Netop nu, hvor vi, med corona-virussens hærgen, ikke selv helt er herre over alt, hvad der sker i samfundet, har det også betydet, at de fleste af os sidder hver for sig. 

Det strider mod al det, der normalt virker bedst på vores trivsel; nemlig de fysiske møder og alle de store og små fællesskaber, vi har i vores liv. Men den tvungne pause fra hverdagen giver os også mulighed for at finde ud af, hvad det er for nogle relationer, vi mangler i vores liv.

For ændringerne de sidste uger er udfordrende for de fleste, men mange af os er dog med i forskellige fællesskaber, der også kan fungere uden at mødes fysisk. Måske ikke lige så godt som at mødes, men det er alligevel givtigt.
 
De forskellige steder, hvor vi ellers finder fællesskabet, såsom arbejdspladser, frivilligt arbejde, biblioteker, kurser, sport, fællesarrangementer og kulturelle institutioner er lukket. Ja, selv snakken hen over indkøbsvognen i supermarkedet skal vi undgå – det stiller krav og gør, at vi alle må være kreative og tænke ordet ’fællesskaber’ mere bredt.

Virtuelt eller med god afstand

Kan møderne erstattes med chat på Facebook, snakke eller skrive sammen på telefonen, sende billeder til hinanden fra den nye hverdag eller virtuelt mødes via Facetime eller på Skype, så kan vi opnå en lille dosis af det nærvær, vi normalt føler i hinandens selskab. 

Men uanset, at vi i dag har mange teknologiske muligheder, så betyder det nok, at vi alle må undvære noget fællesskab. Og det giver anledning til eller måske endda tvinges vi til at overveje med os selv: hvad er fællesskab for mig? 

Hvad er det vigtigste, og hvor ligger balancen mellem selvstændighed/frihed og fællesskab? Og er det forpligtigende eller uforpligtende for lige mig nu og fremover? 

Det er vigtige overvejelser, der hele tiden ændrer sig for den enkelte – og det er i de fleste sammenhænge muligt løbende at regulere på, melde sig til og fra arrangementer, og se venner og grupper mere eller mindre. 

Boligfællesskabet er mere permanent

Når det kommer til boligen, og måden vi bor på, så fanger bordet. Det er langt sværere at ændre på kort tid. I disse tider er der nok mange, der tænker seniorbofællesskab, når de hører bolig og fællesskab i samme sætning. Men vi tænker alle ’fællesskab’ og ’bofællesskab’ meget forskelligt. Og altid ud fra egne erfaringer og ønsker, ligesom det slet ikke er sikkert, at vi forstår ordet ens. 

Derfor er det vigtigt, at hvis du har tanker om at ville bo i en eller anden form for bofællesskab, først at prøve at gøre op med dig selv, om fællesskab for dig er lig med at være meget sammen med andre. Som fx at alle skal spise sammen hver dag og måske deles om at lave mad – er du også parat til det, hvis de måltider, der serveres, når du ikke selv bestemmer menuen, ikke er noget, du selv synes er ”god og sund mad”?

For nogle vejer fællesskabet højere end ens egne madønsker, det samme gælder bordskik og rengøring. Skal du deltage i arrangementer i fællesskabet – eller kan du frit vælge, uden at blive set skævt til, fordi du ikke deltager?

Vil du dele alle dine bøger og bibliotek frit med andre, selvom de laver æselører eller sæt fedtfingre på bogen, eller vil du hellere have egne bøger og så mødes i en læseklub osv?

Det ene er ikke bedre end det andet, men du skal gøre dig tankerne, og, hvis du overvejer at flytte i eller etablere et bofællesskab, sikre, at du selv har gjort dig overvejelser og ladet dig udfordre på det, inden du fysisk og økonomisk forpligter dig.

Fællesskab uden bopælspligt

For udover bofællesskaber kan meget af det fællesskab, den enkelte har brug for, også findes i nabolag, klubber, kommunale tiltag og andre etablerede former for formelle og uformelle fællesskaber. 

Du kan fx også etablere spiseklubber, hvor du enten skiftes til at lave mad eller måske medbringer egne, særlige retter, og så nyder fællesskabet ved at spise sammen, selvom I nyder hver jeres ret. 

For nogle er det ideelt og forbundet med stor livskvalitet at bo i et forpligtende bofællesskab. Andre har et bedre liv ved fx at bo i en mindre, egen bolig, såsom et rækkehus, hvor der er mulighed for at have nem afgang til fællesskab og naboer, der kan vælges til efter behov. Mens en gruppe hellere vil bo langt ud i naturen og have glæde af det.

Der er mange muligheder på fællesskabsskalaen. Det vigtige for den enkeltes livskvalitet er, så vidt det er muligt, at finde sin egen placering på skalaen og være bevidst om at få det til at passe til boligformen bedst muligt.

Den ufrivillige mangel på fysisk fællesskab lige nu vil nok rykke på vores egen selvopfattelse af behovet for fællesskab. Både for dem, der finder ud af, at de sagtens kan nyde at være lidt mere alene. Og de, der tror, at de sagtens kan klare sig selv og ikke har brug for så meget fællesskab, men så finder ud af, at når de tvinges fra det, så har de måske alligevel mere fællesskabet, end de troede.

Fælles for os alle er, at det er en kærkommen lejlighed til at mærke efter og finde frem til den formel, vi tror kan give os den bedste livskvalitet, når hverdagen igen lægger sig over Danmark.