Kort om

Hvem: Lene og Niels Høj

Hvor: Fra Østerbro til lejlighed tæt på børn og børnebørn i Randers

Lene og Niels Høj gjorde det, andre nøjes med at drømme om. Efter 37 år solgte de deres store, billige lejlighed centralt på Østerbro i København og flyttede i stedet til provinsen for at være tæt på børn og børnebørn.

- Det var en dejlig lejlighed, og vores naboer var skønne, men de senere år har vi kunnet mærke alderen trænge sig på. Pludselig blev det meget besværligt at finde en parkeringsplads, at betale for parkering, at slæbe dagligvarer hjem, at bestige trapperne op til 3. sal, siger Niels Høj.

Men det var slet ikke det, der var det vigtigste.

- Det, der overbeviste os om at rykke nu, var, at vi savnede at være tæt på vores børnebørn - og min ene søn og svigerdatter selvfølgelig. Vi synes, at det var ærgerligt, at vi kun havde længere besøg og hyggestunder med vores børnebørn, når vi eller de kørte langt, eller i ferierne. Og vi bliver jo ikke yngre.

Lene og Niels flyttede til Randers for at være tættere på deres søn, svigerdatter og børnebørn. Foto: Carsten Ingemann

Hvorfor flyttede I ikke til provinsen før?

Da bedsteforældrene præsenterede sønnen og svigerdatteren for idéen, syntes de øjeblikkelig om den. Svigerdatteren Anni tilføjede, at de da gerne måtte have flyttet noget før, da børnene var mindre.

Men bedre sent end aldrig, var familien enige om, og derfor hjalp sønnen, Hans Henrik, og svigerdatteren med at finde en god og ældrevenlig bolig til Lene og Niels kun 2 kilometer og 5 minutter i bil fra børnebørnene Kristine og Frederik på 12 og 10 år.

- Vi solgte lejligheden i København på ingen tid, og herovre i Randers har vi til en billig penge fået skøn udsigt til natur, elevator til døren og opvarmet parkeringskælder. Især muligheden for at parkere der, hvor vi handler, nyder vi.

- I Randers er der jo alverdens butikker og muligheder. Vi har altid været meget sociale og ekstroverte, så vi er hurtigt kommet med i lokale, sociale sammenhænge, forklarer Niels, der har stor erfaring i at sidde i andelsboligbestyrelse, og den bruger han nu i ejerforeningen.

Bedsteforældre er der til kørsel, sygdom og biograftur

Selv om familierne nu bor tæt på hinanden, og børnebørnene selv kan cykle hen til bedsteforældrene ad sikre stier, er det ikke sådan, at den ældre generation altid står til rådighed. Fx var de en måned på rejse i Østen i vinter - uden at spørge om 'lov'. Men de er der, hvis behovet for deres hjælp opstår.

- Altså, vores børnebørn er jo glade - der er jo blevet meget kortere til slikskålen og ekstra lommepenge, griner Niels.

- Men det er især dejligt, at de kan ringe, hvis de bliver syge i skolen, har brug for at blive kørt til karate osv. Vi har ingen faste aftaler, men det er så dejligt at kunne være spontan, at de ringer, når de har bagt en kage om søndagen, så vi lige kan svinge forbi til kaffe. Eller at børnebørnene kan ringe og invitere sig selv i biografen - det gider Farfar godt, klukker Niels lunt.

Kristine og farmor Lene i en hyggestund i Randers. Foto: Carsten Ingemann

Intet hyggepres, men hyggelyst

Sønnen Hans Henrik Høj er også glad for at få forældrene tæt på.

- Mine forældre hjælper os med at køre vores børn til håndbold og karate og andre fritidsinteresser. Og når vi arbejder over, tager børnene hen til dem og hygger sig i stedet for at vente på os derhjemme. For selv om de er store nok til at være alene, er det rart at vide, at de har andre nære relationer tæt på, når vi er optaget.

- Mine børn snakker mere og anderledes med mine forældre nu. Nu er deres bedsteforældre mere et frirum, som de søger og nyder. Efter at de blev større, fik vi mindre og mindre overskud til at køre på besøg i København, for børnene begyndte også at have weekendplaner.

- Det er også rart for vores voksenrelation med mine forældre. Det er mindre højtideligt og intenst at ses til en middag og så skilles igen og ikke skulle overnatte og afsætte en hel weekend hver gang. Der er ligesom intet hyggepres - bare hyggelyst, siger Hans Henrik Høj.

Flyt fra København og tæt på børnebørn i provinsen

Farfar Niels Høj anbefaler andre ældre - og københavnere generelt - at overveje provinsbyernes muligheder. Også selv om 37 år i samme lejlighed i København er lang tid.

Det er et stort arbejde - både mentalt og praktisk - at rydde op i et helt liv et sted og forberede sig på at rykke videre. Men værre er det heller ikke - faktisk er det nærmere forfriskende og meningsgivende.

- Vi lever stort set vores liv videre, som vi plejer i hverdagen. Vores gamle venner i København skyper vi med i stedet for at mødes så ofte, men når de så er på besøg, har vi mere koncentreret tid sammen.

- Men det dejligste er, at vi kan være spontane med familien - vi kan køre til Aarhus på museum og tage ind og se opera. Selv om vi også kunne det i København, så fik vi det ikke rigtig gjort.