte kunne diskutere, hvordan planter ville udkonkurrere hinanden, fordi der ikke var plads nok, og at det ville koste den ene plante livet. Til det sagde min far altid: ”Lad den døende ligge og forgå for at genopstå i form af nyt haveliv, imens den stærkeste vil forsætte historien”. Således betød det i hans øjne mindre, at der måske stod døde skulpturer rundt omkring i haven.

Som vi ældes, kan vi mindre og mindre i haven, og med tiden er vi nødt til at give slip. Normalt ses det nok som en frustration, men med tanke på min far synes jeg, der er noget poetisk ved en have, der forfalder sammen med sin ejer. På den måde er vi som egetræer, der vokser sig ind i deres storhedstid og derefter langsomt synker sammen, inden de vælter.

Det handler om, hvordan du anskuer din have. Måske har du ligget i overhalingsbanen både i livet og i forhold til din have, og så bliver du nødt til at lette foden fra speederen. Du må indstille dig på at justere din gartneriske hånd, og hvor pernitten du er med din have. Lav en liste over de ting, du gør i haven i dag – så kan du beslutte dig for, hvilke ting på den liste du kan droppe fremover, og hvilke du bliver nødt til forsat at gøre.

De væsentlige strukturer i haven bør opretholdes, så det duer ikke, hvis der eksempelvis er en hæk ind til naboen, der er væltet eller vokset helt ud af kontrol. Det skal selvfølgelig også være til at komme rundt uden at skulle gå i græs til knæene, så du må også lige sørge for at tage det værste, høje ukrudt.

Men måske er det ikke nødvendigt at fjerne et træ, der er væltet, at have skarpe kanter i græsplænen og helt sirlige bede. Måske er det i orden med en have, der har et mere naturligt udtryk – og så må du huske, at de store, nødvendige ting er mulige betale sig fra.

Og yngre mennesker, der overtager et hus med sådan en have, der har fået lov til at gå lidt i forfald, bør undertrykke den første indskydelse til revolution og lyst til at skære alt ned med motorsav i samme øjeblik, de overtager haven. Der ligger måske en perle gemt et sted inde i urskoven.