For nogle år siden havde jeg den fornøjelse at have et ungt, indisk par med til en udstilling på Louisiana om de danske hjem og boIigkulturen her til lands. På en stor planche kunne vi se familiemønstrene i Danmark samt det faktum, at knap 40 procent af os danskere bor alene. 

Det er et skræmmende højt tal, som jeg gjorde min indiske veninde opmærksom på. 

- Ja, de bor, ligesom I gør, sagde hun, altså underforstået, at jeg bor med min familie, uden vi også har vores forældre boende: altså bor vi alene. 

Nej, måtte jeg jo understrege, de knap 40 procent bor helt alene. 

- Ohhh, udbrød hun helt chokeret og supplerede:

- Hvad har de gjort?!

Hendes resolutte reaktion skildrede med al tydelighed, hvor forskelligt vi bor i Danmark sammenlignet med Indien, ja faktisk sammenlignet med en hel del andre lande i verdenen. 

Vores unge flytter her i landet meget tidligt hjemmefra. De er i gennemsnit kun 21 år, når de flytter. Anderledes er det, jo længere sydpå, vi kommer – fx er de på Malta 32 år, når de flytter hjemmefra. Så vores børn flytter her i Danmark hjemmefra meget tidligt. Vi vænnet os til, at børnene rykker ud af barndomshjemmet i starten af tyverne. 

Det er endda så indgroet i vores kultur, at vi rent faktisk forventer, at vi skal bo uden vores børn i både vores seniorliv og alderdom. Og når vi ser eller hører om familier, der prioriterer anderledes og bor sammen på tværs af flere generationer, så er det uden for normen. Det er måske endda lidt spændende at høre om for os.

Flytter for mor og far

Men virkeligheden er, at vi langt oftere planlægger et liv uden vores børn – og som børn et liv uden vores forældre. Det betyder også, at mange på et tidspunkt flytter for deres forældre, hvor ens mor eller far måske endda er blevet dement. Her opstår der flere dilemmaer, som blogger Abelone Glahn sætter fokus på i sin seneste blog, som du kan læse her.

Seniorlivet planlægger vi også fyldt med drømme om livet som par eller enlig. Nogle vil til udlandet, andre bo i sommerhuset, og så er der folk som Jens, der gerne vil bo i form for helårs campingvogn. Men hvilke regler gælder der? Det svarer brevkasseredaktør Tine Nielsen på her.

Er du selv klar til et seniorliv uden familien men med andre mennesker omkring dig, så har Sundheds- og Ældreministeriet i foråret lavet en ny folder om seniorbofællesskaber, som vi har skrevet mere om her.

Flere generationsboliger på vej?

De danske normer er så indgroet i os, at når de udfordres, så bliver man overrasket. Det blev jeg selv tidligere sommeren, da jeg tilbragte en lang dag på en planteskole sammen med min ældste datter. 

Hun er 22 år gammel og er derfor, som så mange andre jævnaldrende, udeboende. Vi købte planter hjem til min have, altså hendes barndomshjem. Hun var dejligt involveret, men sagde på vej mod udgangen: Jeg glæder mig nu alligevel til den dag, hvor det er min have, vi går og køber planter til, og som vi kan gå og passe sammen hver dag.

Den sætning måtte hun lige uddybe for mig. Hun forklarede, at det da klart er hende og hendes kærestes ønske at finde et stort hus på landet, hvor de kan bo med både hans og hendes forældre.

Jeg blev næsten lige så overrasket som min indiske veninde på Louisiana. Og ikke mindst blev jeg meget varm inden i. 

Hvem ved. Der kan nå at ske mange ting i livet og deres holdninger inden da. Måske bliver det aldrig til noget. Men den dejlige, varme følelse, jeg mærkede den sommerdag, kan ingen tage fra mig.   

Rigtig god læselyst